DM Leder har ca. 2.300 medlemmer.
Indkomst
I 2021 tjente et DM-medlem med personaleansvar i det private i gennemsnit 67.200 kroner inkl. pension. Læs mere om, hvad andre ledere tjener i det private og den offentlige sektor.
Aldersfordeling
De fleste af lederne i DM er i slutningen af trediverne eller starten af fyrrene og færrest er i de yngste og ældste aldersgrupper.
Uddannelsesbaggrund
Langt de fleste ledere i DM har en humanistisk uddannelsesbaggrund. Godt halvdelen af medlemmerne har en kandidatgrad inden for Humaniora, mens hver tiende har en ph.d.-grad.
Køn
Der er lidt flere kvindelige DM’ere end mandlige DM’ere, der er ledere. Godt tres procent af lederne i DM er kvinder.
Sektor
Der er lidt flere af lederne i DM, der er beskæftiget i den offentlige sektor end i den private. 69 procent af lederne i DM er beskæftiget i den offentlige sektor.
Efteruddannelse
Størstedelen af lederne har været på efteruddannelse indenfor de sidste tre år. Kun 22 procent har ikke modtaget efteruddannelse. I 92 procent af tilfældene, hvor lederen har fået efteruddannelse har arbejdsgiveren betalt efteruddannelsen. I fem procent af tilfældene er udgiften delt mellem arbejdsgiver og lederen selv.
Psykisk arbejdsmiljø
Syv ud af ti af lederne er helt eller overvejende enige i at de alt i alt har et godt psykisk arbejdsmiljø og otte ud af ti ledere er alt i alt tilfredse med deres job. Ni ud af ti oplever deres arbejdsopgaver som meningsfulde.
Mere end fire ud af 10 ledere føler sig ofte ensomme som ledere og mere end to ud af ti beskriver deres arbejdsplads som præget af stress. Fire ud af ti oplever at deres arbejde tager så meget af deres energi at det går ud over privatlivet.