Arbejdsprogram

Diagnosen
Vi har i undervisningssektoren en kæmpe udfordring med den indskrænkning af økonomisk råderum, som
de mangeårige uddannelsesbesparelser medførte med betydning for vigende kvalitet i opgaveløsningerne
og enorme arbejdspres til følge. Det er en situation, som fortsat er dybt bekymrende både for os som
undervisere, for studerende og for vores arbejdsgivere, fordi eftervirkningerne har så store konsekvenser
for livet på uddannelserne. Vores arbejdsgivere har, på lidt forskellig vis, forsøgt at håndtere de store
økonomiske vanskeligheder ved at foretage organisatoriske ændringer, lave fusioner mellem institutioner
eller foretage interne sammenlægninger i higen efter synergier, der kan afhjælpe det stigende pres på
økonomien. Men de seneste år har der været et skifte i diskurs fra arbejdsgiverne, hvor man har været
mere offensive omkring det faktum, at grænserne for, hvad området kan holde til af besparelser, for længst
er overskredet. Og de har, ligesom vi, taget bladet fra munden og kalder nu på en væsentlig geninvestering
i uddannelsessektoren for at genoprette uddannelsernes økonomi og dermed øge muligheder for at indfri
de forventninger, der er til området disse år. Indadtil er der i kølvandet på alle de forandringsprocesser, der
konstant foregår, fortsat såkaldte rationaliseringsprocesser inden for både studieadministrative og 
uddannelsesdidaktiske forhold. Det betyder, at vi ser en eksplosion i procedurebeskrivelser, simple
parametre for undervisningskvalitet og generaliserede pædagogiske formater og standarder for
gennemførelse af undervisning og forskning, alt sammen begrundet med den konstante jagt på
akkreditering og positive bedømmelser for feltets interessenter. Vores medlemmer beretter om udbredte
oplevelser af at arbejde i organisatoriske sumpområder, hvor tid og fokus på løsningen af kerneopgaverne
presses af opgaveglidning og stadig flere forventninger om at kunne håndtere mere med mindre. Vi står i
dag i en noget paradoksal situation, hvor vi på den ene side igennem mange år har fået maksimeret antallet
af forventninger til uddannelsesopgaverne samtidig med, at vilkår og rammer systematisk er reduceret og
forringet over en lang periode. På den anden side befinder vi os i en situation, hvor økonomien endelig på
nogle uddannelser genoprettes, men så med en eksplosion af forventninger til følge. Selvom det lyder
underligt, så presser den seneste udvikling området mindst lige så meget, fordi berettiget bekymring om
forventningernes højde afmonteres af argumentet om flere ressourcer. Vi har gennem årene set flere
eksempler på, at den individuelle håndtering af et presset arbejdsmiljø er, at medlemmer har forladt deres
job i utide og/eller søgt nedsat tid i håbet om at kunne overleve.

Selv med de forandrede tilstande på nogle
steder vil der være risiko for, at de tendenser vil fortsætte.
Styringssproget for undervisning og uddannelse er ikke længere bygget op om underviserfaglige begreber
om kvalitet, men er præget af økonomi- og managementorienterede logikker, hvor rationaliseringer,
effektiviseringer og standardiseringer udlægges som win-win-win for både økonomi og for indholdet af
kerneopgaverne. Dvs. at der i stigende grad argumenteres for, at der kan maksimeres på alle fronter, mens
det kun sjældent påpeges, at noget sker på bekostning af noget andet. Samtidig placeres der langt flere
både fagligt-indholdsmæssige og administrative arbejdsopgaver i relation til uddannelsesopgaverne. Vores
medlemmer beretter om ledelse, der i høj grad koncentrerer sig om systembetjenende og drift-orienterede
rationaler, og som ikke evner eller prioriterer faglig ledelse i relation til uddannelsernes kerneopgaver. Der
savnes et beslutningssprog og en villighed til at anerkende, at alt ikke kan prioriteres lige højt.

