Vi har modtaget et nyt rejsebrev fra Katrine, der har skiftet KUA ud med Columbia University i New York i forårssemestret. Læs hendes fortællinger fra New York, og hvordan du også får støtte fra DM's rejsepulje.
På Barnard College og resten af Columbia University er semestrets sidste omgang eksamener nu skudt i gang. Hvordan det kunne gå til, at tiden som udvekslingsstuderende er gået så stærkt, at jeg om kun en uge har hele fire måneders sommerferie, inden min københavnske hverdag omkring Café Mødestedet, Saxo-biblioteket og Roland Bar på KUA (som det stadig hedder i min bog) igen går i gang, forstår jeg imidlertid ikke så meget af.
Jeg husker, hvordan jeg hjemmefra glædede mig til at komme til et sted, der først ville føles helt nyt og fremmed for efterhånden at blive mere velkendt og vant for mig.
Følelsen af at have lært NYC ret godt at kende er der helt sikkert. Jeg ved, hvor jeg skal søge hen i jagten på den bedste kaffe, den billigste øl, det hyggeligste sted at studere, eller det mindst menneskefyldte sted at spise ude til aften.
Samtidig gemmer NYC åbenbart det bedste til sidst, og for tiden opdager jeg hele tiden nyt guld, som jeg agter at udforske, inden jeg går ombord på flyet mod København igen. Hvilket minder mig om, at jeg nok også hellere snart må få bestilt den hjembillet.
Men hvis nu, at jeg bare lader være med at booke billetten, kan det jo være, at Barnard og NYC glemmer, at jeg har en bacheloropgave, som jeg skal hjem og skrive. Og så lader de mig måske blive.
Mens de faste studerende allerede nu er ved at sammensætte deres skoleskema for efterårssemesteret, diskuterer vi internationale studerende reglerne for meritoverførsel.
Og mens de faste studerende er spændte på, om de næste semester skal bo på de værelser, der kun ligger et halvladt stenkast fra klasselokalerne, eller om de bliver indlogeret i lejlighederne, der ligger hele fire minutters gang fra skolen, går vi internationale studerende til Barnard-arrangerede møder om, hvordan vi skal tilpasse os hverdagen, når vi kommer til vores hjemland igen.
For hjem, som vi kender det, har sandsynligvis forandret sig, når vi ser det igen. Fordi vi vil have forandret os.
Noget af det, som jeg har nydt allermest ved at gå på Barnard College, er måden, hvorpå universitetet formår at inkorporere den praktiske verden, der omgiver de studerende.
Når vi i mit kunstfag analyserer omdiskuterede og kritiske kunstværker, er det bare om at springe på subwayen i 20 minutter for at hoppe af ved Whitney Museum of American Art i Meatpacking District og engagere sig i fagets pensum med egne øjne.
Ej heller er der langt til hverken Guggenheim eller MoMA, hvor verdenskendte værker af Picasso, Monet, Jackson Pollock og Frida Kahlo pryder væggene. Og alt sammen er det inden for en rækkevidde, der gør det muligt at nå tilbage til min næste time på Barnards anerkendte Department of Women’s, Gender & Sexuality Studies, hvor de studerendes egne oplevelser med den virkelige verden er udgangspunktet for klassens analyser og diskussioner af spørgsmål om køn, race og seksualitet, der som aldrig før er brandvarme emner i USA.
Der er ingen tvivl om, at for den nysgerrige og lærevillige studerende, er Barnard og New York en optimal og enormt spændende kombination af akademisk, teoretisk arbejde og virkelige oplevelser med den praktiske verden
Mens jeg stadig er en del af hverdagen på Barnard, har jeg sikkert lidt svært ved at afgøre, hvad jeg helt præcist tager med mig herfra, som vil komme til at ændre noget ved mig og min hverdag hjemme i København.
Måske min stresstolerance vil have rykket sig lidt, eftersom jeg aldrig har haft så travlt som på dette semester og derfor, som en naturlig konsekvens, har fået opbygget en fortrøstningsfuldhed om, at uanset hvor meget der er at lave på studiet, så bliver det i sidste ende utroligt nok også lavet.
Måske jeg også vil være mere opsat på at gøre brug af København som by på daglig basis og udforske alle dens kulturelle tilbud, ligesom jeg er blevet vant til at inkorporere New Yorks utallige muligheder i min dagligdag herovre.
Men én ting, jeg vist med sikkerhed kan sige ikke har forandret sig i spillet mellem Manhattans Barnard College og Amagers KUA, er min trang til overspringshandlinger.
For det her brev er én af dem, som jeg nu forlader for at komme videre i processen med de sidste eksaminer på et semester, der har været så begivenhedsrigt, at jeg aldrig ved, hvor jeg skal starte eller slutte.
Læs mere
OM DM's rejsepulje og hvordan du kan søge
