Schleswig-Holstein har gjort det. Nu venter vi på det danske opgør med tech-giganterne

Vi har ikke en jordisk chance for at slippe ud af Microsofts jerngreb, har det længe lydt fra danske kommuner.

De har gradvist, men sikkert låst sig selv inde i det, der er blevet kaldt Microsofts ”fængsel” af produkter - fra programmer som Word, Teams og Outlook til de bagvedliggende servere, databaser og cloudtjenester som Azure. Det hele er viklet sammen og integreret med kommunernes it-fagsystemer, der styrer alt fra tandpleje til beskæftigelsesindsats.

Det har gjort det uoverskueligt at forestille sig et opgør med Microsoft, der derfor kan skrue priserne op - og gør det. I 2023 betalte danske kommuner 538 millioner til Microsoft, en stigning på 70 pct. fra 2018, viser en aktindsigt til nichemediet Version2.

Og samtidig vokser modløsheden. 

”Alle de dokumenter, vi gemmer, alle de integrationer, vi har lavet, og al den udveksling af data, vi har, der har vi brugt Microsoft. Så det er en næsten fuldstændig uoverskuelig udfordring, hvis vi sagde, at vi ikke vil køre Microsoft-licenser. Vi har realistisk set ikke noget andet valg end at vælge den kontorpakke, som Microsoft leverer,” har Nikolaj Kolte, it- og digitaliseringschef i Holstebro Kommune, sagt til mediet.

Men det, som ikke virker muligt i Danmark, gør man nu lige syd for grænsen.

Delstaten Schleswig-Holstein vil senest til oktober – for der udløber licenserne - slette Microsoft Office fra 70 procent af 25.000 arbejdscomputere. I stedet vil man bruge open source-kontorpakken LibreOffice, mens det tyske militær, Bundeswehr, vil erstatte Microsoft 365 med et europæisk open source-alternativ i en ny stor aftale.

I Schleswig-Holstein har transformationen været længe undervejs.

”I løbet af de sidste ti år har vi migreret de fleste af vores styresystemer og databaser til open source, og for fire-fem år siden nåede vi så til vores desktops,” fortæller Dirk Schrödter, minister for digitalisering i Schleswig-Holstein, til Akademikerbladet.

Det er digitaliseringsministeren, der udtaler sig om transformationen, selvom den egentlige ophavsmand til opgøret med Microsoft er Sven Thomsen, delstatens IT-chef. Han har fremhævet Microsofts stadig mere kreative prissætning som den egentlige inspiration til udskiftningen til open source, mens Dirk Schrödter hæfter sig ved, at Schleswig-Holstein viser vejen for det øvrige Tyskland til en ”digital suveræn arbejdsplads.” 

Det betyder kontrol over data og teknologi og evnen til at handle autonomt.  

Tysk ildhu – dansk tavshed

”Vi skal frigøre os fra monopolerne. Som offentlig myndighed og delstat kan vi ikke tillade os at gøre os selv stadig mere afhængige af enkeltleverandører,” siger Dirk Schrödter, der ser ”åben innovation” som opskriften. Mere konkret betyder det åbne digitale protokoller og standarder. 

Den seneste tids geopolitiske udvikling og ikke mindst udmeldinger fra den amerikanske præsident Trump har skabt usikkerhed om den databeskyttelsesaftale mellem EU og USA, der regulerer europæiske virksomheders brug af amerikanske Cloud-tjenester. Det har gjort Schleswig-Holsteins digitaliseringsminister til en ombejlet mand. 

Dirk Schrödter siger, at udviklingen i USA har givet projektet fremdrift.

”Men den største støtte til vores dagsorden har været de sidste 10-15 års forbedret udbud af professionel support til skalerbare open source-løsninger. Vi implementerer ikke nye løsninger og udvikler ikke selv, men fokuserer på genbrug af løsninger, der er gennemprøvede i praksis,” siger han.

Opbakningen til IT-chef Sven Thomsens projekt går på tværs af politiske fløje. Delstaten gav ham i 2018 to år til at fremlægge en plan for en "fuldstændig erstatning af proprietær software." 

Opbakningen er også økonomisk, for selvom målet på sigt er en besparelse, er der her og nu ekstraudgifter.

Men hvad så med Danmark? Som Dirk Schrödter siger:

”Det er helt enkelt: Hvis vi i Slesvig-Holsten kan gøre det, så kan I også. Det kræver en del forberedelse og planlægning, men det kan lade sig gøre.”