På et gennempresset uddannelsesområde efterspørger undervisere ledelse, som kan sikre rammer og vilkår
til at løse den komplicerede uddannelsesopgave - men løsninger opleves ofte som uvedkommende og
utilstrækkelige i lyset af opgavernes kompleksitet. Det er en udbredt medlemsoplevelse, at hvis man
efterspørger ledelse i prioriteringsspørgsmål, bliver man mødt med anbefalinger om selv at prioritere i tid
til opgaver og om nødvendigt løse dem på et lavere niveau, end man finder fagligt forsvarligt. Samtidig
bliver man fortsat målt og vurderet ud fra standarder og forventninger om kvalitet, som ikke er tilpasset
disse anbefalinger og snævre rammer. Det efterlader underviserne i situationer med umulige prioriteringer
- med følelsen af ’ at det er sikkert min egen skyld, at jeg ikke lykkes’ og med risiko for at brænde ud i
forsøget på ’at lege, at det, som ikke kan lade sig gøre, skal lade sig gøre.’

Vi har en kæmpe opgave i sektoren de kommende år med at støtte vores medlemmer både individuelt og
kollektivt i kampen for bedre og mere anstændige vilkår for at udføre arbejdet på
uddannelsesinstitutionerne. Med tanke på de aktuelle tilstande på området er det vigtigt, at vi i sektoren
fastholder en strukturel kritik af den udvikling, vi ser, og samtidig arbejder systematisk med en kollektiv
tilgang til løsning af udfordringerne.

Vi skal selvfølgelig i sektoren adressere problemer og udfordringer, hvor vi ser dem, men samtidig skal vi
også være aktive omkring forslag til løsninger og forbedringer af de situationer, vi befinder os i. Vejen til
fornuftige, faglige beslutninger, der er funderet på viden, høj ansvarlighed og god kvalitet i arbejdet,
afhænger af, hvordan sektoren lykkes med at understøtte medlemmerne i deres bestræbelser på
indflydelse.

Medlemmer
Hvis vi skal lykkes med at understøtte lokal mobilisering og styrke medinddragelsen, må sektoren selv
kunne ’walk the talk’ og gå forrest for at sikre en dynamisk inddragelse af medlemmerne i processer og
beslutninger. Det vil indebære, at sektoren fremmer mulighederne for at involvere sig fagpolitisk i forhold,
der har betydning for rammer og vilkår for arbejdet. Vi må holde fast i vores ambition om at være til stede i
medlemmernes arbejdsliv både konkret ved at være synlige på arbejdspladserne og sideløbende ved at
udarbejde praksisser for involvering i sektorens arbejde.

Vi skal her arbejde på begge spor af den omtalte dobbeltstrategi, hvor vi både har fokus på arbejdets
indhold og fokus på betingelserne for arbejdet.

En forudsætning for at forbedre uddannelserne og øge kvaliteten af undervisningen er, at demokrati og
medbestemmelse på uddannelsesinstitutionerne styrkes. Sektoren er rundet af en tradition, der vægter høj
grad af deltagelse i udformning af uddannelse og udvikling af didaktikker, som kvalificerer undervisningen.
Vi har desværre de seneste år set en nedprioritering af de involverende processer til fordel for mere
topstyring, både når det gælder bekendtgørelsesarbejdet og i det daglige arbejde med at give
uddannelserne retning.

Den andet ben i strategien om at sikre medlemmerne gode og ordentlige arbejdsvilkår handler om
vedholdende at være vagthund overfor de forringelser, der følger af uddannelsesbesparelser og
krampagtige forsøg på at håndtere en ny normalitet med at producere mere for mindre. Vores medlemmer
har gennem flere år nu oplevet at skulle levere flere studenterårsværk for samme underviserårsværk.

De rammer, der blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 2021, sikrer ikke i sig selv imod den tendens,
der er til, at der skal maksimeres på alle kvalitetsparametre og løses flere opgaver inden for samme
ressource. Men der er formuleret en gensidig forventning om, at der reinstalleres en dialog om
arbejdstilrettelæggelsen, der sikrer en tydelig sammenhæng mellem opgaver og tid. Dvs. at det er aftalt, at
der skal foregå en afstemning af forventninger til opgaveløsningen i den pågældende periode, og at de
nødvendige planlægningsforudsætninger og -overvejelser er tilgængelige for den dialog. På den ene side
betyder det, at underviserne skal lægge deres overvejelser over løsningerne af de enkelte opgaver frem for
ledelsen i de samtaler, der føres om opgavesammensætningen. Og på den anden side betyder det, at
ledelsen samtidig er åben og ærlig omkring de budgettal og såkaldte bagkataloger over tid til opgaver, som
der opereres med i planlægningen. Denne gensidige åbenhed og transparens er en forudsætning for at
parterne (undervisere og ledelse) har mulighed for at vurdere opgavernes omfang og kvalitet. De løbende
samtaler om arbejdet skal give bedre muligheder for at være opmærksomme på eventuelle afvigelser
mellem planlægningsforudsætningerne og den faktiske udførelse af opgaverne.

Disse principper er ikke i sig selv et værn imod et arbejdsliv med et for stort arbejdspres og dårligt
arbejdsmiljø men kan understøtte, at ubalancer spottes i tide med god effekt for arbejdsmiljøet.
Overenskomstforliget cementerer behovet for at udbygge og kvalificere systemerne til tidsregistrering, idet
bestemmelserne skærper forpligtelserne til anvendelse af tidsregistrering og løbende godkendelse af
timeforbrug. Transparensen omkring tidsforbruget skal sikre, at der er rimelighed i belastningsgraden, og at
vilkårlighed omkring arbejdstilrettelæggelse minimeres.

Et overordnet mål for DM som helhed og for sektoren i særdeleshed er, at der skal være trygge forhold for
alle medlemmer uanset ansættelsesform. De prækariseringstendenser, som vi har kunnet iagttage på hele
det akademiske arbejdsmarked, slår beklageligvis også igennem hos os i form af flere tidsbegrænsede
ansættelser, ufrivillige deltidsansættelser og øgede projektansættelser.

Arbejdet i perioden
Bestyrelsen vil specifikt i forbindelse med udvikling af pædagoguddannelsen og implementering af ny
læreruddannelse fortsætte den involvering af medlemmerne, som er accelereret i den forgangne
bestyrelsesperiode. Det indebærer en styrkelse af undervisernes stemme i debat og beslutning på
baggrund af bestyrelsens løbende dialog med medlemmer i form medlemsmøder og drøftelser i faglige
grupperinger, undervisernetværk m.m.

I forhold til de ovenfor beskrevne udfordringer og problemer med arbejdspres og pres på arbejdsmiljøet
generelt er bestyrelsens vedholdende dialog med medlemmer også helt central. Derfor vil bestyrelsen i
perioden arbejde med modeller og formater for det mobiliserende klubarbejde, hvor fokus skal være på at
styrke undervisernes stemme på arbejdspladserne. Det indebærer et klubarbejde, der adresserer tydelige
arbejdsrettede udfordringer og giver klare og tydelige mandater til de tillidsvalgte.

Når det vedrører uddannelsesinstitutionernes udvikling og konkret de enkelte uddannelsers forandringer
og kvalitet, vil bestyrelsen i perioden søsætte et arbejde på, hvad der skal til, for at vi i sektoren som helhed
kan fremme medarbejderindflydelse og medbestemmelse i form af diverse konsulterende råd og lignende
(pædagogisk råd, underviserråd m.v.).

I forhold til det kontinuerlige fokus på at forbedre vilkårene for arbejdet med undervisning og forskning vil
bestyrelsens tætte kontakt til og dialog med sektorens tillidsvalgte fortsat stå helt centralt. Og her vil
arbejdspres, arbejdstilrettelæggelse, implementering af OK21, udfordringer i stillingsstrukturen og styringsog ledelsestendenser have en klar prioritet i perioden.

Det er bestyrelsens ambition, at overenskomstens bestemmelser fra 2021 skal ud at virke på
arbejdspladserne, og det indebærer, at bestyrelsen sammen med tillidsrepræsentanterne forsøger at
fremme en forståelse af, hvordan bestemmelserne virker ind på den konkrete tilrettelæggelse af arbejdet.
Vores medlemmer efterspørger mere klarhed, transparens og forudsigelighed i forbindelse med rammerne
for tilrettelæggelsen af arbejdet. Det er der gode mulighed for at fremme igennem mere manualiserede
anbefalinger og vejledninger. Det betyder, at bestyrelsen i perioden løbende vil vedligeholde det materiale,
vi allerede har tilgængeligt. Her tænker vi særligt på det materiale, der er udarbejdet i tiden efter OK13 og
OK21.

Bestyrelsen vil herudover, i tæt dialog med tillidsrepræsentanterne, følge, hvordan det forløber med
bestemmelsen om godkendelse af erlagte arbejdstimer hver tredje måned. Bestyrelsen vil desuden have
fokus på, hvilke effekter det afstedkommer i form af balancesamtaler, hvor forventet tid til opgavers
omfang drøftes i relation til det faktisk registrerede tidsforbrug. I forlængelse heraf vil det desuden være
godt at få et billede af, hvordan tidsregistreringssystemerne har udviklet sig, siden de blev aftalt i 2013.

I forhold til stillingsstrukturen og de stillingsbeskrivelser, som følger af den, vil et forventeligt pres for et
kvalitetstjek nødvendigvis betyde, at bestyrelsen i perioden er proaktiv i forhold til analyser af, om
stillingsbeskrivelserne matcher de behov, som vores uddannelsesområde har udviklet sig til. Bestyrelsen vil
i dialog med de tillidsvalgte afsøge udfordringer og uforløste behov i forhold til den nuværende
stillingstruktur. Som et led heri vil vi genbesøge de programmer og forventninger, der er til adjunkters
lektorkvalificeringsforløb. Vi ved, at der på de mindre institutioner er udfordringer med at få tilvejebragt
det flow af opgaver, der skal være mellem undervisning, FoU og videreuddannelse som et led i et
lektorkvalificeringsforløb.

Endelig vil bestyrelsen i perioden fortsætte arbejdet med at begrænse omfanget af tidsbegrænset og
usikkert beskæftigede – og her selvfølgelig understøtte de tillidsvalgte i deres arbejde. Der er behov for et
tydeligt billede af bevægelser og tendenser i ansættelser af flere kollegaer i prekære ansættelser. Dvs. at vi
igen skal forsøge at få klarlagt, hvor udbredt omfanget af midlertidige ansættelser er på vores område,
herunder hvornår, hvorfor og hvor ofte der ansættes på deltidskontrakter, i timelærerordninger og i
projektansættelser.

Medlemmerne har tydeligt i medlemsundersøgelser efterspurgt bedre muligheder for at få adgang til
kompetenceudvikling, der sikrer de nødvendige kvalifikationer til de forventninger, undervisere og forskere
mødes med. Ligeledes efterspørges ordninger, der kan afhjælpe interne jobrotationer og skift. Bestyrelsen
vil henimod overenskomstforhandlingerne 2024 arbejde med politikformuleringer, der adresserer behovet
for kompetenceudvikling, og som har et tydeligt fokus på at opretholde en attraktiv employability for
undervisere.

Arbejdsmiljø
Som anskueliggjort indledningsvis er arbejdslivet for underviserne på professionsuddannelser,
erhvervsakademiuddannelser og på de maritime uddannelser præget af travlhed med mange opgaver,
problemer med uklare planlægningsforudsætninger og udfordringer med at levere den kvalitet i opgaverne,
som undervisere og forskere ønsker. Det sætter fællesskabet under pres og presser den enkelte, fordi de
konstant voksende forventninger til og krav om kvalitet i alle opgaver ikke mødes med tydelighed for
prioritering. Når institutionernes økonomi presses, så sættes også undervisernes arbejdsbetingelser
tilsvarende under pres. Det kalder på forventningsafstemninger om kvalitet i opgaverne og kræver
anerkendelse af, at der er sammenhænge mellem opgaver og tid, og det forhold at de fornødne rammer og
ressourcer er til rådighed.

APV’er og diverse trivselsundersøgelser har dokumenteret, at sunde og sikre arbejdsmiljøer lider rundt om
på institutionerne, og et af områderne, hvor der opleves et særligt pres, er netop forholdet mellem krav og
ressourcer (herunder tid til løsning af opgaverne). Perioden med Covid har haft sit helt eget udtryk for,
hvad et presset arbejdsliv kan være med deraf følgende store bekymringer for kvalitet i opgaveudførelsen
og for, hvordan utryghed i ansættelsen kan få en helt konkret betydning. Kvaliteten af vores arbejde skal
forbedres, ikke som hidtil forringes som konsekvens af de nedskæringer, der de senere år er rullet ud på
uddannelsesområdet. Sektoren skal bekæmpe enhver forringelse af vilkårene for at varetage sektorens
kerneopgaver og for at værne om arbejdsmiljøet.

Arbejdet i perioden
Bestyrelsen vil i perioden arbejde med en dagsorden omkring de arbejdsmiljømæssige udfordringer, vi ser
som konsekvens af mangel på tydelige kvalitetsforventninger og fravær at prioriteringer. Bestyrelsen vil
desuden arbejde med at beskrive og anskueliggøre det modsætningsforhold, der på samme tid er imellem
forventningerne om at løse mere for mindre og på fastholdelse af uforandrede vurderings- og
evalueringssystemer til målinger af undervisernes performance. Det samme modsætningsforhold gør sig
gældende i situationer, hvor undervisningen omlægges til andre formater alene for at opretholde aktivitet,
og ikke fordi det didaktisk er mere hensigtsmæssigt.

Sektoren har gennem længere tid være optaget af, hvor vores tillidsvalgte har overlappende funktioner og
fælles berøringsflader – og hvor samarbejdet med fordel kan styrkes. Dette arbejde vil forsætte i den
kommende periode med afsæt i, at det oplevede arbejdspres, der forringer arbejdsmiljøet, er alles ansvar.
Det kalder på drøftelser af, hvordan begavet arbejdsdeling kan styrke samarbejdet om den fælles opgave.
Bestyrelsen vil udbygge vores kontaktflader til vores arbejdsmiljørepræsentanter, invitere til etablering af
netværk for områdets arbejdsmiljørepræsentanter og til øget deltagelse i sektoren.

Repræsentanter
Vi har på professionshøjskolerne en meget høj grad af tillidsrepræsentantdækning – langt over
gennemsnittet i DM – og med stærke fagpolitiske miljøer i klubber rundt omkring på arbejdspladserne.
Ligeledes har vi på vores område de senere år set en vækst i omfanget af DM-arbejdsmiljørepræsentanter.
Der er ingen tvivl om, at stærke fagpolitiske fællesskaber på arbejdspladsen er til gavn for medlemmerne,
når det kommer til at forbedre løn- og ansættelsesvilkår samt arbejdsmiljøet. Heri står klubarbejdet
centralt. Vi skal kridte skoene for hele tiden at kvalificere vores støtte til den lokale mobilisering i interne
DM-klubber, men i lige så høj grad til de øvrige faglige organisationer på arbejdspladsen.

Vi har desuden en tradition for at involvere vores tillidsvalgte aktivt i politikformulering, hvilket vi ikke
ønsker at gå på kompromis med, selv om de tillidsvalgte beretter om udfordringer med tid til deltagelse.
Det er jo desværre en sørgelig og genkendelig beretning om det arbejdspres, alle for tiden oplever på vores
område. Det er en kerneopgave for sektoren at tilvejebringe erfaringsudveksling blandt repræsentanterne
og støtte en udvikling af repræsentanternes kompetencer. Tillidsrepræsentanterne og tillidsvalgte generelt
er af afgørende betydning for, at der er et godt arbejdsklima på arbejdspladserne.

En stærk organisering i klubarbejdet og underviserinvolvering i traditionelle pædagogiske råd og andre
organer forøger typisk indflydelsen på arbejdsgivernes beslutninger om arbejdets indhold og rammer samt
betingelser for undervisernes arbejde. Det seneste årti har der været en nedprioritering af særligt de
rådgivende organer uden for samarbejdsorganisationen, hvor flere institutioner har udskiftet de
formaliserede organer med flygtige og midlertidige fora for dialog. Denne udvikling har vist sig at være et
problem for oplevelsen af demokratiske miljøer og medbestemmelse, og den svækker også de tillidsvalgtes
arbejde i samarbejdsstrengen. Stærke fællesskaber, hvor underviserne organiserer sig, styrker også den
position, de tillidsvalgte som medarbejdernes repræsentanter går til det lokale samarbejde med. Sektoren
har derfor en opgave med at værne om den demokratiske tradition, som vi er rundet af, at styrke og
udvikle medlemmernes indflydelse på uddannelsesinstitutionernes udvikling samt at sikre, at
medlemmerne kan få indflydelse på kriterier for kvalitetsvurdering.

Arbejdet i perioden
Bestyrelsen vil arbejde for, at den lokale mobilisering og organisering får en fremtræden plads i hele
sektorens opmærksomhed bl.a. ved at arbejde for, at DM er den centrale og toneangivende fagforening for
undervisere på professionshøjskolerne, erhvervsakademier og de maritime uddannelser. DM’s
organisationsgrad er høj på de store professionsuddannelser, men vi skal blive mere synlige på de mindre
uddannelser og institutioner. Som eksempel har vi en del medlemmer på erhvervsakademierne, men vi står
ikke så stærkt, når det gælder vores tillidsrepræsentantdækning. Bestyrelsen vil derfor aktivt opsøge de
mindre udbud med henblik på at holde klub- og medlemsmøder.

Et andet ben i organiseringsarbejdet er, at klubarbejde skal styrkes, og vi vil arbejde for en endnu bedre
understøttelse af det fagpolitiske arbejde lokalet. Traditionelt stiller bestyrelsen op, når vi bliver inviteret,
men vi vil også invitere os selv til klubmøder vedrørende aktuelle temaer og dagsordenspunkter.

Bestyrelsen vil (som beskrevet ovenfor) styrke medbestemmelse og den demokratiske tradition og ånd på
arbejdspladserne, dels fordi det er med til at give et meningsfuldt arbejdsliv for medlemmerne, dels fordi
det styrker de tillidsvalgtes position i deres arbejde. Konkret vil et registrantarbejde af eksisterende råd og
kommissorier skulle indhentes for at kunne formulere nogle anbefalinger til lokal mobilisering.

Bestyrelsen vil fortsat arbejde for at støtte vores tillidsfolk bedst muligt i deres lokale arbejde for at
forbedre arbejdsvilkårene. Vi vil arbejde for at udvikle politiske, operationelle redskaber, som kan hjælpe
tillidsvalgte og klubber til dels at sikre forsvarlige arbejdsbetingelser dels at kvalificere lokale tillidsvalgte til
at indgå som slagkraftige og værdige forhandlere og sparringspartnere på arbejdspladserne.

Samarbejdspartnere
Sektorens styrke og udbredte legitimitet hos vores arbejdsgivere og i vores omverden beror i høj grad på
det netværk og de samarbejdspartnere, vi har. Idet professionshøjskoler og erhvervsakademier er fusioner
af mindre uddannelser under samme paraply, er undervisere organiseret i mange forskellige fagforeninger.
DM står stærkest på professionshøjskolernes område, men flere uddannelser har andre fagforeninger
repræsenteret, herunder bl.a. Danske Bioanalytikere, Djøf, Ergoterapeutforeningen, Danske
Fysioterapeuter, IDA, Dansk Psykolog Forening, Jordemoderforeningen, Konstruktørforeningen, Kost og
Ernæringsforbundet, Socialrådgiverforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Uddannelsesforbundet m.fl. Det, som
adskiller os skarpt fra disse mange fagforeninger, er, at DM er den eneste fagforening med en egen politisk
afdeling for undervisere på professionshøjskoler og erhvervsakademier og med en bestyrelse, der er
direkte valgt af medlemmerne.

Vi skal påtage os den storebrorrolle, det er at søge at samle og samarbejde med de fagforeninger, som er til
stede på institutionerne, og vi skal opmuntre til, at man lokalt arbejder tæt sammen, idet fællesskab og
solidaritet er i alles interesse.

I en lidt bredere sammenhæng er vi organiserede sammen med Danmarks Lærerforening,
Gymnasielærerne, De frie Skolers Lærerforening, Uddannelsesforbundet og Handelsskolelærerne i det, der
er Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS). Her søger vi at sætte en fælles underviserdagsorden i
hele den danske underviserverden på tværs af fagforståelser, og vi samarbejder om en koordinering af
vores faglige interessevaretagelse.

