Madtabuer fra Ghana: Får børn æg bliver de tyve-knægte

Del artikel:

Lieve Vermeulen satte sig for at undersøge, hvordan madtabuer i Ghana påvirker børns adgang til god og sund ernæring. Derfor tog hun 5-6 på feltarbejde med støtte fra DMs rejsepulje.

Kan sociale og kulturelle praksis afholde børn fra kvalitetsrigtig- og næringsrigtig mad? 

Det undersøgte Lieve Vermeulen, der er specialestuderende i Human Security på AU, da hun tog knap 6 uger til Tamale i det nordlige Ghana med støtte fra DMs rejsepulje. 
 
”Jeg tog derned for at undersøge madtabuer. Man har fx fortællingen om, at hvis børn spiser æg, så bliver de til tyveknægte. Så er det jo klart, hvis man har den fortælling, så får børn ikke æg,” siger Lieve Vermeulen og tilføjer, at der er en sammenlignelig fortælling om kød, hvor børn helst kun må få den del af et dyr, hvor der er mindst kød på. 

Feltarbejdet forløb i samarbejde med organisationen Ghana Venskab, som havde startet et nyt projekt op i regionen, som bl.a. beskæftiger sig med landbrugsteknikker. Arbejdet i Ghana gav Lieve Vermeulen indsigt i specialet, som hun ellers ikke ville have fået ved blot at læse, og det styrkede hendes faglighed. 

”Jeg synes, det er meget sjovere at skrive et speciale på baggrund af data, jeg selv har været med til at indsamle. Og når jeg har været nede og se det, jeg skriver om, giver det en helt andet forståelse af specialet - og en helt anden motivation for at skrive det. Det har været helt vildt spændende at se, hvordan en organisation arbejder med at starte sådan et projekt op. Det passer ret godt med min faglighed,” fastslår hun.

Fædre skal vide mere om god ernæring
Lieve Vermeulen interviewede kvindegrupper om, hvilke madtabuer, der stadig bliver fulgt, når de laver mad, efter at de har fået kost og ernæringsvejledning i såkaldte food-demonstrations. 
Og selvom kvinderne gav udtryk for, at flere af madtabuerne hørte fortiden til, efterspurgte de, at mændene også fik større forståelse for kosten.
 
”Der var for kvinderne også et ønske om, at mændene også skulle have træning i ernæring, så de også kunne få en forståelse for, hvorfor man ikke skulle sælge bestemte afgrøder på markedet, men med fordel kunne spise dem selv,” siger hun. 
 
Feltarbejde hitter 
Turen til Ghana gav positive resultater for Lieve Vermeulens speciale, men alt kunne ikke planlægges på forhånd. 
 
”Jeg var afsted 5-6 uger og fandt ud af, at nogle ting var anderledes, end jeg havde regnet med, så jeg havde lyst til at tage derned igen og lave endnu et feltstudie. Men det er der jo desværre ikke tid til, når specialet også skal afleveres til tiden,” fortæller hun og tilføjer.

”Det er positivt, når de ikke overholder de madtabuer, som vi havde regnet med. Der er så mange projekter i Nordghana, som har påvirket deres holdning til bl.a. kost og ernæring. Det er dog ikke helt væk endnu.” 

DMs Rejsepulje 
Skal du til at skrive bachelor- eller specialeopgave og er interesseret i støtte fra DM’s rejsepulje til dit næste studieophold, konference eller feltarbejde? Send os din ansøgning inden 1.februar 2018.
Her kan du læse mere om, hvordan du kan søge, du kan også kontakte os på mail. dm@dm.dk eller på 38 15 66 00. 

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}