Borgere bruger biblioteker som opholdssteder og skaber uro, konflikter og utryghed

Unge i flok, bander, psykisk syge, hjemløse og immigranter er blandt dem, som jævnligt skaber uro og ængstelse på bibliotekerne. For at skabe større tryghed har biblioteker nedsat den ubemandede åbningstid, fået alarmordninger og vagtordninger.

Udfordringerne er forskellige, alt efter hvor Bibliotekerne geografisk befinder sig, men fælles for bibliotekarerne er, at de oplever uro, konflikter og trusler.

Artiklen fortsætter efter boksen...

Vi har alle ringet 112

I vinteren 2023 havde Nørrebro Bibliotek i København besøg af en bruger, der blev så truende, at bibliotekaren ikke turde blive ude i biblioteksområdet, men lukkende sig inde på et kontor.

”I sådanne situationer ved vi ikke, hvor vi har brugeren henne, og vi har alle prøvet, at nogen tænder af på os. Vi har alle ringet 112”, fortæller Vibeke Wendelin, som er tillidsrepræsentant for 10 bibliotekarer på Nørrebro Bibliotek og Blågården Bibliotek.

På Nørrebro Bibliotek, hvor hun selv arbejder, er det primært migranter fra det tidligere Østeuropa, der skaber udfordringer.

”Vi bliver jævnligt brugt som varmestue, og hvis folk er stille og rolige er det ok. Men når fem mænd deler en lakseside og en flaske vodka går det ikke”, siger Vibeke Wendelin, og fortæller at udfordringerne på Blågård Bibliotek er nogle andre. De har udfordringer med bander og hjemløse, og holder i øjeblikket lukket for den selvbetjente åbningstid, da hjemløse har skabt uro på biblioteket.

”Vi er hele tiden i dialog med brugerne, for eksempel om, at de ikke kan drikke eller sove på biblioteket. Langt hen ad vejen går det, og vi løber ikke ind i episoder hver dag, hvor vi bliver utrygge. Men det sker jævnligt og fylder utroligt meget. Vi taler meget om det”, siger hun.

De sidste par år har Nørrebro Bibliotek været nødt til at alliere sig med Rådhusvagten, som er en del af Københavns Kommunes beredskab.

Indtil nu har de selv skullet betale for vagtordningen, men Københavns Kommune er ved at se på, om udgifter til vagtordninger og lignende kan fordeles ligeligt mellem alle bibliotekerne i hovedstaden.

Alarmknap i id-kortet

På Næstved Bibliotek oplever bibliotekarerne, at borgerne generelt er blevet mere udfarende og mindre tolerante, så de nu oftere møder frustrerede borgere.

”Hos os gør det sig især gældende, fordi vi deler hus med Borgerservice”, siger Helle Østerholm, som er tillidsrepræsentant for 20 bibliotekarer på biblioteket i selve Næstved by og fire små filialer. Men på biblioteksområdet opleves der også en stigning i antallet af hjemløse og borgere med psykiske udfordringer.

Alle medarbejdere har fået en alarmknap installeret bag på id-kortet, så de kan tilkalde kolleger, som er i huset eller Beredskabet, som kommunen har en aftale med. Beredskabet kan via overvågningskameraer følge med i, hvad der sker og alarmere enten vagtselskabet eller 112, og medarbejderne må også selv gerne ringe 112.

”Kollegakaldet skaber stor tryghed. Man kan stå hvor som helst i bygningen og vide, at kollegerne kommer, når man trykker. Ofte er det nok, at kollegerne stiller sig strategisk og viser, at de lytter med og passer på kollegaen”, siger Helle Østerholm.

Vi har også lavet om på 1. sal, hvor vi har bibliotek og borgerservice, så vi altid har to medarbejdere på arbejde, som nu sidder tættere på hinanden, så de kan se hinanden”, siger Helle Østerholm, som fortæller, at de i en periode på cirka tre uger i 2023 havde en vagtordning på biblioteket i Næstved på grund af episoder med en udadreagerende borger. En ordning flere ønsker permanent, men da Næstved Bibliotek og Borgerservice umiddelbart selv skal betale, er det indtil videre ikke blevet til noget.

”Men vi har et rigtigt godt samarbejde med SSP, Gadeteamet, og det lokale politi, hvor der jævnligt afholdes netværksmøder om situationen pt. Den vidensdeling giver også en tryghed i det daglige.”

Åbningstiden sat ned på Stevns

På Stevns Bibliotekerne, som består af tre lokale biblioteker, har åbningstiden været nedsat siden sommeren 2023, hvor bibliotekerne i stigende grad blev brugt som opholdssted for unge i den ubetjente åbningstid. Nu lukker bibliotekerne klokken 18 i stedet for klokken 22.

”De unge stod og ventede på, at vi gik, og når vi kom på arbejde, var det til et frygteligt rod med tomme energidrikdåser og chips over det hele”, siger Ziska Szemes Lørup, som er tillidsrepræsentant for de seks bibliotekarer på Stevns.

På Stevns har de også haft en periode med en psykisk syg, som under corona smadrede ting udenfor biblioteket, fordi han var vred over, at han ikke kunne komme ind, og det skabte ængstelse.

”Vi er hverken pædagoger eller socialarbejdere. Vi er venlige og imødekommende, men vi har ikke kompetencer til at tage os af utilpassede unge og psykisk syge”, siger Ziska Szemes Lørup.

Ledelserne ønsker at skabe tryghed

Alle tre tillidsrepræsentanter fortæller, at deres nærmeste ledelse tager ansvar for situationen og gør hvad de kan for at skabe et trygt arbejdsmiljø.

”Der er stor lydhørhed inden for de rammer og krav, der nu er. Man vil gerne have, at folk skal føle sig trygge når de går på arbejde”, siger Helle Østerholm, tillidsrepræsentant i Næstved Kommune, hvor situationen er et fast punkt i MED.

”Vores ledelse bruger også os tillidsrepræsentanter til at have fingeren på pulsen, og vi er gode til at holde hinanden orienteret. Jeg mødes også jævnligt med tillidsvalgte i vores region, hvor vi holder hinanden ajour”, siger hun.

I Næsted deltager alle, der har været til stede i situationer med udfordrende borgere, i en efterfølgende debrefing, lige som den nærmeste leder løbende følger op. Desuden har kommunen en trivselshotline, som for eksempel kan henvise til psykologsamtaler.

Ziska Szemes Lørup fortæller, at hendes leder på Stevns Bibliotekerne er den, der har stået i front og har taget dialogen med de unge og har indkaldt til borgermøder om, hvordan de skulle håndtere situationen, som har resulteret i et tættere samarbejde med SSP, som lederen kontakter, når der er brug for det. 

”Lederen tager ansvar for vores arbejdsmiljø i det omfang, det er muligt inden for rammerne”, siger hun. 

Samme melding kommer fra Nørrebro Bibliotek, hvor Vibeke Wendelin fortæller, at både tidligere og nuværende leder er meget engageret i tryghedssituationen.

”Indtil nu har vi ikke løftet solidarisk i kommunen, så dem der har problemerne også har betalt, men det bliver forhåbentlig ændret nu”, siger hun og fortæller, at det kolde vejr med frostgrader i januar skabte mange hændelser.

”I kulden søger mange indenfor, og en del af dem er svære at danse med”, siger Vibeke Wendelin.

Hun er med i et tryghedsnetværk på Nørrebro sammen med andre aktører, som kommer i kontakt med udsatte i området, for eksempel værested for migranter i nordvest og Sociolancen, som biblioteket kører parløb med.

”Vi har ikke noget tilbud til de her mennesker i kommunen. Vi mangler flere herberger, så jeg sørger for at holde alle i tryghedsnetværket til ilden, og prøver at bringe situationen op i alle udvalg”, siger Vibeke Wendelin, som er glad for, at der nu er politisk bevågenhed på, hvordan kommunens budgetter bliver skruet sammen.

I Næstved Kommune har der også været talt om, at kommunens budget kunne facilitere en vagtordning for Næsted Bibliotek, da det efterhånden er det eneste sted, folk frit kan komme ind uden aftale og uden at betale noget, men indtil videre, har det ikke ført til handling.