Vi vil tilstræbe et bilateralt samarbejde mellem Sektoren, DLF og LL om udvikling af læreruddannelsen, med
BUPL, SL og PLS om udvikling af pædagoguddannelsen samt med Dansk Sygeplejeråd og
Socialrådgiverforeningen om udvikling af de respektive uddannelser.

Vi har en stærk alliance med studerende på professionshøjskolerne, med studerende i de enkelte
studenterorganisationer om uddannelserne, og med studerendes MVU-netværk (mellemlange
videregående uddannelse) med henblik på problemstillinger, der rækker ud over professionshøjskolernes
enkelte uddannelser.

Vi har desuden en god tradition for tæt samarbejde med de øvrige administrative
akademikerorganisationer og studieadministrative HK’ere. De seneste år har definitioner af
uddannelsesopgaven og fokus på institutionernes kerneopgave formaliseret samarbejder om de fælles
opgaver. Ligeledes har vi fundet ind i et samarbejde om at påtale, at den opgaveglidning hvor
(studie)administrative opgaver flyttes til undervisere og forskere både presser de studieadministrative
medarbejdere og samtidig øger arbejdspresset for undervisere og forskere.

På erhvervsakademierne er vores tætteste samarbejdspartnere de to store andre fagforeninger, som
organiserer undervisere, nemlig DJØF og IDA. Vi har over årene fået en møderække op at stå om de fælles
udfordringer, der er på erhvervsakademierne, med f.eks. implementering af de tre ben i stillingsstrukturen
(opgaver med undervisning, videreuddannelse og forskning) m.m.

Endelig er der samarbejdet med vores arbejdsgivere, som vi gennem flere år har haft en tæt koordinering
med, og hvor vi har fælles interesser og dagsordner, som vinder ved, at vi melder fælles ud. Særligt har vi
en tæt dialog med rektorkollegiet i Danske Professionshøjskoler om stort og småt (om alt fra udvikling af
uddannelser, digitaliseringsudforinger, fortolkning af stillingsstrukturer til diskussion af
professionshøjskolernes position i uddannelseslandskabet).

Arbejdet i perioden
I DUS vil bestyrelsen søge at skabe fælles dagsordner omkring den bekymrende privatisering og
kommercialisering, vi særligt har iagttaget i forbindelse med Covids ’nødvendige’ digitalisering. Herudover
skal vi søge en tæt koordinering i DUS henimod OK24, når det gælder fælles dagsordener om f.eks.
arbejdstid.

Vi vil fortsætte samarbejdet med de studerende. Vi vil sammen med de studerende sætte en underviser- og
studenterdagsorden i alle de situationer, hvor der åbner sig en mulighed. Oplagt lige nu vil være et
samarbejde om de forventede reformer af lærer- og pædagoguddannelserne. Vi har et fælles fokus på
vigtigheden af tid til fordybelse og dannelse i stærke fællesskaber mellem engagerede studerende og
dygtige undervisere. Ligeledes skal vi gøre fælles front om ’betydningen af at opleve tilhørsforhold til sit
studie- og arbejdssted’.

På erhvervsakademierne vil vi fortsætte det gode samarbejde, der er etableret med DJØF og IDA. Vi vil tage
initiativ til klub-, medlems- og netværksmøder for undervisere uafhængigt af tilhørsforhold til faglig
organisation. Vi vil ligeledes arbejde på et fælles seminar for tillidsvalgte på tværs af organisationerne.

Bestyrelsen vil søge størst mulig indflydelse hos rektorkollegiet for professionshøjskolerne om udvikling af
uddannelserne og professionshøjskolerne. Her er udflytning af uddannelser, investeringer i
professionsuddannelser og udfordringer i stillingsstrukturen dagsordner, vi kan være fælles om. Vi vil
ligeledes søge at få et tættere samarbejde op at stå med rektorkollegiet omkring erhvervsakademierne, og
her vil en fælles dagsorden bl.a. være de udfordrede vilkår, som mange uddannelser oplever som
konsekvens af at skulle indfase lukning af internationale studiepladser.

Vedtaget på delegeretmøde d. 31. marts 2022