Del din løn på kvindernes kampdag

Del artikel:

Tal højt om din løn. Det kan skabe større ligeløn mellem kønnene. Sådan lyder opfordringen fra 38 fagforbund i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts.

#DelDinLøn

Der er ikke ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark. Selvom vi skriver 2018 bliver forskellen mellem kønnene desværre tydelig, når vi skæver til lønsedlerne.

Derfor bør vi dele, hvad vi får i løn med flere, lyder opfordringen fra 38 faglige organisationer i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts.

Med hashtagget #DelDinLøn skyder organisationerne kampagnen med samme navn i gang, og slår på tromme for, at øget lønåbenhed er vejen til en mere lige løn.

Medarbejdere i alle fag opfordres til at bruge hashtagget på sociale medier, når de fortæller, hvor meget de tjener, eller debatterer erfaringer med ligeløn og lønåbenhed. Formålet er at skabe en anden kultur og at bryde tabuet, så vi bliver bedre til at tale mere åbent om løn på arbejdspladsen og på tværs af fag.

Så skævt står det til
Ifølge tal fra Danmarks Statistik tjener kvinder i gennemsnit 13,2 procent mindre end mænd. Og selv når mænd og kvinder har lige lange uddannelser, tjener mændene både 10, 20 og op mod 30 procent mere i løn end kvinderne. Det er et problem, og derfor lanceres som led i kampagnen facebooksiden #DelDinLøn og en tilhørende hjemmeside for at skabe mere debat om lønåbenhed og viden om emnet.

På selve kampdagen inviterer organisationerne desuden interesserede til et åbent arrangement om lønåbenhed og ligeløn i Den Sorte Diamant i København kl 16 til 19.30. Foruden samtale og debat vil der også være underholdning Arrangementet sker i forlængelse af en konference samme dag på Christiansborg under temaet ”Lønåbenhed – er det vejen til ligeløn?”, hvor de 38 organisationer lancerer en ny rapport om udenlandske erfaringer med lovgivning om lønåbenhed lavet af VIVE.

Tid og sted
Konference: 8. marts 2018 kl. 12:30 til 15:30 på Christiansborg i Fællessalen

Medlemsarrangement: 8. marts 2018 kl. 16:00 til 19:30 i Dronningesalen, Den Sorte Diamant

Pressekontakt
Akademikerne: Camilla Gregersen, 2911 6080, cg@dm.dk og Juliane Marie Neiiendam, 2814 4004, jmn@ida.dk

LO: Nanna Højlund, 2672 3134 nho@lo.dk

FTF: Bente Sorgenfrey, 4045 2645, beso@ftf.dk

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}