Savner du faglig sparring og input fra ligesindede, der forstår dine udfordringer og som kan bidrage med nye perspektiver?
Netværk for Unge Kvinder i Ledelse er for dig, der er kvinde, i starten af din karriere og som beskæftiger dig med ledelse i dit arbejde.
Det er et netværk til dig, der savner faglig sparring og input fra ligesindede, der forstår dine udfordringer og som kan bidrage med nye perspektiver.
Og for dig, der vil opkvalificere dig og vil nørde dit fag sammen med andre.
Hvad skal vi sammen?
- Udveksle erfaringer, udfordringer og redskaber med hinanden
- Give hinanden klap på skulderen og nyde godt af hinandens energi
- Skabe et trygt rum for udveksling og samtale
- Dele viden og faglighed med andre fra forskellige brancher med samme fag
- Inspireres, motiveres og bruge hinandens ressourcer, netværk eller andre tips
- Have nye perspektiver på vores egen praksis
Hvem kan være med?
Netværket er for unge kvinder med en akademisk uddannelse, der arbejder med ledelse i en eller anden form. Det kan være personaleledelse, projektledelse, procesledelse eller noget andet. Netværket optager nye medlemmer i marts og september.
Hvordan fungerer det?
Vi mødes i Aarhus en gang om måneden om eftermiddagen, og har en lukket gruppe på Linkedin med mere information om møder og medlemmer. Det er deltagerne i netværket, der er dets primære ressource, men vi søger også inspiration udefra. Som netværksdeltager forventes du at deltage aktivt og nysgerrigt på møderne.
Vil du være med?
Så udfyld formularen nedenfor, så vender vi tilbage hurtigst muligt. Har du spørgsmål, så kontakt DM Netværk.