Ret til erstatningsferie ved sygdom under ferien

Del artikel:

Æv, du er blevet syg midt i sommerferien. Men vidste du, at du faktisk har ret til en ny ferie, hvis du bliver syg under parasollen. Bliv opdateret på reglerne, også hvis du bliver syg dagen inden feriestart.

Bliver du syg i din hovedferie, har du faktisk mulighed for at få erstattet de tabte feriedage.

Der er dog en række forhold, du skal være opmærksom på:

• Du skal give din arbejdsgiver besked på dagen for din første sygedag.

• Din sygdom skal kunne dokumenteres fra første sygedag i form af en lægeerklæring, uanset om din arbejdsgiver beder om det. Du skal selv betale udgiften. 

• Der er en karensperiode på fem dage. Du kan altså først få erstatningsferie efter fem sygedage. Men det er vigtigt, at du giver besked til arbejdsgiver på første sygedag.  

• Når du er rask igen, skal du give arbejdsgiver besked. 

Konsulent i DM, Marcel Worm-Marquardtsen, uddyber.

”Når du at blive rask under ferien skal du have en snak med arbejdsgiver om, hvorvidt man skal komme tilbage og arbejde, man skal holde den resterende ferie som planlagt eller men lægger sin nye erstatningsferie i forlængelse af den allerede planlagte ferie”.

Du kan ikke komme efter ferien og sige, du var syg. Det er derfor vigtigt, at du melder dig syg fra første sygedag til arbejdsgiver.

Syg inden feriens start
Bliver du syg inden starten på første feriedag, har du ikke pligt til at begynde ferien, og du får erstattet alle dine tabte feriedage. 

Du er berettiget til at få ferien udskudt, indtil du igen er rask. Dette gælder også, hvis virksomheden har ferielukket.

Stadig i tvivl? Kontakt DM
Er du i tvivl om feriereglerne, så kontakt din tillidsrepræsentant eller os på dm@dm.dk / 3815 6600.

Læs mere om feriereglerne

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje