Bliv skarp på at danne og facilitere netværk. Deltag i en gratis to-dages uddannelse.
Vil du lære, hvordan du kan engagere andre og udvikle stærke medlemsnetværk?
Har du lyst til at samle en gruppe mennesker, du deler faglig interesse eller branche med?
Eller vil du lave en stærk gruppe, hvor I er engageret i den samme sag?
Så kan du komme i gang med DM Netværksdanner.
Med netværksdanneruddannelsen bliver du og andre af DM’s kloge, kreative og engagerede medlemmer klædt på til at arbejde med stærke fællesskaber om det, som I brænder for og er interesserede i.
Der er ingen point for at klare det alene, når man kan udvikle sig sammen. Gennem stærke netværk med hinanden kan vi sammen hjælpe hinanden til at stå stærkere omkring vores faglighed.
Tid og sted
26. oktober 2024 10.00 - 27. oktober 2024 13.00
Hotel Marina i Vedbæk
25. januar 2025 10.00 - 26. januar 2025 13.00
Jørgensens Hotel i Horsens
Om uddannelsen
Uddannelsen er gratis for medlemmer af DM, der vil starte et netværk i DM-regi. På uddannelsen arbejder vi med at drive stærke netværk og fællesskaber og hvordan du kan facilitere spændende og sjove møder.
Du får træning i konkrete faciliteringsværktøjer, motivation og involvering af flere i netværket og kommer til at arbejde med dig selv i rollen som facilitator. Vi udvikler på din netværksidé sammen og arbejder med kommunikation og alt det praktiske omkring opstart af et medlemsnetværk.
Uddannelsen har fokus på praktisk træning og ikke så meget teori. De konkrete redskaber, vi træner på uddannelsen, kan bruges i mange andre sammenhænge – fx til at pifte møder lidt op på din arbejdsplads, hvis de trænger (det gør de ofte!).
DM's netværksteam glæder sig til at møde dig på DM Netværksdanneruddannelsen og hjælpe dig videre med din netværkside.
Spørgsmål
Har du spørgsmål om DM netværk og uddannelsen? Skriv til netvaerk@dm.dk