Gå til sidens indhold
03. oktober 2019

DM og 10 andre aktører: Genopliv barselsfonden for selvstændige

Det vil både gavne ligestillingen og skaffe Danmark flere iværksættere, hvis regeringen genopliver barselsfonden, skriver 11 aktører i kronik. Fonden blev oprettet i Mette Frederiksens tid som beskæftigelsesminister, men afskaffet igen under Løkke-regeringen.

Kronik bragt i Altinget 3. oktober af blandt andre Camilla Gregersen, formand for DM

Alt for få kvinder starter i dag egen virksomhed. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er det kun 26 procent af alle nye virksomheder i Danmark, der stiftes af kvinder, og kun 8 procent, hvor en kvinde under 35 år satte sit navn på CVR-registreringen.

Hvorfor er det sådan? Har kvinder et ringere potentiale end mænd til at starte egen virksomhed, eller er der barrierer for at springe ud som kvindelig iværksætter – og særligt som yngre kvinde? Vi tror på det sidste.

Ligestilling er en vigtig dansk værdi. Politikerne hylder den med jævne mellemrum i taler og debatter, men alt for sjældent munder det ud i reelle initiativer, som kan mærkes i hverdagen for helt almindelige mennesker.

Men lige nu, hvor magten er skiftet i regeringskontorene, og nyvalgte politikere træder sammen for at åbne en ny folketingssamling, er der mulighed for at sætte handling bag de mange ord.

Genopliv og tilpas barselsfond

Et af de ligestillingstiltag, som står øverst på vores ønskeliste, er en genoplivning og en tilpasning af den barselsordning for selvstændige, som Mette Frederiksen indførte som beskæftigelsesminister i Thorning-regeringen, men som Løkke-regeringen afskaffede igen.

En barselfond, der også dækker selvstændige vil nemlig ikke blot styrke kvindernes muligheder på arbejdsmarkedet, den vil også være en driver i en fornuftig erhvervspolitik.

Hvis vi i Danmark ikke bare vil have flere til at starte egen virksomhed, men også få flere unge kvinder blandt dem, der gør det, må vi fjerne de strukturelle barrierer, så de tør tage springet fra den trygge rolle som lønmodtager med barselsordning.

Danmark har brug for de unge kvindelige iværksættere, og derfor må hverken de familiemæssige eller forretningsmæssige omkostninger blive så høje, at kvinderne står af. Men sådan er det i dag.

Uden en barselsfond for selvstændige tvinges kvinder med både en baby og en direktør i maven reelt set til at vælge det ene fra, eller til at kaste sig ud i en tilværelse, hvor balancen mellem familieliv og arbejdsliv bliver udfordret, og hvor økonomien ikke længere hænger sammen.

Vi er nødt til at gøre det lettere for de unge iværksættere at lykkes.

Barselsdagpenge slår ikke til

Når man modtager fulde barselsdagpenge, må man ikke samtidig arbejde i sin virksomhed.

Man skal faktisk kunne dokumentere, at man ikke arbejder. Hvis man ønsker det, kan man gå på deltidsbarsel og arbejde halvdelen eller 25 procent af tiden i sin virksomhed.

Uanset hvilken model man vælger, kræver det en meget robust virksomhed og tålmodige kunder, at kunne sætte sin virksomhed på pause i et eller andet omfang.

Og det kræver en god økonomi, da man stadig vil have faste driftsomkostninger - og måske udgifter til en vikar, mens man er på barsel. Her rækker barselsdagpenge ikke særlig langt. Slet ikke, når der også samtidig er helt almindelige private udgifter, der skal betales.

Som eksempel har en typisk selvstændig fysioterapeut en indtægt før skat på 440.000 kroner årligt. Det svarer til en månedlig indtægt før skat på 36.666 kroner. På barselsdagpenge har samme fysioterapeut en indtægt før skat på 18.870 kroner om måneden.

Det betyder i dette eksempel en indtægtsnedgang under barsel på 17.796 kroner. om måneden. Her har selvstændige væsentligt dårligere vilkår, end ansatte.

Flere nye virksomheder

Når barslen er slut, kan presset på de selvstændige være ekstra højt. Især hvis de som resultat af barslen skubber et økonomisk underskud foran sig.

Ofte befinder kvinderne sig i den periode i et krydspres mellem at kunne arbejde i et omfang, der sikrer virksomhedens overlevelse, samtidig med at de skal have tid til den lille nye familie.

