Et nyt partnerskab mellem DM, Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv udkommer i dag med ti anbefalinger til at mindske ledigheden blandt nyuddannede kandidater.
De nyuddannede har i flere år haft vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Og med corona er udsigten til en højere ledighed blandt de nyuddannede desværre et realistisk scenarie.
Derfor har DM sat sig sammen med arbejdsgiverorganisationerne DA, DI og DE med det formål at komme med konkrete løsninger, så de nyuddannede kommer hurtigere i job.
"Jeg er glad for, at vi kan lave løsninger sammen med arbejdsgiverne på privatområdet, for det er primært det private arbejdsmarked, som de nyuddannede skal ind på. Det er spild af talent og ressourcer, når de nyuddannede ikke kommer hurtigt i gang, for de har så meget at byde på, og vi vil gerne hjælpe dem til en kortere vej ind på arbejdsmarkedet. Derfor har vi lavet dette initiativ sammen med arbejdsgiversiden, og jeg ser fx prioritering af matchmaking og karriererådgivning under studiet som idéer med stort potentiale", siger formand i DM, Camilla Gregersen.
Også fra Dansk Arbejdsgiverforening er der glæde over partnerskabet.
”Arbejdsmarkedet må ikke tabe unge veluddannede personer, og unge veluddannede må ikke misse chancen for hurtigt at komme ud på arbejdsmarkedet. Lykkes vi ikke med at gøre det bedre end i dag, så er der risiko for et stort tab for Danmark. Der er rigtig meget at hente både for samfundet og for den enkelte, hvis vi kan sikre en lavere dimittendledighed. Vi vil have færre på overførselsindkomster og flere ud og arbejde i virksomhederne til gavn for erhvervslivet og samfundsøkonomien,” siger administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad.
Anbefalingerne spænder vidt og kræver indsatser af såvel fagforeninger, a-kasser, arbejdsgivere og de nyuddannede selv. En mulighed kan være at påbegynde karrierevejledning, mens de unge fortsat er i gang med uddannelserne, ligesom arbejdsgiverne skal være mere åbne for at ansætte nyuddannede. Endelig er der en række konkrete opfordringer til det politiske niveau.
Du kan læse de ti anbefalinger her:
Anbefalinger til at få akademiske dimittender hurtigere ind på arbejdsmarkedet
Der skal gøres en særlig indsats for at få de nyuddannede godt i gang med arbejdslivet og få konkret erhvervserfaring. Følgende fire initiativer er målrettet de ledige dimittender med en lang videregående uddannelse.
1. Prioritér konkrete match mellem de ledige og virksomhederne inden for brancher, hvor der er jobmuligheder
Der er fortsat gode jobmuligheder inden for visse brancher. Det er derfor vigtigt, at der i beskæftigelsesindsatsen er fokus på de gode jobmuligheder, der er på tværs af brancher og geografi og at dimittender og virksomheder hurtigst muligt bliver matchet i konkrete håndholdte forløb.
Beskæftigelsesindsatsen skal derfor opprioritere virksomhedsrettet matchmaking, hvor de nyuddannedes kompetencer hurtigere og bedre matches med virksomheder og offentlige arbejdspladser med behov for arbejdskraft. Det kan f.eks. etableres gennem nye samarbejder mellem jobcentre, a-kasser, faglige organisationer og virksomheder. Der kan med fordel bygges oven på de erfaringer, der er gjort i Akademikerkampagnen med at give akademikere kendskab til bredden og variationen af små og mellemstore virksomheder i hele Danmark.
Den konkrete viden om mangel på arbejdskraft, der er i de løbende rekrutteringssurveys, skal være en integreret del af indsatsen. Målet for indsatsen skal være ordinære jobs og ikke virksomhedspraktik, privat løntilskud og lign.
Det er vigtigt, at der ikke går for lang tid efter studiet, før man kommer i gang med at arbejde. Derfor er det afgørende, at den enkelte nyuddannede rådgives ud fra realistiske forventninger til, hvilke muligheder, der er for et job inden for det område, den enkelte har uddannet sig indenfor. Det kan være bedre at komme hurtigt i gang med et job fremfor at vente på et drømmejob. Det er vigtigt, at dimittender, som ikke finder job relativt hurtigt, hjælpes til at have fokus på at søge geografisk og fagligt bredere.
2. Virksomhederne bør være åbne for at ansætte dimittender
Højtuddannede kan være med til at skabe vækst og udvikling i virksomhederne. Virksomhederne bør derfor have et fokus på det potentiale, der ligger i at ansætte dimittender og have en åben og divers tilgang til dimittendernes uddannelsesbaggrund.
3. Den maksimale varighed af en virksomhedspraktik skal øges fra 4 til 8 uger for nyuddannede akademikere på dagpenge
I dag er et virksomhedspraktikforløb for dagpengemodtagere varighedsbegrænset til 4 uger. Det kan være svært for en virksomhed at nå at bringe en nyuddannet akademikers kompetencer i spil på så kort tid. Dertil kommer, at det gør det sværere for virksomheden at vurdere, om der efterfølgende kan blive tale om et muligt jobmatch. Det gør det både mindre attraktivt for den enkelte virksomhed at indgå virksomhedspraktikaftaler, hvis størstedelen af tiden går med introduktion til virksomheden og det giver den ledige dimittend lavere afkast af virksomhedsforløbet i form af erfaring fra en arbejdsplads.
Det er derfor uhensigtsmæssigt, at nyuddannede akademikeres mulighed for virksomhedspraktik blev forkortet fra 8 til 4 uger i forbindelse med forenklingen af LAB (Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats) og det foreslås, at varighedsbegrænsningen for forsikrede ledige dimittender med en lang videregående uddannelse igen bliver fastsat til 8 uger.
4. Der bør indføres en midlertidig og målrettet tilskudsordning
Der bør indføres en tilskudsordning eller bonus til virksomheder, der ansætter og fastholder dimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed, f.eks. mere end 50 pct. i det første dimittendår. Tilskuddet til virksomheden skal være tidsbegrænset, men selve ordningen skal også være midlertidig og f.eks. gælde i de næste to år, så den er målrettet dem, der bliver uddannet, mens arbejdsmarkedet er præget af corona.
Anbefalinger under studietiden
Det er vigtigt, at de studerende allerede under studiet får fokus på, hvordan deres uddannelse og akademiske faglighed kan omsættes til kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. En række forslag skal være med til at sikre, at flere kan gå direkte fra uddannelse til et første job.
5. Karriererådgivning og karriereplanlægning på universiteterne skal styrkes
Der bør gøres en særlig indsats for at løfte universiteternes karriererådgivning – f.eks. på 5. og 8. semester forud for bachelor- og kandidatgrad, så de studerende i god tid kan begynde at fokusere på, hvad de vil bruge deres uddannelse til, hvordan de får skabt kontakt til relevante arbejdspladser og hvordan de kan omsætte deres faglighed til kompetencer, som kan bruges bredt på arbejdsmarkedet og i et første job.
I karriererådgivningen bør der også indgå et fokus på de studerendes muligheder for at få et relevant studiejob. Gennem et studiejob lærer de studerende arbejdsmarkedet at kende og kandidater med tidligere studiejob kommer i højere grad i beskæftigelse som nyuddannede.
Konkret skal der etableres partnerskaber mellem a-kasser, faglige organisationer, jobcentre og universiteter, hvor a-kasser, faglige organisationer og jobcentre bidrager med deres ekspertise inden for karriererådgivning og -planlægning, mens universiteterne bidrager med deres viden om den faglighed, de studerende får på de pågældende uddannelser.
