Kommunikationsbranchen

Kommunikationsbranchen omfatter et væld af jobfunktioner, roller og opgaver, der har mange fællestræk med job i mediebranchen, salgs- og marketingbranchen. Branchen er i konstant forandring, og den hastige teknologiske udvikling betyder, at opgaverne bliver bredere og smelter sammen med andre brancher, samtidig med at kravene til kommunikatørernes kompetencer vokser.

Kommunikationsbranchen har oplevet uafbrudt vækst siden oprettelsen af formelle kommunikationsuddannelser i 1980’erne. Stigningen i jobopslag, der nævner kommunikation og formidling har været støt stigende siden 2016. Samtidig er det en branche i konstant udvikling fra 1960ernes tekstforfattere med fokus på korrekt sprog og præcise budskaber over 1990ernes konsulenter og rådgivere inden for målgruppeanalyse og branding til nutidens digitale fokus på at styrke kerneaktivitet og forretning via analyse, data og teknologi. Den hastige teknologiske udvikling betyder, at opgaverne bliver bredere og smelter sammen med andre brancher.

Sproget skal selvfølgelig stadig være korrekt, og rådgivning er stadig en vigtig kommunikationsdisciplin, men ved at være dem, der producerer data, analyserer data og præsenterer forretningens handlemuligheder på baggrund af data, har kommunikatører ofte stor opmærksomhed og indflydelse i organisationerne som strategiske nøglemedarbejdere.

I takt med, at professionel kommunikation får større betydning i alle dele af samfundet, vokser kravene til kommunikatørens kompetencer. Den rivende udvikling kræver omstillingsparathed, og at kommunikatøren er nødt til at følge med i tendenser, nye teknologier og formidlingsformer.

Hvis du gerne vil arbejde i kommunikationsbranchen, skal du være forberedt på, at dine opgaver ændrer sig, og at du løbende skal lære ny metoder, kommunikationskanaler og teknologier.

Kommunikationsbranchen dækker mange faggrupper, sektorer og jobtyper på både offentlige og private arbejdspladser. Branchen er ikke defineret af særlige uddannelser, fagligheder eller arbejdspladstyper, men er et felt sammensat af forskellige discipliner, metoder og tilgange med kommunikation som fællesnævner. Mange kommunikatører har en kandidatuddannelse i kommunikation, men branchen beskæftiger lige så mange journalister og forskellige kandidater i humaniora og samfundsfag. Samtidig er kommunikationsområdet ikke skarpt afgrænset, men breder sig på den ene side ind over mediebranchen og på den anden side salgs- og marketingbranchen. Til begge sider er der gråzoner, hvor der er overlap mellem journalister, marketing- og reklamefolk, sælgere og kommunikatører.

De mest almindelige job i kommunikationsbranchen

Kommunikatørjob breder sig over mange flere titler end kommunikationskonsulent, kommunikationsmedarbejder og kommunikationsrådgiver. Der er også projektledere og projektkoordinatorer inden for både ekstern og intern kommunikation, kampagner og branding samt planlægning af arrangementer, events og konferencer. Dertil kommer de lidt snævrere og mere håndværksprægede stillingsbetegnelser som pressemedarbejder, socialmedia manager og webredaktør samt job inden for design og visuel kommunikation.

De fleste kommunikatører arbejder med bredere jobbeskrivelser i mindre kommunikationsafdelinger hos virksomheder, myndigheder og organisationer, hvor det er nødvendigt at kunne bruge hele kommunikationsværktøjskassen.

I branches findes der også flere PR- og kommunikationsbureauer med specialiserede kommunikatører i fx intern kommunikation, branding eller kommunikationsstrategi. Bureauerne beskæftiger dog kun et fåtal af dem, der arbejder med kommunikation. Dertil kommer en mindre? gruppe selvstændige kommunikatører, som også er en del af kommunikationsmarkedet. Selvstændige og freelancere byder ofte ind med specialiserede kommunikationsopgaver i stil med bureauerne, men i mindre skala og ofte inden for en niche som korrektur og redigering, nyhedsbreve eller pressearbejde.

Hvad laver DM’s medlemmer i kommunikationsbranchen?

De fleste kommunikatører har ansvar for flere forskellige opgaver og arbejder mere som generalister end specialister. I generalistrollen bruges bredden af kompetencer og i mindre grad den dybe faglighed. I kommunikationsbranchen er det ikke nok at kunne én ting – du skal som kommunikatør være god nok til mange forskellige kommunikationsdiscipliner og have grundkompetencer på mange forskellige kanaler. Det betyder, at du både skal kunne styre og planlægge kommunikation på strategisk niveau, men det forventes også mere og mere, at du kan producere alt fra tekster til hjemmesider og pressemeddelelser samt producere podcast og videoer til sociale mediekanaler.

Med en akademisk uddannelse i rygsækken har du heldigvis de helt grundlæggende færdigheder, der efterspørges i kommunikationsjob og er fundamentale for at blive kommunikatør:

Du kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger og behersker metodekritik. Du kan sætte dig ind i en målgruppes vilkår og behov – og målrette budskaber hertil fri for egne præferencer.

Kommunikation er et fag, en branche og et håndværk. Og kommunikationsbranchen defineres bedst af de opgaver, som løses af kommunikatører. Som ansat i et kommunikationsjob er du ofte både strateg og praktiker. Mange løser dagligdags driftsopgaver som tekstforfatning, nyhedsbreve, vedligeholdelse af hjemmeside, produktion af video, tekst og billeder til sociale medier, intern kommunikation, pressemeddelelser og informationsmaterialer. Men der er også mere strategiske opgaver inden for branding, budskabstræning, PR og krisekommunikation samt design og udførelse af undersøgelser og analyser af data.

I den brede kommunikationsbranche er enhederne typisk små. Du har ikke 50 kolleger, der laver præcis det samme som dig. Snarere er I fire i kommunikationsafdelingen, og håber på at blive fem. Det betyder at I alle må levere både til de praktiske kommunikationsopgaver og samtidig sørge for, at jeres kommunikationsprodukter også harmonerer med strategien – som I ofte selv har udviklet.

I større enheder med flere kolleger kan man få mere specialiserede roller, og her vil der også være plads til nyuddannede, som kan tage fat på de praktiske kommunikationsopgaver.

Som kommunikationsmedarbejder i et PR- og kommunikationsbureau lyder opgaverne typisk på:

• Kommunikationsstrategi og rådgivning
• Branding og kampagner
• PR- og pressedækning
• Digital kommunikation
• Corporate communication
• Public affairs
• Kernefortælling
• Intern kommunikation
• Krisekommunikation
• Medie- og budskabstræning
• Målgruppeanalyser
• Data, analyser og undersøgelser
• Visuel kommunikation og design
• Arrangementer, events og konferencer.

De mange kommunikatører som arbejder i virksomheder, myndigheder og organisationer, løser – ud over de mere strategiske kommunikationsopgaver og rådgivning, som tilbydes af bureauer – også dagligdags driftsopgaver som:

• Tekstforfatning fx til nyhedsbreve og pjecer
• Vedligeholdelse af hjemmeside
• Opslag med tekst, billeder og video på sociale medier.

Hvordan er det at arbejde i kommunikationsbranchen?

Kommunikationsbranchen er attraktiv for mange typer jobprofiler og uddannelsesbaggrunde, og derfor er der generelt stor konkurrence om kommunikationsjob. Men der er brug for akademikerens spændvidde på fremtidens arbejdsmarked, som efterspørger fleksibilitet, tværfaglighed og samarbejdsevner ifølge en stor analyse fra Damvad Analytics 2021.

Når det gælder kommunikationsbranchen kommer stadig flere kommunikatører til at sidde i nøglepositioner, hvor evnen til at producere og analysere data er forretningskritisk for virksomheder og organisationer.

De fleste kommunikatører vil dog arbejde i job med mange forskellige roller og opgaver og skal derfor være dygtige til at prioritere og omstille sig. Det betyder også, at du ikke er låst som kommunikatør. Der er gode muligheder for at skifte branche, rolle og arbejdsindhold.

Størstedelen af de eftertragtede kommunikationsjob er gode stillinger med rimelig løn og arbejdsvilkår - typisk i solide organisationer og virksomheder. Men der findes også dårligt lønnede stillinger med dårlige arbejdsvilkår - typisk i yngre virksomheder, hvor kommunikatørens rolle udelukkende er udførende og ikke strategisk.

For at score et af de eftertragtede kommunikationsjob skal du være god til at:

• Levere korrekt sprog, trylle med ord og skrive fejlfri tekster.
• Omsætte strategi til praksis med konkrete kommunikationsprodukter.
• Rådgive kunder eller ledelser.
• Analysere målgrupper, og hvordan man rammer dem.
• Levere skarpe budskaber i pressemeddelelser.
• Producere video, podcast, billeder.
• Begå dig på sociale medier.
• Analysere data og se handlemuligheder på baggrund af data.
• Spotte emner, der har betydning for organisationens eller vedkommendes bundlinje og omsætte dem til kommunikationsstrategi og konkret kommunikation.