Mikael savner humanister på ledelsesgangene: I har lige nøjagtig det, der efterspørges

Da Mikael Sorknæs 1999 stod med sin kandidatgrad i historie og medievidenskab i hånden, var ledelse overhovedet ikke på karriereradaren.

Og når han i dag snakker med andre unge humanistiske akademikere, møder han ofte samme indstilling, hvilket ærgrer ham. 

“Humanister kommer med en særlig generalist-tilgang - en slags Jack of all trades, master of none. De kan tænke holistisk, se sammenhænge og bevæge sig på tværs af fagligheder, siger han og fortsætter: 

“Det bør ikke ses som en svaghed, men som en hæderstitel,” siger han, der i dag er afdelingsleder i Kolding Kommune, og her savner han flere humanister på ledelsesgangen.

Nysgerrighed som motor 

Mikael Sorknæs’ egen karriere startede bag katederet, som underviser på forskellige videregående medie- og designuddannelser. 

“Jeg kunne rigtig godt lide at undervise, men jeg har altid været meget nysgerrig, og synes, det også kunne være sjovt at prøve alt muligt andet,” siger han og fortsætter. 

“Det kunne ikke nytte noget, at jeg gik rundt og havde en masse ideer til hvordan tingene kunne gøres bedre, hvis ikke jeg også tog ansvar for at prøve at gøre det.” 

Når nye projekter blev præsenteret, var der ikke altid den store interesse blandt hans kolleger. De havde ikke stor lyst til at kaste sig over EU-projekter, internationale partnerskaber eller opbygningen af et nyt innovationskontor. Men hvor nogen så potentielt bøvl, så Mikael Sorknæs muligheder. 

“Så jeg rakte hånden op og sagde, det vil jeg gerne være med til, og jeg fik sjældent et nej” 

Flere og flere nye opgaver landede på Mikael Sorknæs’ bord. Det var alt fra koordinerende ansvar til tung projektledelse på EU-projekter - hvilket virkelig er hands-on ledertræning, forklarer han. 

Det kom bag på ham, at nogle af basale lederkompetencer som at skabe relationer og navigere i nye sammenhænge, faldt ham ret naturligt. Kompetencer han i dag takker sin faglighed for.

“Jeg fandt ud af, at det var noget, jeg som humanist faktisk var ret god til,” siger han.  

Til sidst havde han sagt ja til så mange nye opgaver, at han gik ned i tid som underviser, og i 2014 landede sit første officielle lederjob med personaleledelse og budgetansvar. 

Den spillende træner

I dag har Mikael Sorknæs været igennem hele lederspektret – fra projektleder med koordinerende ansvar til øverste ledelse på  en videregående uddannelsesinstitution.

For i takt med, at hans ansvarsområder og ledelsesspænd blev større, kom han længere og længere væk fra de opgaver, der giver hans arbejdsliv mening.

“Jeg har brug for at have dej på fingrene,” siger han, og tog derfor konsekvensen, forlod topchefstillingen og gik et ledelsesniveau ned til at blive leder i Kolding Kommune, hvor han har været siden 2019.

For som han ser det, er det lige her, han kan få lov at være den spillende træner, som han kalder det. 

“Det er netop den kombination, der skaber maksimal værdi for mig i mit arbejdsliv, og hvor jeg trives bedst – den der både har harpiks på fingrene og kan stå med taktikbrættet i pausen," siger han.

Derfor er Mikael Sorknæs lidt af en sjældenhed. Han trives ikke bare i mellemlederrollen – han synes, det er den vigtigste lederrolle.

Men han ved godt, at mellemlederrollen generelt er mere udskældt end vellidt, og han har da heller ikke mødt mange, der mener det samme som ham selv, forklarer han med et smil.

Relationer er alfa og omega

Men for Mikael Sorknæs handler det om perspektiv. Han står selv med et ønske om at gøre en forskel – og netop den erfaring har givet ham en klar indsigt i, hvordan rollen kan løftes.

”Som mellemleder har du en unik mulighed for at skabe forbindelser på tværs og opad i organisationen. Hvis du aktivt tager den del af lederrollen på sig, kan det få stor betydning, både for dine egne muligheder og for organisationen som helhed,” siger han.

Han ser det som sin fornemste opgave som mellemleder i kommunen også at præge de beslutninger, der bliver truffet i ledelseslagene over ham. Derfor går en stor del af hans tid med at opbygge og vedligeholde relationer, håndtere interessenter og lede netværk.

"Det har jeg oplevet over utrolig mange år nu, at det simpelthen er den mest solide vej til at kunne gøre en forskel og skabe værdi," siger han, der ikke er bange for at tage utraditionelle metoder i brug for at skabe de vigtige relationer. 

Efter kun få uger som ny leder i Kolding Kommune bookede han én-til-én-møder med direktørerne for de fire forvaltninger. En time uden dagsorden – bare for at sige hej og præsentere sig selv.

“Det har gjort mit arbejdsliv uendeligt meget nemmere, for det var med til at åbne nogle døre til hele den kommune organisation, så næste gang jeg skulle igennem med noget, havde jeg etableret et vigtigt netværk, jeg kunne aktivere for at få hjælp eller blive peget i en retning,” forklarer han. 

Han oplever at have direkte adgang til direktører, chefer, lederkollegaer, eksterne aktører, politikere og borgere – og det betragter han som et kæmpe privilegium.

Med Pippi Langstrømpe på skulderen 

Det er først tre år siden, Mikael Sorknæs tog en lederuddannelse. Men når han i dag ser tilbage på sin karriere, er han glad for han ikke tog den slagne vej og blev autodidakt leder. For det er netop hans praktiske erfaringer, der har været med til at afmystificere lederrollen for ham. 

“Jeg har simpelthen kørt lidt en Pippi Langstrømpe-tilgang: ‘Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt’. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg er gået ind i et projekt og har tænkt: Det her rummer virkelig en grad af fake it until you make it. Men det har ikke holdt mig tilbage."

Han spekulerer på, om det er impostor-syndromet medvirker til at holde mange humanister væk fra ledelsesgangene, fordi faglig tvivl og usikkerhed fylder så meget. Det er ærgerligt, da der virkelig er efterspørgsel på humanistiske kompetencer - også på ledelsesgangen.   

"Det, der driver mange unge i dag, er, at de vil gøre en forskel, og det kan de i dén grad gøre som ledere” siger han, og håber, at flere får øje på de muligheder, der ligger i at arbejde i det kommunale.