6. De studerendes kendskab, kontakt og samarbejde med arbejdsmarkedet undervejs i studiet skal styrkes
De studerendes kendskab, kontakt og samarbejde med offentlige og private arbejdspladser skal styrkes igennem hele studiet, så de studerende bliver bedre forberedt til det arbejdsmarked, de kommer ud til. Studiejobs giver relevant erfaring fra arbejdsmarkedet.
Det skal også være formelt og praktisk muligt for flere studerende at være i projektorienterede forløb uden for universitetet samt skrive bacheloropgave eller speciale i samarbejde med en virksomhed, organisation, offentlig institution mv.
Derfor skal studieordningerne være tilstrækkelig fleksible og det skal sikres, at det også i praksis kan lade sig gøre f.eks. i forhold til andre kurser og eksamener. Virksomhederne bør ligeledes tilbyde et godt læringsrum og være åbne for projektsamarbejde og stille cases til rådighed for de studerende.
7. Hjælp til at påbegynde en aktiv jobsøgning, før de studerende færdiggør deres uddannelse
De studerende kommer hurtigere i job, hvis de påbegynder en aktiv jobsøgning, før de afslutter deres uddannelse. Der er derfor brug for, at alle studerende obligatorisk deltager i et kort jobafklarings- og jobsøgningsforløb, hvor de får hjælp til at starte en tidlig jobsøgning, at lave en profilafklaring og med selve jobsøgningen. Dette skal også være med til at lette presset på de unge i forhold til den jobsøgningsproces, som mange står i som færdiguddannede.
Det bør være de relevante a-kasser, som faciliterer den tidlige jobsøgning i samarbejde med de relevante faglige organisationer. A-kasserne har den specialiserede viden og erfaring i forhold til at vejlede de kommende dimittender i jobsøgning og en adgang til de studerende under studiet vil sikre, at denne vejledning kan begynde tidligere end i dag. Det kan f.eks. ske i samarbejde med alle fakulteters karrierecentre. Det er vigtigt, at a-kasserne både har fokus på muligheder indenfor vækstbrancher og det bredere arbejdsmarked.
Det er en forudsætning, at de relevante a-kasser og faglige organisationer har tilstrækkelig adgang til de studerende og ikke oplever barrierer i forhold til at få adgang til de studerende på universiteterne.
Forløbet skal gøres obligatorisk, dog ikke ved at give ETCS-point, da det ikke skal udgøre et fagligt indhold i uddannelserne.
8. Bedre mulighed for dimission hen over året
Universiteternes nuværende tilrettelæggelse af uddannelserne betyder, at der kommer en koncentration af nyuddannede kandidater ud lige før sommerferien, hvor der erfaringsmæssigt ikke er så mange ledige jobs som i resten af året. Derfor kan der være behov for at se på, om universiteterne kan tilrettelægge uddannelserne, så flere kandidater kan dimittere på andre tidspunkter af året.
Fortsat fokus på udviklingen på arbejdsmarkedet
Det er vigtigt, at der er et fortsat fokus på, hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig og hvor efterspørgslen er.
9. Revideret model for ledighedsbaseret dimensionering
Den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel blev indført i 2014 og evalueret i 2018. Grundtanken i modellen er god, men der skal foretages justeringer i modellen. Der er f.eks. behov for at se på, hvordan fremmedsprog indgår i modellen. Det kan også overvejes, om modellen skal tage højde for forskelle på tværs af uddannelsesinstitutionerne samt øvrige justeringer.
10. Vedvarende fokus på behovet for flere studiepladser på uddannelser med lav dimittendledighed
Der afvises hvert år kvalificerede ansøgere på uddannelser med lav ledighed. Der bør derfor være et vedvarende fokus på behovet for at oprette nye studiepladser på de uddannelser, hvor der er en forventning om, at der er en efterspørgsel i de kommende år og hvor dimittendledigheden er lav.
Det er samtidig vigtigt at fortsætte den fremadrettede dialog mellem universiteter og arbejdsmarkedets parter om fremtidens kompetenceprofiler.
© Foto: Lasse Martinussen
