Spring menu over
Del artikel:

Ved OK26 er der afsat 0,2 % af rammen til lokal løndannelse, som udmøntes 1. april 2027.

Midlerne skal udmøntes indenfor rammerne af tre fokusområder:

  • De reformer som de regionale arbejdspladser er omfattet af i de kommende år, herunder sundhedsreformen. Det vil sige implementering af reformerne og deres betydning for opgaveløsningen.
  • Håndtering af rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer, som findes flere steder på det regionale område.
  • Understøttelse af den teknologiske udvikling, herunder både i forhold til optimering af arbejdsgange, højere kvalitet i opgaveløsningen og til de ansatte, der påtager sig et særligt ansvar for udbredelsen og implementeringen af nye teknologiske muligheder.

Midlerne til lokal løndannelse lægges oveni den løn, der allerede udmøntes lokalt (kvalifikations- og funktionstillæg samt engangsvederlag), så forventningen er, at de nye midler øger lokallønsandelen.

På baggrund af årlige opgørelser vil de centrale parter forud for OK29 følge og drøfte anvendelsen af lokal løndannelse. Hvis der er sket en mindre lokal lønudvikling end forventet i overenskomstperioden, forhandles dette ved OK29.

Derudover bliver der udmøntet 0,3 % fra løntreparten til lokal løndannelse, som udmøntes 1. april 2026. Der er ikke aftalt særlige fokusområder for løntrepartsmidlerne.

 

Bedre rammer for den lokale løndannelse

Ved OK26 er det desuden aftalt at forbedre funktionalitet og transparens i lønsystemet:

  • Fremover skal de lokale forhandlinger finde sted mindst en gang årligt på arbejdsgivers foranledning, og ledelsen skal tilvejebringe relevant statistisk materiale forud for de årlige forhandlinger.
  • Det er ledelsens ansvar gennem prioritering at sikre, at der er midler til rådighed til lokal løndannelse.
  • Forud for ansættelse af en medarbejder, skal arbejdsgiver udlevere relevante oplysninger, herunder navn og kontaktoplysninger til TR eller den forhandlingsberettigede organisation.

Derudover har parterne aftalt at drøfte i perioden, hvordan bestemmelserne om forhandling af lokalløn for akademikere kan forenkles, og hvordan funktionaliteten kan blive forbedret, så den lokale løndannelse bliver mere velfungerende. 

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje