Spring menu over

Medlemssag: Fyret efter kun tre ugers sygdom

Del artikel:

En fyreseddel med posten, mens du er sygemeldt. Denne ubehagelige afskedigelse ramte et DM-medlem, da hun lå hjemme i sygesengen. Efter vi gik ind i sagen, fik medlemmet en forbedret afskedigelsesaftale med fritstilling i hele perioden og to måneders ekstra løn.

Forestil dig, du ligger hjemme i sengen sygemeldt på tredje uge fra dit arbejde. Du har været i kontakt med din arbejdsplads, som har udtrykt forståelse for din situation.

Du tømmer postkassen, hvor der ganske overraskende ligger en fyreseddel. Fyret sort på hvidt uden forudgående påtale eller advarsel.

Det skete for nylig for et medlem, som ringede til DM. Her fik hun fat i Elisabeth Tosti, der har mange års erfaring i at håndtere afskedigelsessager.

Hun ringer naturligvis arbejdsgiveren op og hører, hvad der ligger til grund for fyringen. De er ikke videre samarbejdsvillige, og det ender med, at DM stævner arbejdsgiveren for en uretmæssig fyring, fortæller Elisabeth Tosti.

”Så vågner arbejdsgiver endelig op, og vi starter en dialog om fyringen. Vi bliver enige om en aftale, der sikrer hende fuld fritstilling i de fire måneder, hendes opsigelsesvarsel lød på. Derudover skaffer vi hende også to måneders ekstra løn”, siger Elisabeth Tosti.

Brug os

Husk, at du naturligvis skal kontakte os, hvis du bliver afskediget. Dette gælder også, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, hvis du får en advarsel eller påtale.

Kontakt os på 3815 6600 / dm@dm.dk eller brug din tillidsrepræsentant.

Du kan også blive klogere på dm.dk, hvor du kan læse mere om blandt andet afskedigelse og advarsler.

Rådgivning om afskedigelse
Rådgivning om advarsel

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje