Gå til sidens indhold

Fem råd til dig, der lider af impostor-fænomenet

Overforbereder du dig typisk op til en krævende præstation? Er du aldrig helt tilfreds med resultatet af dit arbejde - også selv om du får ros? Frygter du, at din chef eller dine kolleger opdager, hvad du i virkeligheden kan. Så lider du måske af impostor-syndromet, og du er ikke alene.

Fænomenet blev oprindeligt beskrevet af to forskere i 1978, der havde observeret, hvordan en gruppe unge succesfulde kvinder slet ikke tilskrev deres succes som resultater af deres ofte meget stærke kompetencer, men tilskrev det held og ydre omstændigheder og frygtede at blive afsløret som bedragere før eller siden.

En undersøgelse fra 2007 bekræftede, at omkring 70 procent af befolkningen  på et eller andet tidspunkt i deres karriere har lidt af impostor-syndromet.

Psykologen Lise August, som flere gange har holdt workshops for DM og er specialiseret i impostor-syndromet, fortæller:

"Det er et psykologisk mønster, hvor du tvivler på dine egne præstationer, og har en vedvarende frygt for at blive afsløret. Det betyder, at selv om du har ydre beviser på dine kompetencer, så forbliver du overbevist om, at du snyder andre og at du ikke fortjener alt det, du har opnået. Du tror, at din succes skyldes held, eller fordi du har fået andre til at tro, at du er bedre end du er, og derfor faktisk har snydt dem", siger hun

 I DM møder konsulent Cecilie Cohrt ofte medlemmer, der har svært ved at tro på deres egne kompetencer.

 “Nogle af dem, der lider mest af syndromet, er utroligt dygtige folk, der har ansvarsfulde job, som kræver rigtig meget. De har præsteret virkelig gode resultater på studiet, men de har en følelse af at “Jeg faker den nok”. Mange føler, at det er for let for dem, fortæller Cecilie Cohrt.

Konkurrencen bidrager til impostor-syndromet

Der er ingen tvivl om, at tiden med den foruroligende høje psykiske mistrivsel blandt unge, den øgede konkurrence på arbejdsmarkedet, samt forandringsprocesser, omstruktureringer og fyringsrunder skaber en solid grobund for et højt præstationspres på arbejdspladsen eller studiet for mange akademikere.

"I forhold til den præstationskultur, som hersker i dag, så er der forskning, der tyder på, at præstationskultur fremmer aktivitet i den del af hjernen som knytter sig til at præstere og rangordne i et hierarki mellem os", siger Lise August og udddyber:

“Det betyder, at hvis jeg har klaret mig godt og bliver forfremmet, så kan jeg være glad. Men hvis jeg så ser en af dem, jeg måler mig med, er blevet forfremmet og har fået en endnu bedre plads, så går det galt”. 

Mange med impostor-syndromet tror fejlagtigt, at impostor er en nødvendig drivkraft bag deres succes, men tværtimod får de aldrig rigtig helt udfoldet deres potentialer, når de hele tiden benægter dem. På den måde er det en giftig drivkraft bag deres succes, for den underminerer selvværdet hele tiden. Jo mere succes de får, jo mere præstationspres og angst føler de for at blive afsløret”, uddyber Lise August og fortæller at mange, der lider af impostor på længere sigt at udvikle angst eller depression, fordi det er en belastende tilstand, hvis man har den i udpræget grad.

Cecilie Cohrt genkender det samme mønster i samtaler med mange af de medlemmer, hun rådgiver:

“Konsekvenser er ofte, at man ikke søger jobs, som man er kvalificeret til, fordi man ikke selv tror at man er kvalificeret til dem. Eller man lever et liv, hvor man hele tiden er bange for at blive afsløret.  Det kan også føre til overdreven perfektionisme og angst fx. at man tænker, jeg må jo hellere gøre det her 170 procent,  ellers bliver jeg afsløret”. fortæller Cecilie Cohrt.

Hvordan kommer man videre?

Men hvad gør man, hvis man har impostor-yndromt? Hvordan skal man håndtere det?

“Først og fremmest skal  man vide, at man ikke er alene. Der er rigtig mange, der har det sådan i en eller anden udstrækning”, fortæller Cecilie Cohrt, som råder til at søge hjælp, hvis man har det i sådan en grad, at det hæmmer en. Derudover råder hun til, at man øver sig i at stole på sine kompetencer:

“Der er rigtig stor sandsynlighed for, at du faktisk er lige præcis så dygtig, som det ser ud til”, siger Cecilie Cohrt.

“Det er vigtigt, at man giver sig selv den rigtige feedback”, medgiver Lise August.

”Det kan være en stor hjælp for mange at få en mentorordning på jobbet eller studiet, hvor man kan få noget mere realistisk feedback på sit arbejde, og så skal man kunne tage imod anerkendelse. Lad være med at bortforklare den, bagatellisere den eller undskylde den”, siger hun.

Fem gode råd til dig med impostor-syndrom

Beslut dig for at fjerne det negative filter og tro på dit værd

- Du kan ikke stole på de gamle følelser, der knytter sig til din opvækst. Heller ikke selvom, de ‘føles’ virkelige.

Idenficér de negative tanker. Der er ikke noget galt med dig

- Vær opmærksom på hvornår du har tanker, der fortæller dig, at der er noget galt med dig eller du er en bedrager. Måske kan de ikke forsvinde, men du kan lære at lade dem være og ikke lade dem definere dig.

Giv dig selv den rigtige feedback

- Fokusér mere på din indsats og mindre på resultatet. Det mindsker præstationspresset og minder dig selv om , hvad det er ved opgaven og processen, du godt kan lide.

Tag imod anerkendelse

- Lad være med at bortforklare, tilskrive det held eller undskylde din succes. Det var godt klaret. Du gjorde det!

Forsøg at åbne op for de mennesker du stoler mest på

- Når du forsøger at virke meget kompetent og upåvirket udadtil, kan du indadtil komme til at føle dig mere og mere forkert og urolig. Hvorfor? Fordi ingen kender dig bag masken. Forsøg gradvist at åbne op for de rigtige mennesker, som er interesseret i at kende dig på et dybere niveau og vise dig respekt. Når flere mennesker kender og accepterer dig ‘bag masken’, vil du gradvist føle dig mindre ensom, mere afslappet og mere rolig. Du kan stadig bruge din maske, det er ok og et fint værn i mange situationer. Men inde bag masken vil du begynde at opleve mere glæde, indre ro og overskud ved dine studier eller dit arbejde.

Tre råd til din arbejdsplads

  • Opret mentorordning for nyansatte og nyuddannede. Sørg for erfarne mentorer, der giver konstruktiv feedback.
  • Giv realistisk velbegrundet anerkendelse.  Hvis du mistænker, at din kollega har impostor-syndromet, så lad være med at give overdreven ros i intentionen om, at de vil styrke deres selvværd. Tværtimod vil det gøre dem mere urolige og nære deres præstationsangst. Giv i stedet feedback, der er realistisk.
  • Skab et godt arbejdsklima, hvor der er fokus på processen og indsatsen, frem for resultatet. Selvfølgelig er resultater vigtige, men husk også at få fokus på arbejdsindsatsen - også for den enkelte ansatte.