Og hvis ikke nu, hvornår så?

Den danske digitaliseringsminister Caroline Stage (M) talte i december 2024 om et nødvendigt ”opgør” med tech-giganterne. Det skete i forbindelse med en regeringsnedsat ekspertgruppes understregning af, at den offentlige sektor skal være uafhængig af tech-giganternes tjenester.

Men den nordtyske ildhu har tilsyneladende ikke forplantet sig til København.  

Carline Stage har ikke ønsket at svare på Akademikerbladets spørgsmål om, hvilke konkrete tiltag hun vil tage for at mindske danske myndigheders big-tech-afhængighed. 

I stedet for oplyser ministeriet, at ”problemstillingen forventes drøftet som del af den pågående dialog mellem stat, KL og Danske Regioner om en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi.”

Heller ikke finansminister Nicolai Wammen (S) ønsker at svare på Akademikerbladets spørgsmål om, hvorvidt regeringen har tænkt sig at afsætte penge til omstillingen, men henviser i stedet for til Digitaliseringsministeriet, hvor der altså for nuværende ikke er konkrete bud på en løsning. 

Caroline Stage foreslog ellers for et halvt år siden et pilotforsøg, hvor et lille antal kommuner skulle slå sig sammen i arbejdet for alternativer til tech-giganterne.  

Vi er jo et Microsoft-land

At den idé åbenbart er opgivet, overrasker ikke Henrik Brix, It-chef i Favrskov og formand for de kommunale it-chefers forening.

”Jeg stiller mig ikke ligefrem forrest i køen til at blive pilotkommune, der skal prøve at vriste os fri af løvens gab. Vi har måske 500 systemer i en typisk kommune, der er baseret på Microsoft og kører på Azure, SQL, Sharepoint, Windows eller måske en kombination.” 

”Og så er der myriader af integrationer mellem bagløsningerne og Office-pakkerne, Outlook og så videre. Jeg siger ikke, vi skal starte forfra, men det er noget, der ligner. Det bliver med andre ord meget dyrt,” siger han.

Heller ikke Nikolaj Kolte tror på, at enkelt kommune kan gå forrest.

”Danmark har længe været et Microsoft land. Det er ret unikt og betyder, at vi uden problemer kan udveksle dokumenter, fordi Microsoft er standarden. Jeg siger ikke, at vi ikke kan gøre noget andet, men jeg tror, vi kommer til at beslutte det som samfund, ligesom vi besluttede at sammenlægge kommuner eller have elbiler frem for benzinbiler,” siger han. 

For at stimulere brugen af LibreOffice i Schleswig-Holsteins administration har den åbne dokumentstandard OpenDocument siden august 2024 været det officielle filformat, men migrationen til open source-kontorpakken har ikke været gnidningsfri.

Fagforeningen Verdi taler om en øget arbejdsbelastning og på nogle områder endda dobbeltarbejde, som ikke anerkendes af delstatens arbejdsgivere.

Til det påpeger Dirk Schrödter, at Schleswig-Holsteins kerneopgave ikke handler om it, og overgangen til open source skaber derfor ikke i sig selv nogen værdi. 

”Og den bliver ikke anerkendt af vores kolleger, før den skaber merværdi,” som han siger. 

I mellemtiden kan Trumps udskejelser i Washington måske være med til at motivere medarbejderne. 

”Den aktuelle situation hjælper os jo til at forstå, hvorfor vi som offentlig sektor må gå forrest,” siger han. 

Den store analyse

Også Henrik Brix er betænkelig ved medarbejdernes reaktion på en hverdag uden Microsoft. 

”Du har nok hørt om LibreOffice, men har du fundet anledning til at prøve det af? Hvis ikke, kan det jo skyldes, at Microsoft faktisk har nogle ret gode produkter, som de har brugt milliarder af dollars og 30 år på at forfine. Så jeg skal ud til mine brugere og sige, at de nu får noget, som måske er knapt så godt,” siger Henrik Brix.

Ikke desto mindre er han overbevist om, at det er den vej, Danmark skal gå, og at det kommer til at ske. 

”Det kan bare umuligt være kommunerne, der skal betale for eksperimentet eller den konceptudvikling, der skal til. Og derfor har jeg også respekt for Schleswig-Holstein, for det er ikke uproblematisk, det de gør. Men de har politisk opbakning - det bliver vi også nødt til at få i Danmark,” siger Henrik Brix.

