Er din overførte ferie hellig, hvis du bliver fyret?

Del artikel:

DM står fast og redder medlems overførte ferie. Medlem får 40.000 kr. retur.

Bliver du fritstillet, er det normalt, at du afholder din ferie i fritstillingsperioden, men hvad med din overførte ferie?

I slutningen af 2017 ringede et medlem til os, netop fordi hun var blevet fritstillet fra den offentlige institution, hun arbejdede i, og arbejdsgiver forventede nu, at hun skulle afholde sin ferie i fritstillingsperioden. 

Men medlemmet havde ikke alene ubrugt ferie fra det indeværende ferieår. Hun havde også overført ferie fra året før, hvor hun havde været på barsel. 

Konsulent i DM Mette Askov, som havde sagen, siger. 

”Først tænkte medlemmet, at det var fine vilkår at blive fritstillet i sin opsigelsesperiode men så blev hun ærgerlig, da det gik op for hende, at arbejdsgiver også ville inddrage den ferie, hun havde overført fra det forrige år.”

Og det var ikke så lidt. I alt havde medlemmet nemlig 53 ferie- og særlige feriefridage til gode på grund af barslen. Og når den almindelige ferie fra det indeværende år var trukket fra, svarede det til en hel månedsløn for medlemmet.  

”Det var næsten 40.000 kroner, hun var ved at gå glip af. Og det er jo penge, man godt kan stå og mangle, hvis man står og skal finde nyt job,” siger Mette Askov og opfordrer medlemmerne til altid at få en vurdering i DM, af de tilbud og aftaler om fratrædelse de måtte få fra deres arbejdsgiver.

”Hvis du fra arbejdsgiver får et godt tilbud, er det sandsynligvis et godt tilbud, men det bedste tilbud er et tilbud, man har fået en professionel vurdering af, så man kender den fulde rækkevidde af de aftalte vilkår” siger hun.

Forkert fortolkning af en ferievejledningen
HR-afdelingen i den offentlige institution, hvor medlemmet var ansat, havde lagt en forkert fortolkning af en ferievejledningen til grund for de vilkår om ferie og fritstilling, de havde tilbudt medlemmet. 

De havde nemlig ikke taget højde for den overførte ferie, som arbejdsgiver ikke kan kræve bliver afviklet i en fritstillingsperiode. 

Det fremgår af en fælles vejledning om ferie mellem Finansministeriet/Moderniseringstyrelsen og centralorganisationerne om ferie, som sikrer dig retten til ikke at afholde din overførte ferie, hvis du bliver fritstillet.

Men konsulent Mette Askov måtte i denne sag rykke HR-afdelingen ad flere omgange, før fejlen blev indrømmet.

”Læringen er, at selvom man får et godt tilbud af sin arbejdsgiver, som sædvanligvis er både ordentlig og reel, så kan der jo godt gemme sig nogle detaljer, man ikke er opmærksom på og, som kræver lidt punch og vedholdenhed for at bringe det i orden igen. Og derfor skal man gå til os, ” siger hun. 

Hvornår kan du overføre din ferie?
Du kan i udgangspunktet få overført femte og sjette ferieuge, hvis du er månedslønnet og har aftalt med din arbejdsgiver, at du overfører dagene på skrift.

For at du kan få udbetalt eller overført første til fjerde ferieuge, skal du have været forhindret i at afholde ferien. 

Her på listen kan du se feriehindringer, der kan begrunde udbetaling/overførsel af ferie.
• Egen sygdom
• Orlov i forb.m. barsel eller adoption
• Lovligt varslede og afsluttede strejker eller lock-out
• Overgang til selvstændigt erhverv
• Overgang til arbejde i hjemmet
• Indsættelse i en af kriminalforsorgens institutioner eller tilsvarende udenlandsk institution
• Aftjening af værnepligt/Udsendelse af forsvaret.
• Orlov til pasning af nærtstående syge eller døende

Kontakt os og læs mere

Er du blevet fritstillet og har spørgsmål til din ferie, så ring til os på 38 15 66 00 eller skriv til os på dm@dm.dk

Læs mere om at blive syg i eller forud for din ferie

Læs mere om feriereglerne 

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}