Den tilværelse vælger mange fra, selvom de har både kvalifikationerne og evnerne til at drive selvstændig virksomhed. Det er en skam. For det betyder, at vi går glip af et stort antal nye virksomheder.

Hvis kvinder startede lige så mange virksomheder som mænd, ville der være cirka 8.283 eller 49 procent flere nye virksomheder hvert år.

Virksomheder, der kunne bidrage væsentligt til at skabe vækst og arbejdspladser, men også virksomheder, der kunne adressere andre problemstillinger for ligestillingen på arbejdsmarkedet, såsom flere dygtige kandidater til toppen af dansk erhvervsliv.

Barselsfond for fuldtidsselvstændige

Så hvad er løsningen, og hvorfor endte Thorning-regeringens barselordning for selvstændige på Løkkes losseplads, inden den overhovedet kom i gang?

Det gjorde den, fordi små hobby-iværksættere, som ikke er selvstændige som hovederhverv, blev bedt om at indbetale til ordningen. Det gjaldt eksempelvis pensionister, der arbejdede som valgtilforordnede og timelønnede eksterne lektorer ved landets universiteter.

Snittet var lagt forkert, og dermed var ordningen alt for nem for Løkke-regeringen at lukke ned igen.

Derfor er vi også klar med et nyt forslag til, hvordan ordningen kan afgrænses. I stedet for at alle registrerede selvstændige skal betale til barselsfonden, bør det i første omgang være de "fuldtidsselvstændige", som bidrager og er dækket af ordningen.

Med "fuldtidsselvstændige" menes personer, hvis indtjening gør dem berettigede til fulde dagpenge i tilfælde af ledighed. Denne beløbsgrænse er på 273.000 kroner om året.

Det er et naturligt sted at lægge snittet, og nemt at administrere, fordi det lægger sig op ad a-kasse-lovgivningen.

Ligestilling mellem selvstændige og lønmodtagere

Uden en barselsfond for selvstændige tvinges kvinder med både en baby og en direktør i maven reelt set til at vælge det ene fra, eller til at kaste sig ud i en tilværelse, hvor balancen mellem familieliv og arbejdsliv bliver udfordret.

I udformningen af barselsordningen er det desuden nødvendigt at sikre, at alle selvstændige har råd til at være med og ikke stilles dårligere end de ansatte, de har.

Derfor skal en barselssikring for selvstændige ikke være mere administrativ besværlig eller dyrere end barsel.dk, der gælder deres ansatte. En oplagt løsning kunne derfor være at indlemme selvstændige over indtjeningskravet for fulde dagpenge i den allerede eksisterende barselsfond.

Ud over at være et væsentligt ligestillingsinitiativ vil en barselsfond for selvstændige desuden være et konkret skridt på vejen mod at imødegå den udvikling, der sker på visse dele af arbejdsmarkedet i disse år.

Flere og flere arbejder på atypiske vilkår, hvilket ikke blot giver den enkelte mere frihed, men også betyder større usikkerhed, fordi de ikke kan læne sig op ad de samme vilkår, som de fastansatte.

Det er helt nødvendigt, at man lader erhvervs-, ligestillings- og arbejdsmarkedspolitik smelte sammen i tiltag, som omfavner denne udvikling.

Der bør således skabes rammer for selvstændige, som ikke blot handler om deres mulighed for at tjene penge og vækste, men som også stiller dem bedre i de situationer, hvor livet kræver, at de retter fokus mod noget andet end arbejde.

Vi ønsker os et samfund, som er mere ligeligt både mellem mænd og kvinder, men også mellem selvstændige og lønmodtagere. Så kære politikere, slå nu to fluer med ét smæk og indfør en barselsfond for selvstændige.

De 11 aktører bag kronikken

  • Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening
  • Tine Johansen, formand, Dansk Journalistforbund
  • Peter Joakim Kofler, formand, Dansk Iværksætterforening
  • Lone Engberg Thomasen, formand, Teknisk Landsforbund
  • Anette Laursen, landsformand, Virksomme Kvinder
  • Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne
  • Lise Johansen, direktør, Kvinderådet
  • Connie Mikkelsen, formand, Danmarks Organisation for selvstændige Frisører & Kosmetikere
  • Tina Lambrecht, formand, Danske Fysioterapeuter
  • Karsten Mølgaard Jensen, direktør, Ase
  • Ane Buch, direktør, SMVdanmark