Spring menu over

SoMe Manager - Online miniuddannelse

© Unsplash

© Unsplash

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 26. februar 2026 - 26. marts 2026 09:00 - 14:00
Sted Online
Tilmeldingsfrist 11. februar 2026 - kl. 09:00
Afmeldingsfrist 12. februar 2026 - kl. 09:00
Medlemspris 2.995 kr.
Pris for andre 5.995 kr.

Kom i gang med at arbejde strategisk med sociale medier med fokus på den praktiske del og på produktion af det gode indhold.

SoMe Manager er en online miniuddannelse, bestående af fire kursusmoduler, som afholdes live over fire kursusdage.

Miniuddannelsen gør dig fortrolig med forskellige sociale platforme og formater formater med særligt fokus på Facebook, Instagram og LinkedIn. Du kommer i gang med at arbejde strategisk med sociale medier, og vi sætter i høj grad fokus på den praktiske del, hvor vi arbejder med indholdskoncepter, og hvor du lærer at producere godt indhold.

Du lærer, hvordan du giver indholdet liv, organiserer arbejdet med sociale medier i din organisation og måler effekten. Uddannelsen giver dig de bedste forudsætninger for at gøre jeres sociale medieindsats til en succes.

Om uddannelsen

Sociale medier er en effektiv måde til at skabe digitale samtaler med kunder, borgere og medlemmer og til at målrette budskaber til præcise målgrupper. En stor del af virksomheders og organisationers markedsføring foregår derfor i dag på sociale medier som en vigtig kanal ved siden af website og nyhedsbreve. En kanal, hvor man kan være i kontakt med og i dialog med sine kunder og brugere, og samtidig et sted, hvor organisationen kan brande sig selv.

Skal du arbejde professionelt med sociale medier og måske være ansvarlig for at en virksomheds eller organisations tilstedeværelse på sociale medieplatforme, skal du være i stand til at bevæge dig både på et strategisk og operationelt niveau.

Du skal kunne udvikle indhold, som både understøtter virksomhedens eller organisationens strategi, og som opfylder målgruppernes ønsker.

Samtidig kræver det en sproglig bevidsthed, så du kan kommunikere de vigtigste historier, som I ønsker at fortælle, samt styr på hashtags, tagging og andre elementer i det sprog, der bruges på sociale medier.

Som akademiker har du ofte en fordel ved at være god til at gennemskue informationsflow i organisationen, have et godt blik for hvad brugerne eller kunderne synes er relevant og interessant og evnerne til at kunne si det ligegyldige fra. Derfor har du gode forudsætninger for at få glæde af miniuddannelsen.

På SoMe Manager kommer vi ind på

  • hvordan du laver en strategi for sociale medier, der kan bruges i praksis.
  • hvordan du laver det gode indhold til især Facebook, Instagram og LinkedIn.
  • hvilke mål, du skal udforme for arbejdet.
  • hvordan du svarer på kommentarer, og hvordan du strukturerer det daglige arbejde.

Undervejs får du tips, ideer og værktøjer, som du kan bruge til at markedsføre din virksomhed eller organisation, og vi ser eksempler på og lader os inspirere af, hvordan andre virksomheder bruger sociale medier. Vi går til gengæld ikke i dybden med teknikken i annonceopsætning eller platformenes analytics.

Efter at have taget uddannelsen vil du

  • Kunne lægge en strategi og en indholdsplan for sociale medier.
  • Vide hvilke platforme der egner sig til hvilke formål og vide, hvordan du finder målgruppen.
  • Have kendskab til de mest gængse redskaber og værktøjer til at lykkes med sociale medier.
  • Skrive godt indhold
  • Kunne dokumentere din viden om sociale medier.

Få overblik over kursusdagene på SoMe Manager

Opstartsmøde
Introduktion til forløbet. Tjek af teknik
Torsdag den 26. februar 2026 kl. 9.00 – 10.00

Modul 1: Lav strategiske afsæt
Torsdag den 5. marts 2026 kl. 9.00 – 14.00

Modul 2: Producer det gode indhold
Torsdag den 12. marts 2026 kl. 9.00 – 14.00

Modul 3: Giv indholdet liv
Torsdag den 19. marts 2026 kl. 9.00 – 14.00

Modul 4: Organisér og mål dit arbejde
Torsdag den 26. marts 2026 kl. 9.00 – 14.00

Læs om de enkelte kursusdage i uddannelsesprogrammet.

Undervisningen finder sted online i Zoom.

Undervisningformen er en blanding af

  • Online undervisning sammen med underviseren i et digitalt møderum, hvor I kan dele jeres skærme, se hinanden, tale og skrive sammen.
  • Gruppeøvelser og individuelle øvelser.
  • Refleksioner og diskussioner i det digitale møderum.
  • Individuel forberedelse og læsning af materiale, som du får adgang til på Mit DM.

Alt sker således online, så du kan deltage i uddannelsen fra alle dele af landet.

For at deltage skal du have adgang til en stabil internetforbindelse. Dernæst har du brug for en computer med et velfungerende webkamera samt et headset med mikrofon, så du har en så god lyd som muligt. Så kan vi bedst se og høre hinanden, når vi har undervisning.

Der kan være forberedelse til de enkelte moduler, hvor du forventes at have læst og set udvalgt materiale, alt afhængigt af det enkelte modul. Du skal planlægge op til ca. en halv times forberedelse før hvert modul.

Er du til stede live, når den online undervisning finder sted på de fire kursusdage, får du et diplom for at have gennemført SoMe Manager.

Uddannelsen er for dig som...

…arbejder med eller gerne vil i gang med at arbejde med digital markedsføring, salg, kommunikation og formidling i en virksomhed, organisation, bibliotek eller lignende.

Uddannelsen er åben for alle interesserede og gennemføres ved minimum 10 deltagere.

Anne Mette Bache Jensen

Hvem kan du møde?

Anne-Mette Bache Jensen er cand.mag. i engelsk og retorik og har arbejdet med kommunikation, content marketing, presse og sociale medier for flere store, danske virksomheder, både som ansat og som selvstændig konsulent. Hun underviser i at skrive til sociale medier på diplomuddannelsen på DMJX.

Har du spørgsmål...

...til miniuddannelsen, så kontakt Niels Bergmann,  konsulent i DM, på nb@dm.dk eller tlf. 38 38 06 32.

Afmelding

Afmelding kan ske uden beregning indtil 14 dage før arrangementets eller kursets start. Sker afmeldingen senere end 14 dage før kursusstart, får du ikke refunderet gebyret. Uanset om du har betalt med kort ved tilmelding eller fået tilsendt en faktura efterfølgende. Du kan melde afbud på Mit DM.

Information om online arrangement

Arrangementet foregår online via Zoom. Du får tilsendt link og adgangskode på den mail, du har registreret hos DM.

Læs om DM’s brug af Zoom

Del artikel:

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje