Med OK24 er der taget hul på nye løsninger, som understøtter fleksibiliteten i indretningen af arbejdslivet. Det bliver fx muligt at spare en del af pensionsbidraget op i en fleksibel opsparing i pensionskassen. Måske vil dine kolleger spørge ind til den nye ordning, og derfor har vi bedt en pensionsekspert give sit bud på, hvilke fordele og ulemper der kan være ved den nye fleksible ordning.
97,9 pct af de afgivne stemmer, og samtlige 26 medlemsorganisationer i Akademikerne, stemte i april ja til overenskomstaftalen for OK24 med en stemmeprocent på 43,3 pct. De nye overenskomster er således trådt i kraft 1. april 2024 og gælder i to år.
Det har været afgørende for DM at få taget hul på nye løsninger, som understøtter fleksibilitet i indretningen af arbejdslivet, og som giver muligheder for, at den enkelte i højere grad kan indrette sig efter behov og livssituation mv. Og ud over at sikre et markant og mærkbart løft af lønnen, giver den nye overenskomst netop større fleksibilitet.
For eksempel kan man, hvis man er offentligt ansat, fra 1. april 2025 vælge, om man vil have den del af pensionsbidraget, som overstiger 15 procent, udbetalt som løn, eller om man vil indbetale det på en opsparingsordning, som man senere kan bruge til en pause i arbejdslivet i form af selvbetalt orlov.
Men hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge den nye fleksibilitet i pensionsopsparingen, som OK24 giver mulighed for? Det giver pensionsekspert i AkademikerPension, Kenneth Petersen, sit bud på.
Pauser kan forebygge stress og udbrændthed
Kenneth Petersen siger, at AkademikerPension er tilhænger af det nye tiltag med at lave en opsparingsordning, fordi det giver en god mulighed for, at man kan tage en pause i sit arbejdsliv.
”Det kan måske være med til at forebygge og reducere stress og udbrændthed”, siger han og understreger, at udgangspunktet fortsat er, at det fulde pensionsbidrag indbetales til pensionskassen, medmindre man selv vælger noget andet.
Afhængigt af hvilket pensionsbidrag, man har, vil man have mulighed for årligt at indbetale mellem tre og seks procent af sit pensionsbidrag til en opsparingsordning. Det vil derfor tage 8-10 år, før man har sparet sammen til 3-6 måneders selvfinansieret orlov.
”Det er også vigtigt at understrege, at der i overenskomsten ikke er skabt en ny ret til frihed, men at arbejdsgiveren kan bevilge tjenestefrihed uden løn, når det ikke strider mod arbejdsgiverens interesser”.
Det ved vi lige nu
Der mangler stadig svar på en del spørgsmål om muligheden for at indbetale på en opsparingskonto, og ifølge Kenneth Petersen, er det, vi ved lige nu om rammerne for opsparingsordningen, at:
- Man kan indbetale den del af pensionsbidraget, der overstiger 15 procent
- Man kan selv vælge, hvor meget man vil have udbetalt som løn og hvor meget man vil indbetale som pension af det beløb, der ligger over 15 procent
- Det valg, man træffer for sin opsparing, gælder for mindst et år
- Indbetalingen kommer fra arbejdsgiver efter skat
- Udbetalingen fra opsparingsordningen er skattefri
- Opsparingsordningen skal være i samme pensionskasse, som de normale pensionsbidrag sker til.
Er det en god idé at få pengene udbetalt?
Den nye overenskomst giver også mulighed for, at man kan få udbetalt den del af pensionsbidraget, der overstiger 15 procent.
”Om det er en god idé, afhænger meget af, hvordan man bruger pengene”, siger Kenneth Petersen.
Bruger man dem til at øge sit forbrug, øger man samtidig sin levestandard, og fortsætter man ad den vej, vil ens levestandard være øget, når man når pensionsalderen.
”Samtidig har man indbetalt mindre til sin pensionsopsparing, og man kan derfor stå med en udfordring den dag, man skal på pension, fordi pensionsopsparingen ikke passer til den levestandard, man har været vant til”, siger Kenneth Petersen og fortæller, at AkademikerPensions beregninger viser, at man typisk vil have sparet cirka 10 procent mindre op til pension, hvis man reducerer sit pensionsbidrag med 3 procent og hele 15 procent mindre, hvis man reducerer med 6 procent.
”I værste fald kan det jo betyde, at man må blive på arbejdsmarkedet længere end forventet, og for kvinder kan regnestykket se endnu værre ud, da kvinder typisk har sparet 10-15 procent mindre op til pension på grund af manglende ligeløn, barsel og deltid”, siger Kenneth Petersen.
Han fastslår derfor, at man kun bør overveje at få udbetalt en del af sin pension i stedet for at spare den op, hvis man har økonomisk disciplin og anvender den merudbetalte løn på at købe bolig og/eller nedbringe gæld, og ikke på at øge sit forbrug.
Derfor er vigtigt at have en stor pensionsopsparing
DM anbefaler fortsat en høj indbetaling til pension, og ifølge Kenneth Petersen, skal pension ses som en langsigtet investering, hvor det er en fordel at starte opsparingen tidligt i livet, blandt andet fordi man derved bedst udnytter rentes rente-effekten.
”AkademikerPensions udgangspunkt er, at vores medlemmer skal have den højst mulige pension, så man kommer tæt på den købekraft, man har, når man arbejder”.
”Det kan være svært og føles småtosset at sætte penge af til pension i de unge år, hvor man synes, man har mere brug for pengene til at etablere sig med blandt andet børn og køb af bolig”, siger Kenneth Petersen.
Men selvom pensionsalderen kan synes langt væk, understreger han, at det er vigtigt at spare op i en tidlig alder. For selvom pensionsalderen er sat op, og man derfor kan se frem til længere tid på arbejdsmarkedet og flere år til at spare op, kan man samtidig se frem til at leve længere.
”Forventningen er derfor, at man har brug for en pensionsudbetaling i lige så mange år. Samtidig er der flere og flere, som ønsker at gå ned i tid frem mod folkepensionsalderen og måske vil benytte sig af muligheden for delpension, inden de går på folkepension. Det kræver også, at man har en solid opsparing”, fortæller Kenneth Petersen.
Hvis man er i tvivl, om man er i en situation, hvor det er en god løsning at bruge en af de nye muligheder, anbefaler Kenneth Petersen, at man søger rådgivning i sin pensionskasse.
© Towfiqu Barbhuiya
