DM har talt med Marie Nipper om vejen til direktørstolen, og hvordan kunsten, hun omgiver sig med, inspirerer hende som leder.
DM har talt med Marie Nipper om vejen til direktørstolen, og hvordan kunsten, hun omgiver sig med, inspirerer hende som leder.
Da Marie Nipper studerede, var hun ret fascineret over de af hendes medstuderende, der vidste, hvad de ville i fremtiden. For hvordan vidste de dog allerede det?
Derfor lå det ikke i kortene, at hun en dag skulle blive leder. Det var mere tilfældigt, at hun blev det:
Som studerende arbejdede hun som kunstfaglig assistent på ARoS, hvor hun assisterede museumsinspektørerne med at skabe nye udstillinger. Her gik det op for hende, at arbejdet var en meget bredere og multifacetteret proces, end hun havde troet.
Hun fik vist stor tillid fra inspektørerne og endte med selv at lede små projekter på museet:
“Studiejobbet gav mig de første erfaringer med at være leder, men jeg havde dengang ingen bevidsthed om, at det faktisk var det, jeg øvede. Jeg syntes bare, at den proces, og de kompetencer jobbet gav, var sjove og spændende.”
Det er et ensomt arbejde at være den øverste leder. Det kræver, at man kan bide i det sure æble og tage de trælse beslutninger. Med en mellemlederstilling kan man finde ud af, om man trives med at have ansvar for medarbejdere, samtidigt med, at man selv har en leder, man kan gå til.Marie Nipper, Direktør, Arken
Topmotiveret af udfordringer
Efter hun havde afleveret specialet i kunsthistorie, vendte hun tilbage til ARoS, hvor hun arbejdede som inspektør i tre år, før hun landede den første lederstilling som kunstfaglig chef på det århusianske kunstmuseum:
“Jeg kan godt huske, at folk sagde til mig, at det var tidligt i karrieren, at jeg blev leder. Men det tænkte jeg ikke over,” siger Marie Nipper.
Alligevel kan hun godt se, når hun i dag ser tilbage på hendes karriere, at hun altid har søgt store udfordringer:
Først var det en mellemlederstilling på ARoS efter tre år som færdiguddannet.
Derefter pressede det store udland sig på i form af stillinger som Senior Curator og Artistic Director på det britiske kunstmuseum Tate Liverpool.
Som hjemvendt fra England blev hun direktør for kunsthallen Copenhagen Contemporary, som hun var med til at skabe helt fra bunden på Refshaleøen i København.
Og senest i 2022 tiltrådte hun direktørstolen på kunstmuseet ARKEN. Allerede inden hun trådte ind ad døren til direktørkontoret, landede tre påbud fra Arbejdstilsynet, der straks blev førsteprioritet.
“Jeg har altid været topmotiveret af udfordringer. Det har aldrig været et bevidst valg, men udfordringer har været en rød tråd gennem min karriere”.
Erfaring som mellemleder er guld værd
I dag er Arbejdstilsynets påbud om ARKEN ophævet. En bedrift, Marie Nipper, ser tilbage på med stor stolthed:
“Men det betyder ikke, at vi er færdige med at fokusere på det gode arbejdsmiljø, det betyder, at vi ved, hvordan vi håndterer eventuelle udfordringer og taler om dem som organisation. Det gode arbejdsmiljø er ikke noget, man har krydset af fra den ene dag til den anden, det er en løbende indsats.”
Da hun selv startede på ARKEN, havde hun ikke erfaring med at stå i et så problemfyldt rum. Det ved hun godt, at hun ikke havde kunnet håndtere, da hun var mellemleder på ARoS. Alligevel ser hun tilbage på den stilling, som en af de mest lærerige i hendes karriere:
“Der er supermeget læring i at være nummer to, for der står man i en position, hvor man skal være loyal i begge retninger,” siger hun og råder derfor altid dem, der gerne vil gå ledervejen til først at prøve en mellemlederstilling:
“Det er et ensomt arbejde at være den øverste leder, det kræver at man kan bide i det sure æble og tage de trælse beslutninger. Med mellemlederstillingen kan man finde ud af, om man trives med at have ansvar for medarbejdere, samtidigt med, at man selv har en leder, man kan gå til,” siger hun.
Jeg tænker af og til over, at vi, der organiserer kunsten, ikke har udviklet os halvt så meget, som kunsten har. Vi skal følge med kunstnerne og turde at gøre det, vi ikke plejer, så vi kan udvikle os med dem.Marie Nipper, Direktør, Arken
Inspireret af samtidskunsten
I starten af Marie Nippers karriere tog hun blandt andet en lederuddannelse, som Organisation Danske Museers lederuddannelse udbød:
“Jeg gjorde jo bare ting, som jeg troede virkede. Så uddannelsen gav mig et godt refleksionsrum, der hjalp mig med at sætte de ting, jeg gjorde, ind i en kontekst,” siger hun og fortsætter:
“Men egentlig ledelse er ikke noget, man læser sig til; det lærer man først, når man står der,” siger hun, der i dag bruger den kunst, hun omgiver sig med, som inspiration.
Særligt samtidskunstens udfordring af status quo og gamle normer, hjælper hende med at holde friske øjne på hendes arbejde.
“Jeg ser kunstnerne lidt som seismografer, der helt intuitivt mærker, hvad der sker i samfundet og hele tiden begiver sig ud i noget nyt. Det er enormt inspirerende”, forklarer hun og håber, at noget af den energi kan smitte over i museumsbranchen, som hun ser som meget traditionsbåren, hvilket hun synes er lidt af et paradoks:
“Jeg tænker af og til over, at vi, der organiserer kunsten, ikke har udviklet os halvt så meget, som kunsten har. Vi skal følge med kunstnerne og turde at gøre det, vi ikke plejer, så vi kan udvikle os med dem.”
Jeg tror, ledere efter de seneste år har erkendt, at det at vise sårbarhed både gavner dem selv og organisationen. Man skal ikke være i tvivl konstant, men det at indrømme tvivl i en ukendt situation har vist sig at være meget værdifuldt.Marie Nipper, Direktør, Arken
Kontinuerlig krisemanagement sætter nye idealer
Marie Nipper er den type leder, der elsker at have mange bolde i luften. Hun ved godt, at der nok er andre, der gerne lige vil gribe en bold, før en ny kastes op.
Selvom hun altid har søgt udfordringer i arbejdslivet, har de seneste år alligevel været præget af en ny type udfordringer, som corona-pandemi og økonomisk krise, som ingen, selv ikke hende selv, har kunnet søge.
“Som ledere er vi blevet kastet ud i situationer, vi ikke har lært at håndtere, men har måtte håndtere hen ad vejen,” siger hun og kalder de seneste år for præget af kontinuerlig krisemanagement.
En tilstand, hun faktisk mener, har haft en positiv effekt på lederrollen, fordi håndteringen af de ukendte situationer har krævet, at idealet om lederen, der skal tage alle beslutninger og have styr på det alt hele tiden, er passé:
“Jeg tror, ledere efter de seneste år har erkendt, at det at vise sårbarhed både gavner dem selv og organisationen. Man skal ikke være i tvivl konstant, men det at indrømme tvivl i en ukendt situation har vist sig at være meget værdifuldt,” siger hun og uddyber:
“Hvis man som leder har turdet at være sårbar, så har de seneste år haft stort potentiale til at give større forståelse mellem leder og medarbejdere”.
© Petra Kleis