Spring menu over
Hænder
Del artikel:

Netværk for akademikere visiteret med fleksbevilling. Velkommen til ny viden og erfaringer skabt af uddannelsesmæssige fagfæller.

Hvorfor netværket FleksAjob?

Ideen til FleksAjob kommer fra Katrine Balslev-Pfeffer, der siden 2018 har arbejdet 15 timer fordelt på 3 dage. Det er hendes andet fleksjob og da den nye ansættelseskontrakt var til gennemsyn i DM, blev det tydeligt, at der var et behov for andre fagfæller med lignende profiler.

FleksAjob er et netværk, hvor vi løfter os op over taknemmeligheden for at have opnået en bevilling i kommunen med fokus på de muligheder og ressourcer, som vi repræsenterer. Vi deler viden om, hvordan vi kan skabe stillinger og videregive metoder til at få foden indenfor. Det kræver kreative og opfindsomme metoder.

Man kan tænke FleksAjob som en form for udvidet kollegaskab, hvor vi sammen får fjernet ensomheden i et arbejdsliv med få genkendelige fagfæller. Mange akademikere, der arbejder på tilpasset tid, sidder tilsyneladende alene og har svært ved at se, hvordan vi bedst kan bruge vor faglige kompetencer på realistiske måder. Hvordan kan vi møde de udfordringer sammen?

Hvad skal det handle om?

I FleksAjob vil vi hjælpe hinanden på en udviklingsorienteret og fremadrettet facon. FleksAjob skal være et trygt rum, hvor vi fx kunne have fokus på at

  • Se og skabe nye jobmuligheder ved at dele vores erfaringer.
  • Dele viden om, hvordan vi kan imødekomme helbredsmæssige udfordringer.
  • Måske finde deltidsstillinger og snakke om jobsøgning.
  • Ressourcematch og god energiforvaltning.
  • Ny viden om tilpassede arbejdsfunktioner og ansættelsesmuligheder.
  • Vi kan vende karrieremæssige til- og fravalg.
  • Få luft for ‘turen’ med at passe ind i et ordinært arbejdsmarked.

Det her er de første forslag. Fremover skal vi sammen forme netværket og give det den retning, det skal have.

Hvordan fungerer det i praksis?

Vi kommer til at mødes både fysisk og online. I første omgang i København og i en lukket Facebook-gruppe. Mødernes længde tilpasser vi til os, der deltager. Det kunne fx være 2-2,5 timers møder. Vores ambition er naturligvis også at inkludere netværksdeltagere, der ikke kan være til stede fysisk ved møderne: Vi vil prøve at få det ordnet, så du vil kunne lytte med og kan bidrage til netværket på distancen.

Hvem kan være med?

Netværket FleksAjob er for alle akademikere ansat i eller på vej til et fleksjob - herunder også fagspecialister. Du er i gang med at finde fleksjob, er under udredning eller har måske allerede fundet den mulighed, som passer til dig og din virkelighed.  

Er du i fleksjob og vil du være med i netværket?

Hvis du vil være med, så udfyld formularen nedenfor, så vender vi tilbage til dig. Har du spørgsmål? Kontakt DM Netværk.

Konkret viden, relevant kontakter, nysgerrighed, god energi eller lignende.


Når du ansøger om en plads i netværket, oplyser du dit navn, e-mail, telefon, fødselsdag, by og uddannelse til DM. Vi giver dine oplysninger til netværkets tovholder som en del af din ansøgning og med det formål at melde dig ind i netværket jf. GDPR art. 6(1)(f) om legitim interesse. Du kan altid anmode os om at slette dine oplysninger igen. Læs mere i DM's privatlivspolitik

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje