Spring menu over

SPARK tilbyder hotline og netværk for et bedre psykisk arbejdsmiljø

Del artikel:

SPARK har 2 nye tilbud til tillidsvalgte i kommunerne: En hotline og et netværksforløb i Odense og Aarhus om psykologisk tryghed.

SPARK (Samarbejde om Psykisk Arbejdsmiljø i Kommunerne) arbejder målrettet med forløb i MED og TRIO (samarbejdsudvalgene i kommunerne), så man lokalt får redskaber til at arbejde med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

Ring til SPARK-linjen

Ved OK24-forhandlingerne i foråret, blev parterne enige om, at SPARK i højere grad skal være tilgængelig for arbejdspladserne med direkte støtte og vejledning, og derfor kan du nu ringe til SPARK-linjen på telefon 33 70 34 00. Her kan du få:

  • Sparring om arbejdet med psykisk arbejdsmiljø
  • Inspiration til metoder og værktøjer
  • Ideer og redskaber til samarbejdet i MED-udvalg og TRIO
  • Afklaring af, om et SPARK-forløb er noget for din arbejdsplads.

Målgruppen er kommunalt ansatte medlemmer af et MED-udvalg, en TRIO eller en arbejdsmiljøgruppe.

Netværk i Odense og Aarhus

Som kommunal arbejdsplads har I nu mulighed for at tilmelde jer SPARKs nye netværk om psykologisk tryghed med hold i Aarhus og Odense. Netværkene starter i september, og det er gratis at deltage.

I skal tilmelde jer som gruppe, for eksempel som MED-udvalg, TRIO eller arbejdsmiljøgruppe (dog max 6 personer fra en arbejdsplads). I skal tilmelde jer med både repræsentanter fra ledelsen og tillidsvalgte.

Netværkene kan arbejde med temaer så som høje følelsesmæssige krav, uklare og modstridende krav samt stor arbejdsmængde og tidspres.

Netværkene mødes 3 x 4 timer i en periode på cirka 9 måneder, og mellem møderne er det muligt at gå i dybden med problemstillinger fra egen arbejdsplads.

Århus-netværket mødes første gang den 10. september, og i Odense er det den 11. september. Tilmeldingsfristen er den 17. juni.

Læs mere og tilmeld dig

Her kan du læse mere om SPARK, og om hvordan TRIO’en på Greve Bibliotek og en TRIO i Aalborg Kommune har brugt SPARK

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje