Gå til sidens indhold
21. maj 2019

DM og Dansk Erhverv: Afskaffelse af omprioriteringsbidraget ikke nok til at sikre gode uddannelser

Selvom både rød og blå blok vil stoppe omprioriteringsbidraget, skal der mere til for at bremse afviklingen af Danmark som videnssamfund. Det skriver DM og Dansk Erhverv i et fælles debatindlæg bragt i Altinget Forskning og Uddannelse.

"En afskaffelse af omprioriteringsbidraget er første skridt på vejen væk fra den afvikling af vores videnssamfund, som politikerne med uddannelsesbesparelserne havde sendt Danmark ud på". Det skriver DM's formand Camilla Gregersen og Dansk Erhvervs forsknings- og uddannelsespolitiske chef Mads Eriksen i et fælles debatindlæg.

Af Camilla Gregersen og Mads Eriksen hhv. formand for Dansk Magisterforening og uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv

Læs debatindlægget på altinget.dk

Uddannelse er grundstenen i vores velfærdssamfund. For med uddannelse følger udvikling af det enkelte menneske og af hele vores samfund. Virksomhederne har brug for velkvalificeret arbejdskraft, og derfor er stærke uddannelser vigtige for vores produktivitet og evne til at skabe job og vækst i samfundet. Og for at vi kan sikre velfærd til de kommende generationer.

Men stærke uddannelser vedbliver kun at være stærke, så længe der bliver investeret i dem. Derfor er det positivt, at begge statsministerkandidaters partier har meldt ud, at de fra næste år vil stoppe besparelserne på uddannelser – det såkaldte omprioriteringsbidrag – der har plaget vores videregående uddannelser de seneste år.

Besparelserne har betydet, at dygtige undervisere og forskere er blevet afskediget, og at de studerende i dag oplever en hverdag med færre undervisningstimer og mindre feedback. Det har presset uddannelseskvaliteten, og det går ud over os alle. For uddannelse er det råstof, vi skal leve af i fremtiden. Danmark har brug for kloge hoveder og hænder i hele landet.

Mangel på visioner

En afskaffelse af omprioriteringsbidraget er første skridt på vejen væk fra den afvikling af vores videnssamfund, som politikerne med uddannelsesbesparelserne havde sendt Danmark ud på. Mens vi i 00'erne så videnssamfundet som Danmarks bolværk i globaliseringen, så ligger investeringer i dag meget langt nede på den politiske dagsorden.

At stoppe en besparelse er jo langt fra det samme som at have en ny vision. Der ønsker vi, at vi i langt højere grad kobler de samfundsproblemer, vi står over for – såsom klima og sundhed – sammen med løsningen: investeringer i forskning og uddannelse.

En afskaffelse af de årlige besparelser er dertil ikke nok til at sikre uddannelseskvaliteten alle steder. Der venter en akut opgave for den nye regering med at sikre det taxameterløft, som de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser har fået de seneste år, fordi de grundlæggende har et markant lavt taxameter.

En usikker fremtid

Selvom vi nu står halvvejs i 2019, ved uddannelserne endnu ikke, om de får taxameterløftet i 2020. Det er helt uholdbart. Hvis det først afklares i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i efteråret, kan midlerne nemlig ikke medregnes i universiteternes budgetplanlægning, og så kommer der flere afskedigelser på de i forvejen hårdt ramte uddannelser.

Politikerne må tage ansvar for, at der ikke må være så stor usikkerhed om næste års uddannelsesbudget og i stedet gøre taxameterløftet permanent. Vi har brug for en uddannelsespolitik, der kan give den nytænkning, faglige ballast og de forskningsmæssige landvindinger, som giver luft under vingerne på danske virksomheder.

Det forudsætter en ambitiøs politik, der tør gå udviklingens vej frem for afviklingens. Hvor vi investerer i stærke uddannelser, så Danmark beholder sin førerposition som videns- og erhvervsnation.

Valg '19: Sæt viden bag dit kryds

VKLA-regeringen indførte i 2016 besparelser på uddannelser på 2 procent om året. Siden da er statens finansiering til uddannelserne derfor skåret med 2 procent hvert eneste år. 

Der er i dag 3.100 færre statsansatte årsværk inden for undervisning og grundforskning end da 2-procentbesparelserne blev indført (Danmarks Statistik).

Læs mere