Sådan finder du ny faglig udvikling som leder

© Lasse Martinussen

Del artikel:

Føler du, at du mangler faglig udvikling som leder? Så får du her en række gode råd til, hvordan du kan komme i gang.

Ledere ønsker at udvikle sig. Nogle drømmer om at avancere til en højere stilling. Andre vil gerne styrke deres egen ledelsesfaglighed. Vi giver dig en række råd til, hvad der kan hjælpe dig på vej til både ledelsesfaglig og karrieremæssig udvikling.

Netværk og mentorordning

Et godt sted at starte er at blive en del af DM's ledernetværk. På den måde kan du få værdifulde oplæg og sparring fra andre ledere til, hvordan du opnår den lederudvikling, som du ønsker.

Der er også mange andre netværk i DM, så der er gode chancer for, at du kan finde et, der passer til dig. Og ellers er der altid mulighed for selv at starte dit eget netværk.

Et andet sted, hvor du kan få sparring til at udvikle både din lederkarriere og din ledelsesfaglighed, er i DM’s mentorordning. Hvis du bliver mentee i programmet, bliver du tilknyttet en mere erfaren leder, som kan dele sine erfaringer med dig.

Har du lyst til at sparre med en ny leder kan du blive mentor. At påtage sig mentorrollen kan fx være med til at udvikle dine  ledelsesrefleksioner og give dig indsigt udfordringerne i en ny leders arbejdsliv. 

Efteruddannelse og frivilligt arbejde

En anden oplagt mulighed for ledelsesfaglig udvikling er efteruddannelse. Her er det typisk en god ide at vælge den efteruddannelse, der rent faktisk interesserer dig.

Du skal også overveje om din efteruddannelse skal være på diplom eller master niveau. Det kræves ofte ifm lederudvikling eller lederjobskifte. Få sparring fra DM's ledelses- og karriererådgivere. 

Mange oplever, at de efter et kursus hurtigt glemmer, hvad de har lært og aldrig rigtig får det brugt. Det er langt nemmere at bruge efteruddannelsen i praksis, hvis du interesserer sig for emnet og er motiveret for at implementere den nye viden i sit arbejde.

Efteruddannelse kan også være et godt signal at sende til din ledelse om, at du er villig til at udvikle dig, og det kan være et godt første skridt på vejen mod at avancere.

Frivilligt arbejde og bestyrelsesarbejde udvikler dig også. Du kan bruge det til at udvikle dig fagligt, eller bruge det til at bevise, hvilke resultater du kan skabe. Samtidig får du et stærkere netværk.

Det er en god ide at søge udviklingsmuligheder, der ikke minder alt for meget om det, du laver til daglig. Hvis du for eksempel primært leder en driftsenhed og gerne vil blive bedre til motivation og ledelseskommunikation, så find et sted, hvor du har mulighed for at lede frivillige.

Nye udfordringer og udviklingsmuligheder findes også på din arbejdsplads

Du kan fx 

  • Påtage dig nye opgaver. Meld dig, når nye spændende projekter dukker op og vis, hvad du er rigtig dygtig til, og at du har noget at bidrage med  
  • Tænke mere løsningsorienteret. Når et problem dukker op, så præsenter senarier og nye udviklingsmuligheder, som kobler sig på jeres strategi
  • Gå i 'maskinrummet' i din egen afdeling. Tag for eksempel en dag ud af kalenderen og gå med ind i løsningen af opgaverne. På den måde kan du både få en større indsigt i, hvad I tilbyder og hvilken værdi i skaber for kunder eller borgere og du kan efterfølgende bedre kommunikere koblingen til og oversættelsen af jeres strategi. Fortæl hvad formålet med at du deltager er på forhånd, så alle ved, at det ikke handler om overvågning men om, at du gerne vil blive en klogere og bedre leder.

Kilde: Mads Løkke Rasmussen, konsulent i DM.

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}