Sådan kan du sikre dig indflydelse på arbejdsliv og karriereudvikling

DM og netværket for ph.d.-foreninger ved danske universiteter (PAND) samarbejder løbende om at forbedre yngre forskeres forhold på universiteterne. Gennem dette arbejde møder vi stærke fællesskaber i universitetsmiljøerne og dybt engagerede forskere. Dog kan vi også se en række tilbagevendende problematikker, som vedrører arbejdsrelateret stress, en følelse af isolation og frustration over ikke at have overblik over det næste skridt i karrieren.

Derfor har DM sammen med PAND lavet fire bud på, hvordan man som ph.d.-studerende, postdoc og tillidsrepræsentant kan adressere disse temaer i yngre forskeres arbejdsliv. Målet er, at yngre forskere og tillidsrepræsentanter kan få konkrete idéer til, hvordan der kan handles – både som enkeltindivider og kollektiv.

1. Skab en stærk kontakt mellem tillidsvalgte og yngre forskere

DM og PAND opfordrer til, at de lokale tillidsrepræsentanter inviterer til institutvise årlige møder med ph.d.-studerende og postdocs for dels at høre om deres behov og dels give dem relevant information.

Samtidig understreger vi væsentligheden af, at man som yngre forsker kender sine tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og henvender sig til dem med spørgsmål om eksempelvis løn- og arbejdsvilkår, arbejdspres og trivsel, karriereudsigter og MUS.

2. Få afholdt gode medarbejderudviklingssamtaler

DM og PAND opfordrer universitetsledelserne til at sikre afholdelse af MUS for alle medarbejdere hvert år.

Forbered dig på MUS

MUS-samtalen skal sikre et rum til at diskutere rammerne for det daglige arbejde som ph.d.-studerende og postdoc, herunder vejlederrelationen og arbejdsmiljøet.

I MUS-samtaler samler man ofte op på det forløbne år og lægger en plan for det kommende. For at få mest muligt ud af en MUS-samtale er det vigtigt, at du forbereder dig inden mødet. I mange tilfælde har institutionerne standard-skemaer, som de bruger til forberedelse.

Som udgangspunkt kan du tage stilling til følgende spørgsmål:

• Er du tilfreds med din nuværende arbejdsbyrde?
• Har du den tid, som er nødvendig for at du kan fokusere på din forskning?
• Oplever du den nødvendige organisatoriske og finansielle støtte fra dit universitet?
• Har du gode relationer til de andre forskere i dit forskningsmiljø – inklusiv din ph.d.-vejleder?
• Skrider dit arbejde fremad efter planen?
• Deler dine yngre forskerkolleger dine syn på jeres arbejdsplads?

Den rette person skal holde MUS

I det daglige forskningsarbejde er den faglige vejleder central for både karriereovervejelser og trivsel. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at vejlederrelationen er kendetegnet ved både at være en personlig relation og en relation som indeholder et hierarki og et ulige magtforhold. Derfor er det vores anbefaling, at MUS for ph.d.-studerende og postdocs som udgangspunkt ikke afholdes af forskere i en vejledende rolle, men i stedet med en relevant leder. Afhængig af strukturen på den enkelte institution kan samtalen afholdes af ph.d.-skolelederen, ph.d.-koordinatorerne eller viceinstitutlederne.

Rammerne for afholdelse af MUS fastlægges gennem dialog med ledelsen i det lokale samarbejdsudvalg (LSU), hvor den lokale DM-tillidsrepræsentant er medlem. Hvis man som ph.d.-studerende eller postdoc ønsker at påvirke, hvem der holder MUS med ph.d.-studerende og postdocs på dit institut, så kontakt din lokale DM-tillidsrepræsentant.

Brug MUS til at reflektere over dine karrieremuligheder
Det er vores erfaring, at en årlig MUS kan være en god lejlighed til at drøfte fremtidige karriere-perspektiver inden- og udenfor universitetsverdenen.

Diskussionen af karriereperspektiver skal selvfølgelig tilpasses dit forskningsfelt og individuelle planer, men kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål og temaer:

• Karriereforventninger
• Muligheden for at få ansættelse ved den nuværende institution
• Hvordan du kan bruge din forskningserfaring til at udvikle en stærk faglig profil
• Overvej plan A og B
• Har du overvejet muligheder både indenfor og udenfor universiteterne?
• En skridtvis plan for at du når dine karrieremål

3. Støt op om yngre kolleger, som søger indflydelse på arbejdspladsen

DM og PAND opfordrer til, at ph.d.-studerende og postdocs tager del i det daglige organisatoriske arbejde på institutterne. Eksempelvis kan TR aftale med institutlederen, at der reserveres en plads til en ph.d.-studerende/postdoc-repræsentant i LSU. TR skal sikre sig, at den, der udpeges er medlem af en akademiker-fagforening.

Nogle institutter har også institutråd eller andre organer, hvor man som ph.d.-studerende og postdoc kan være med til at forme rammerne for sit arbejde. For ph.d.-studerende er ph.d.-udvalg og lokale ph.d.-foreninger også relevante.

Du kan være med til at organisere din arbejdsplads

For at styrke den fælles stemme for ph.d.-studerende og postdocs understreger PAND og DM vigtigheden af den lokale faglige organisering på universiteterne, som forgår i faglige klubber og ph.d.-foreninger.

Organisering i din lokale faglige klub er en central måde at etablere og fastholde en kollektiv stemme på din arbejdsplads. Som medlem af DM, DJØF, IDA eller en af de andre akademiske fagforeninger, så vælger du i din lokale klub en tillidsrepræsentant, som repræsenterer dig i forhandlinger og samarbejde med ledelsen. Tillidsrepræsentanten deltager i forhandlinger om eksempelvis løn og arbejdsforhold, men agerer i mange tilfælde også som sparringspartner og bindeled i relationen mellem medarbejdere og ledere.

Lokale klubber kan også udgøre rum, hvor du som yngre forsker kan dele erfaringer fra arbejdspladsen og I kan bakke hinanden op i situationer med højt arbejdspres, vanskeligheder med vejledere, karriereusikkerhed eller sygdom.

DM og PAND ser et potentiale for samarbejde mellem ph.d.-foreningerne på universiteternes institutter og de lokale faglige klubber. Vi opfordrer derfor til en løbende dialog mellem tillidsfolk og valgte i ph.d.-foreningerne, såvel som en koordinering af kræfterne i forhold til arrangementer om karrierespørgsmål eller psykisk arbejdsmiljø.

4. Gør karriereperspektiver for ph.d.-studerende og postdocs til en prioritet i forskningsmiljøerne

DM og PAND opfordrer både universiteter, ledere, faglige vejledere samt de ph.d.-studerende og postdocs til at bidrage til en kultur, hvor man åbent taler om karriereperspektiver – både indenfor og udenfor universitetet.

Vi opfordrer desuden de faglige vejledere til at overveje, hvordan de bedst understøtter deres ph.d.-studerende og postdocs, så de har gode karrieremuligheder, når deres nuværende ansættelse ophører.

De videnskabelige vejledere er stærke i deres forskningsfaglighed og skal ikke være karriererådgivere for yngre forskere, som gerne vil fortsætte i en karriere udenfor universitetsverdenen. Vejledere kan dog opfordre denne gruppe blandt ph.d.-studerende og postdocs til at reflektere over deres muligheder og opsøge de karrierefaglige ressourcer, som stilles til rådighed på universiteterne og i fagforeningerne.

DM og PAND foreslår, at universiteterne og de ph.d.-studerende selv, gennem de lokale foreninger for ph.d.-studerende, tager initiativ til en række karriereaktiviteter. Sådanne aktiviteter kan eksempelvis bestå i kompetenceafklaringsworkshops, individuelle eller kollektive karrieresamtaler, virksomhedskontakt og mentorforløb.

Er du ph.d.-studerende eller postdoc, og ønsker du at lave en karriereaktivitet på dit universitet i samarbejde med DM, så kontakt DM’s sekretariat på phd@dm.dk eller din lokale DM-tillidsrepræsentant. Du kan orientere dig i de lokale ph.d.-foreninger på PAND’s hjemmeside og læse mere om karrieremuligheder og organisering af ph.d.-studerende og yngre forskere her.