Spring menu over
Venteliste

Adobe InDesign Introduktion

Unsplash, Janita Sumeiko

© Unsplash, Janita Sumeiko

Del artikel:

InDesign introduktionskursus er for dig, der skal i gang med design af brochurer, nyhedsbreve, online publikationer, rapporter og andre tryksager.

Dette kursus er forbeholdt ledige medlemmer af DM.

I løbet af kurset bliver du fortrolig med brugerfladen i InDesign og lærer at opsætte dine grafiske dokumenter til print og online medier, så de fremstår visuelt skarpt.

På kurset gennemgår vi mange smarte metoder til at indsætte, beskære og opnå rigtig kvalitet i dine billeder og grafik.

Din underviser på kurset er Adobe-certificeret InDesign instruktør med lang erfaring i programmet. Du bliver guidet igennem alle de vigtige funktioner, paneler og værktøjer du skal kende i InDesign, så du kommer godt fra start i programmet.

Hovedpunkter på kurset

  • Overblik over brugerfladen, inklusive paneler, menuer og værktøjer, så du nemt kan finde rundt i programmet.
  • Indsættelse, beskæring og tjek af kvaliteten af dine billeder og grafik.
  • Opsætningen af dit InDesign-dokument herunder marginer, spalter og grids.
  • Bearbejdning af tekst i InDesign. Programmet har en række smarte værktøjer for import og opsætning af tekst i forskellige layouts.
  • Eksport af dit InDesign-dokument i korrekt format, så det kan sendes til tryk.

Form

Dette 3-timers kursus afholdes online via Zoom. Inden kursusstart kan du hente materiale på Mit DM, som du med fordel kan læse igennem. På onlinekurset udfører du ikke opgaverne undervejs. I stedet får du en optagelse af kurset, som er tilgængelig for tilmeldte deltagere på Mit DM, så du efterfølgende kan arbejde med det lærte.

Målgruppe

Kurset er for ledige medlemmer af DM, der vil lære at opsætte artikler, nyhedsbreve, rapporter, e-bøger og andre publikationer i InDesign med et flot visuelt resultat. Vi starter helt fra bunden, så alle kan være med – en grafisk baggrund er ikke nødvendig.

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet, det gør du på Mit DM. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.

 

 

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 9. januar 2025 09:00 - 12:00
Tilmeldingsfrist 6. januar 2025 - kl. 09:00
Medlemspris Gratis
Pris for andre Kun for medlemmer

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje