Nyuddannet: Derfor er et-årige kandidatuddannelser en dårlig idé

Tal fra Epinion viser, at det er de unge, der er mest kritiske overfor forslaget om ét-årige kandidatuddannelser. Malte Bundgaard Kolze fortæller om sit kandidatforløb og hvorfor, det er en fejl at forkorte kandidaterne.

Hvordan ville en ét-årig kandidat have påvirket dig personligt?

”Min kandidat var ét år med traditionelle universitetskurser og så et praktiksemester efterfulgt af specialet. Hvis man skærer alt det ned til ét år, så er man jo nødt til enten at fjerne noget undervisning eller praktikken,” påpeger Malte Bundgaard Kolze, der via praktikken hos Justitia fik sit nuværende job som analytiker samme sted. ”Så uden det ekstra år, havde jeg nok ikke fået det her job.”

Hvad går man glip af med en ét-årig kandidat?

Afhængigt af hvad man skærer fra, går man jo enten glip af det bindeled til arbejdsmarkedet, som et praktikforløb er. Eller også går man via mindre undervisning og kurser glip af den grundfaglighed, som kriminologi hviler på, og som træner én i at tilegne sig kompleks viden og løse komplicerede problemer. Dén faglighed får man jo ikke i praktikforløbet, hvor man koncentrerer sig om at anvende al sin faglighed og viden i praksis.

Så hvorfor synes du, ét-årige kandidatuddannelser er en dårlig idé?

”Det er en dårlig idé, fordi man mister meget af den værdifulde, tunge faglighed, man jo bygger op på et kandidatstudie. Min kandidat har ikke sin egen bachelor - den ér i bund og grund kun kandidaten. Og spørgsmålet bliver så, hvor man skal få den samme værdifulde viden? For man får den heller ikke på bacheloren. Enten skærer man den dybe viden og træningen i at løse komplekse problemer væk, ellers skærer man i den vigtige praktikerfaring - og netop de to elementer sammen er jo den værdi, som jobmarkedet efterspørger.”