Homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle føler sig diskrimineret på de danske arbejdspladser. Det kræver en kollektiv indsats at gøre op med problemet. Den enkelte hverken kan eller skal løse det på egen hånd, mener Janne Juul fra LGBT Danmark.
Op mod 40 % af bøsser, lesbiske, biseksuelle og transkønnede (LGBT) er lukkede omkring deres privatliv på arbejdspladsen af frygt for diskriminering, viser undersøgelse. (kilde: epinion lavet af LO, FTF og Akademikerne). En del af årsagen er, at både direkte og indirekte mobning finder sted på arbejdspladserne, forklarer Janne Juul fra LGBT Danmark. Det kan være alt fra homo-, bi-, eller transfobiske vittigheder og ikke-inkluderende samtaleemner. Men diskrimineringen er ofte usynlig for ikke-LGBT’ere. “De er simpelthen slet ikke opmærksomme på det”, fortæller Janne Juul og kommer med et eksempel:
- Hvis chefen i forbindelse med et socialt arrangement på arbejdspladsen, siger til en kvindelig medarbejder: ”Du kan jo tage din mand med til arrangementet”, vil de færreste heteroseksuelle tænke over, at det kan opleves diskriminerende. Er man lesbisk, er det imidlertid en anden sag.
Ord og handlinger, der opleves diskriminerende for LGBT-personer, er som regel ikke noget, nogen finder på af ond vilje, eller noget man gør bevidst. Det bunder i nogle dybe indgroede sociale strukturer, der styrer vores måde at omgås hinanden. Derfor er vi nødt til først at lære at blive bevidste om problemet, forklarer Janne Juul.
LGBT Danmark har derfor iværksat initiativet Empatisk Arbejdsmarked, der tilbyder arbejdsgivere, HR, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter undervisning i, hvad det vil sige at være lesbisk, bøsse, bi eller transperson på jobbet. Det handler nemlig om, at vi først og fremmest synliggør problemet, så alle bliver opmærksomme på det der sker. Det er en hel kultur, der skal ændres, forklarer Janne Juul, der er projektleder på initiativet.
En sådan kulturændring kræver, at ledelsen går forrest og udviser nultolerance overfor diskrimination og samtidig lægger en strategi for, hvor medarbejderne kan gå hen, når de støder på problemet. Derfor skal arbejdspladser have ledelsen til at lægge en linje, der sørger for at integrere en kultur, hvor vi er bedre til at møde hinanden på en mere åben og rummelig måde og har øje for, hvad der kan opleves diskriminerende. Det er den enkelte, der skal handle anderledes i hverdagen. Men det er ledelsen, der skal udstikke rammerne, der understøtter den nye kultur.
Derfor handler det om at tage kollektivt ansvar og at skabe nogle arbejdsvilkår, der er lige for alle, så det ikke er op til den enkelte at kæmpe kampen alene.
- Ingen skal stå alene med sin usikkerhed. Tværtimod skal vi på arbejdspladsen være fælles om at sætte ord på vores forskelligheder for at skabe et arbejdsmiljø, hvor vi tør at være os selv, siger Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.
DM debatsalon til Copenhagen Pride
DM støtter op om Copenhagen Pride med fokus på et arbejdsmarked for alle og inviterer til en debatsalon over emnet: hvad kan fagforeningerne gøre for at forbedre arbejdsmiljøet for LGBT+?
Janne Juul er paneldeltager, så kom og hør mere til hende og andre spændende indlæg fra blandt andet KVINFO og Institut for Menneskerettigheder.
