Kernen i Miljøstyrelsens arbejde er den miljøfaglige kompetence. Det er den kerne, der nu er truet, lyder det fra formændene for Dansk Magisterforening, JA og IDA.
Indlægget er bragt i Politiken 7. marts 2018
Af Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, Hans-Henrik Jørgensen, formand for JA og Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA
Regeringen har besluttet, at Miljøstyrelsen skal flytte fra København til Odense som led i anden runde af udflytninger af statslige arbejdspladser.
Medarbejderne står nu tilbage og skal vurdere, om de skal flytte med, pendle eller blive opsagt. De er kastet ud i at tage stilling til jobsikkerhed, ægtefælles beskæftigelse, børn og netværk. Samtidig skal de forholde sig til de faglige og karrieremæssige spørgsmål og bekymringen for det kompetencetab, der uvægerligt vil ske.
Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad det i sidste ende betyder, at man flytter hundredvis af ansatte i Miljøstyrelsen.
Kernen i Miljøstyrelsens arbejde er den miljøfaglige kompetence. Det skriver Miljøstyrelsen selv på sin hjemmeside.
Det er den kerne, der nu er truet.
I Miljøstyrelsen arbejder højt specialiserede medarbejdere, der har oparbejdet faglig erfaring og netværk, som gør dem i stand til at varetage og kvalitetssikre vigtige miljøopgaver til gavn for danskerne og den danske natur. Den høje grad af specialisering betyder også, at opsigelser fra nøglemedarbejdere, der ikke vil rykke deres liv med til Odense, uundgåeligt vil påvirke styrelsens mulighed for at løse en række miljø-og naturopgaver.
Det er altså ikke svært at forestille sig, at flytningen vil få mærkbare konsekvenser for det vigtige arbejde. Eksempelvis inden for administrationen af skovtilskud.
En del af denne sagsbehandling har faste deadlines i forhold til EU.
Hvis fristen her overskrides, risikerer midler fra puljen helt at falde bort. På samme måde kan det give påtaler fra EU-revisionen, hvis tidsfristen for kontroller overskrides.
Et andet eksempel er Miljøstyrelsens opgaver inden for tilsyn og kontrol. Det inkluderer tilsyn med forurenende virksomheder, den kommunale affaldshåndtering og kontrol af kemiske stoffer i eksempelvis legetøj, kosmetik og kemikalier til jordbruget.
Overordnet set kræver opgaverne, at Miljøstyrelsen har ekspertise inden for en lang række områder såsom påvirkning af arter, habitater, biodiversitet, overfladevand og grundvand. Alt sammen noget, som de nuværende medarbejdere hver dag sidder med deres kompetente fingre nede i.
I den turbulente tid, som allerede er indtrådt, er det vigtigt, at der fra starten er fokus på at bevare fagligheden i arbejdet.
Hvad enten det primært er med nuværende eller nye medarbejdere bag roret.
Regeringen må tage det overordnede ansvar i den proces, og de kan her drage nytte af erfaringer og undersøgelser fra den første runde af flytninger.
Det ansvar bør resultere i bevilling af økonomiske midler, som vil kunne sikre sidemandsoplæring og give de lokale ledelser råderum til at lave løsninger, der kan fastholde flere erfarne medarbejdere, mens nye medarbejdere bliver sat ind i arbejdet.
Det er afgørende, at der skabes ordentlige forhold for de medarbejdere, der lige nu overvejer, om de skal gå eller blive. Det gælder om at give specialiserede medarbejdere så gode arbejdsvilkår, at kompetencerne ikke forsvinder. Bliver der taget hånd om og lyttet til medarbejderne, sikrer vi bedre overleveringen af fagligheden.
Vores mål er, at sagsbehandlingstiden ikke eksploderer, og vi ikke får store tilbageskridt for miljøet og borgerne.
