Spørgsmål og svar om arbejdstilrettelæggelse og merarbejde

Når du har nikket til din opgaveportefølje, skal du bestræbe dig på at klare opgaverne inden for din sædvanlige arbejdstid. I takt med, at du udfører arbejdsopgaverne, skal du løbende registrere din arbejdstid. Tyder din løbende tidsregistrering på, at det det enten er nødvendigt at bruge mere eller mindre tid på løsningen af opgaverne end forudsat, kan det give anledning til dialog om justeringer af arbejdsopgaver m.v. med din leder. I den forstand svarer opgaveporteføljen til et budget, mens din tidsregistrering har karakter af et regnskab over din arbejdstid.

Det er din faktiske arbejdstid og ikke opgaveporteføljen, der er afgørende for, om du fx har krav på honorering for merarbejde.

Ledelserne på professionshøjskolerne har været meget optaget af, at komme væk fra det akkordsystem, som de hidtidige lokalaftaler har været bygget op omkring. Derfor har det ikke karakter af akkorder, når lederen som hjælp til sin planlægning af arbejdstilrettelæggelsen anvender nogle gennemsnitlige standarder i forbindelse med tidstildelinger til nogle arbejdsopgaver. Du skal selvfølgelig bestræbe dig på at løse dine arbejdsopgaver så effektivt som muligt til den kvalitet, der bl.a. i henhold til din faglige vurdering er gældende eller er nødvendig på dit arbejdsområde. Og du er forpligtet på løbende at registrere din faktiske arbejdstid, som naturligvis kan adskille sig fra planlægningsforudsætningerne, da der jo netop ikke er tale om akkord.

Reglerne for, hvordan du kan gøre krav på merarbejdshonorering, er fastsat i overenskomstens merarbejdsbestemmelse. Ved siden af er der etableret et tidsregistreringssystem.

DM anbefaler, at man tænker de to systemer sammen, så ledelsen i forbindelse med den løbende godkendelse af arbejdstidsregistrering og dialog herom tager stilling til, at den godkendte tid også har været nødvendig for løsningen af opgaverne.

En række professionshøjskoler fremhæver desværre stadig, at der ikke med godkendelse af tidsregistreringerne er taget stilling til et eventuelt senere merarbejdskrav

Indtil der på din arbejdsplads opnås enighed om, at de godkendte tidsregistreringer er grundlaget for at afgøre, om du har krav på merarbejdshonorering, skal du følge overenskomstens bestemmelser for at stille krav om merarbejdshonorering:

Du kan gøre krav på merarbejde, som du er pålagt i henhold til særlig ordre, eller som har været en forudsætning for din forsvarlige varetagelse af tjenesten. Endvidere skal merarbejdet have været af større omfang og strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger.

Du skal skriftligt redegøre for grundlaget for merarbejdet, dettes karakter samt timeforbruget. (Her kan du støtte dig på tidsregistreringer, arbejdsportefølje samt eventuel dialog med din leder).

Du skal afgive din indberetning ved merarbejdets ophør og mindst en gang årligt.

På baggrund af indberetningen træffer ledelsen efter drøftelse med dig afgørelse om, hvorvidt betingelserne for merarbejdshonorering er opfyldt.

Du kan naturligvis hente støtte hos din TR og i DM’s sekretariat, hvis en sådan sag måtte støde på modstand.

Reglerne for, hvordan du kan gøre krav på merarbejdshonorering, er fastsat i overenskomstens merarbejdsbestemmelse. Ved siden af er der etableret et tidsregistreringssystem.

Hvis der på din arbejdsplads generelt opstår usikkerhed om vilkårene for at få honoreret merarbejde vil det være oplagt at tage problemet op i klubben.

Hvis du er usikker på, om du har krav på honorering af merarbejde, anbefaler DM, at du drøfter spørgsmålet med din tillidsrepræsentant, som kan hente støtte i DM til vurdering af sagen.

Du kan gøre krav på merarbejde, som du er pålagt i henhold til særlig ordre, eller som har været en forudsætning for din forsvarlige varetagelse af tjenesten. Endvidere skal merarbejdet have været af større omfang og strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger.

Du kan så fremsende krav om honorering af det, når det er ophørt og mindsten gang om året.

Formuleringen indebærer, at du også i løbet af året kan fremsende krav på merarbejde i tilfælde af, at du har haft et merarbejde, der har strakt sig over mindst 4 uger, haft større omfang og er ophørt.

Har du fx arbejdet 60 timer for meget i august, september og oktober, hvorefter du kommer ned på din sædvanlige ugentlige arbejdstid, kan du fremsende redegørelse for dit krav på merarbejde, som ledelsen så efter drøftelse med dig skal tage stilling til honorering af.

Merarbejdet honoreres i givet fald med tillæg af 50 procent og skal afvikles som afspadsering senest inden udløbet af det efterfølgende år eller udbetales.

Overenskomsten fastlægger de betingelser, der skal til, for at der kan være tale om merarbejde:

Du kan gøre krav på merarbejde, som du er pålagt i henhold til særlig ordre eller som har været en forudsætning for din forsvarlige varetagelse af tjenesten. Endvidere skal merarbejdet have været af større omfang og strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger.

Du skal skriftligt redegøre for grundlaget for merarbejdet, dettes karakter samt timeforbruget.

Det er således ikke nogen betingelse, at merarbejdet forlods skal være skriftligt pålagt eller aftalt, og en professionshøjskoles ledelse kan naturligvis ikke ensidigt udbygge overenskomstens bestemmelser med sådanne krav.