“I samfundets øjne er jeg ikke en rigtig forælder”

Regnbuefamilier bliver mere og mere almindelige i Danmark, men det offentlige system sidder ofte fast i et sort/hvid regelsæt bundet op på den traditionelle kernefamilie bestående af far, mor og barn.

I Danmark er det således kun muligt at registrere to juridiske forældre, men mange LGBT+-personer danner familier med tre eller fire forældre i det, man kalder for multiforældrefamilier.

Det betyder, at den ikke-juridiske forældre står tilbage uden en lang række rettigheder ift. barnet. De kan fx. ikke tage barnet til lægen, hente receptpligtig medicin eller tage til alene til udlandet med barnet.

"De nuværende regler udelukker mig fra at tage væsentlige beslutninger på mit barns vegne, og jeg er slet ikke med i kommunikationen med det offentlige om Ebba. Det er ubehageligt, for det får mig til at føle mig usynliggjort", siger Mia Høwisch Kristensen.

Mia passer ikke ind i systemets kasser

Mia Høwisch Kristensen har datteren Ebba på snart tre år sammen med sin partner Sara Ingemann og deres fælles ven Moussa Mchangama, der selv er homoseksuel.  

Ebba kom til verden via fertilitetsbehandling, hvor Saras æg blev kunstig insemineret med Moussas sæd. Derfor er det også de to, som juridisk set er forældre til Ebba.

Mia Høwisch Kristensen og Sara Ingemann er ikke gift, og har derfor været nødsaget til at lave et børnetestamente, der sikrer Mia forældremyndigheden over deres datter, hvis de to biologiske forældre skulle gå bort.

Uden dette ville forældremyndigheden til Ebba automatisk overgå til Moussas og Saras slægtninge.

Den første gang Ebba skulle til sundhedstjek hos lægen var det Mia og Sara som tog hende med ind til konsultationen. Her stod det hurtigt klart, at sundhedssystemet ikke er gearet til familier, der falder uden for kernefamiliens traditionelle kasser.

"Vi forklarede lægen, hvordan tingene hang sammen. At Sara var Ebbas biologiske mor, at jeg var hendes partner og at Ebbas biologiske far var Moussa. "Nå, jamen det får jeg da bare lige skrevet ind i systemet", svarede lægen. Og så sad hun der foran sin computer og ledte forgæves efter et felt i systemet til mig. Men der fandtes ingen kasse, jeg kunne puttes i. Og det oplever jeg ofte, når jeg er i kontakt med offentlige instanser – at jeg ikke passer ind noget sted," siger Mia Høwisch Kristensen.

Når Ebba om nogle år skal begynde i skole, kan Mia ikke automatisk få adgang til systemet Aula, der er indgangen til kommunikation mellem skole og hjem i folkeskoler og SFO’er.

Der findes adskillige eksempler på ikke-juridiske forældre, der har brugt månedsvis på at få adgang til Aula gennem utallige henvendelser til kommunen. Og når de endelig bliver registreret i systemet bliver det under betegnelsen ‘Andet’ - ikke ‘medforælder’ eller ‘mami’, som Mia kaldes af sin datter.

"Det kan måske lyde som småting,, men det er vildt frustrerende hele tiden at blive mødt af et system, som ikke har plads til én. Det får mig til at føle, at jeg i samfundets øjne ikke er en rigtig forælder”, siger hun og slår fast, at hun ikke bebrejder menneskerne, som arbejder i systemet:

"Langt de fleste mennesker, vi har været i kontakt med i forløbet både før, under og efter graviditeten har været enormt søde og forstående. De gør det så godt inden for de rammer, de nu arbejder under."

Måtte selv finansiere sin barsel

Selvom de lovgivningsmæssige rammer for regnbuefamilier ifølge Mia Høwisch Kristensen er både ekskluderende og rigide, er der sket forbedringer over årene.

I 2013 vedtog Folketinget en ny børnelov, der gav lesbiske par retten til medmoderskab. Det betyder, at den ikke-biologiske mor (som er enten ægtefælde eller registreret partner) kan blive anerkendt som medmor. Reglerne for mænd er dog fortsat langt fra at blive ligestillet med kvinder på området.

Senest har Folketinget i 2022 vedtaget en ny barselsmodel, der per 1. januar 2024 giver regnbuefamilier mulighed for at fordele barslen mellem op til fire forældre.

Du kan læse mere om de nye barselsregler for regnbuefamilier og soloforældre her.

Da Mia Høwisch Kristensen skulle holde barsel med Ebba, var der ingen kære mor. Som ikke-juridisk forælder havde hun ingen ret til barsel, men det vidst hverken hende eller hendes daværende arbejdsgiver Københavns Kommune, da hun spurgte om det.

"Jeg havde forestillet mig, at Moussa og Sara kunne overdrage nogle af deres barselsuger til mig, så jeg kunne afholde orlov med betalt barsel. Min teamleder sagde, at det kunne jeg da helt sikkert godt få lov til, men da jeg ringede til lønkontoret var de bare ét stort spørgsmålstegn. Jeg blev derefter bedt om at ringe til mit pensionsselskab, og de sagde med det samme, at det overhovedet ikke kunne lade sig gøre. Så jeg var igen i sådan et slags limbo, hvor jeg blev kast rundt mellem forskellige instanser, og det var super frustrerende," siger hun.

Mia Høwisch Kristensen og hendes arbejdsgiver fandt dog en alternativ løsning. Hun fik lov til at gå ned i tid i tre måneder, så hun arbejdede to dage om ugen i den periode og gik hjemme med Ebba de resterende tre dage om ugen. De dage hun var på arbejde tog Moussa eller Sara over med pasningen af deres datter

"Det var jo kun fordi, at jeg havde så forstående en arbejdsgiver, at det kunne lade sig gøre. Og i sidste ende måtte jeg jo betale min barsel selv. Det er langt fra alle, der er i så priviligeret situation, at de er på en arbejdsplads, hvor sådan en løsning kan lade sig gøre, eller har økonomien til selv at finansiere deres orlov. Så det er utrolig positivt, at ikke-juridiske forældre som mig nu også får ret til barsel," siger hun.

"Det fungerer for os og for Ebba"

Der er dog stadig mange kampe, som skal udkæmpes, før regnbuefamilier og i særlig grad forældre som Mia Høwisch Kristensen får lige rettigheder med traditionelle forælderroller. Hun nævner bl.a. arvelovgivningen og navnelovgivningen som områder, der med fordel kan opdateres, så de bliver tilpasset regnbuefamilier. 

"Da vi besluttede os for, at vi ville stifte en familie sammen, tog vi mange snakke sammen, hvor vi diskuterede vores værdier og holdning til forældreskabet. Og det var enormt vigtigt, for så havde vi ligesom en klar plan for, hvordan vi ville få det hele til at fungere – og ikke mindst, hvilken slags familie vi ville være. Og det tror jeg faktisk at alle slags forældre også kunne lære noget af," siger Mia Høwisch Kristensen.

I dag bor Ebba mest hos Sara og Mia på Frederiksberg , men generelt er hele familien samlet så ofte som muligt, fortæller Mia Høwisch Kristensen.

"Vi ses allesammen ca. fem-seks dage om ugen, hvor vi laver mad sammen og generelt bare bruger tid med hinanden. Vi har også lige været på ferie i Italien sammen alle fire, og senere skal vi sommerhus sammen. Det fungerer for os, og vigtigst af alt fungerer det også for Ebba," siger hun.