Han efterlyser et grundigt analysearbejde på nationalt niveau, der undersøger økonomiske og produktionsmæssige konsekvenser foruden den tekniske side af sagen. 

”Men hvis vi virkelig skulle rykke, og det burde vi, så skulle man på EU-niveau lave en femårsplan for, hvordan vi frigør os fra tech-giganterne.”

Det lyder omstændigt. Kan I trods alt ikke selv I Favrskov Kommune starte et sted?

”Jo. Faktisk har vi lavet en silo med LibreOffice i vores system, og det er tanken at helt lette brugere, som bruger få fagsystemer, får en billig Microsoft-licens uden Office-pakken og så i stedet for skal bruge LibreOffice, så vi får det afprøvet,” siger Hans Brix, der tilføjer, at to teknikere har brugt tre måneder på opgaven.

Det er med andre ord ikke gratis. 

Kein problem i Aarhus

I Aarhus Kommune har en anden It-chef demonstreret, at det ikke alene er muligt, men også ret oplagt at kvitte de amerikanske giganter. Afdelingen for Innovation, Teknologi og Kreativitet har sammen med Kultur og Borgerservice flyttet 60 It-løsninger fra Microsoft Azure til den tyske cloud-tjeneste Hetzner. Dermed opbevares data ikke længere i USA.

”Det har været helt uproblematisk og ikke særlig svært,” fortæller IT-chef Bo Fristed, ”det har kun taget lidt tid, for at vi kunne sikre, at alle data kom med, og at tingene spiller i vores nye setup.” 

Skiftet reducerer cloud-omkostningerne fra 800.000 til 225.000 kroner om året. Flytningen omfatter dog ikke data, der er knyttet til samarbejdsplatformen SharePoint og dermed Microsoft 365.   

”Det er en lidt større sag, der kræver noget finansiering og måske også en form for national støtte, der går på tværs af kommuner, regioner og styrelser. Men det er slet ikke umuligt at vriste sig fri af disse produkter,” siger Bo Fristed, der foruden at være digitaliseringschef også er formand for foreningen OS2, der arbejder for, at det offentlige får fuldt ejerskab til sine it-løsninger via open source.

Der er dog to store udfordringer. For det første har kommunerne i årevis indkøbt en lang række fagsystemer, der ofte forudsætter, at man har en office-pakke.  

”I nogle tilfælde kan man måske købe sig fri, i andre må man vente på et genudbud, så vi kan stille de rigtige krav. Men det forudsætter en analyse og gennemgang af hele vores portefølje af systemer, som skal laves på tværs af kommunerne, ” forklarer Bo Fristed.  

For det andet er kommunernes it-infrastruktur også bundet op på Microsoft.

”Vi kommer nok ikke til helt at slippe fri af Microsoft. Hvis halvdelen arbejder i for eksempel LibreOffice og den anden halvdel i Microsoft 365, så skal der fortsat bookes møder eller tilgås postlister. Så der skal være en løsning mellem de forskellige tekniske platforme, der muliggør samarbejde. Det er ikke teknisk svært, det er ikke raketvidenskab, men det kræver et samarbejde kommunerne imellem.” 

Hvor mange it-folk gruer ved tanken om en skilsmisse med Microsoft, er Bo Fristed mere frimodig. Vi behøver ikke vente på, at EU eller Folketinget leverer en stor og forkromet plan. 

”Selvfølgelig kan vi gå i gang. Men det kræver vilje. På skoleområdet brugte OS2 en del kræfter på at samle opbakning i kommunerne til et alternativ til Chromebook, men da det så endelig var lykkedes, kom der en central melding om, at nu havde man lavet en aftale med Google, og så mistede nogle kommuner lysten igen,” siger han.

Ifølge Bo Fristed handler det også om at overskud eller mangel på samme.

”Kommunernes it-afdelinger er enormt presset i forvejen. En ting er at blive åreladet af Microsoft med deres måder at sælge deres produkter på. En anden ting er, at man hele tiden er i konstant pres på grund af GPDR, der hele tiden bliver strammet til. Det seneste er NIS2-direktivet om cybersikkerhed i kritiske sektorer. Det er en kæmpe stor, men nødvendig opgave, som tærer på ressourcerne i IT-afdelingerne.”

Kommunernes Landsforening ønsker ikke at svare på, om midler til øget uafhængighed af Microsoft kan indgå i de kommende forhandlinger om kommunernes økonomi.