1. Grundlæggende ophavsret
Hvis et værk har ophavsret, indebærer det to grundlæggende rettigheder: økonomiske og ideelle rettigheder. Den første betyder, at man ikke må lave nye eksemplarer, sprede eller vise eksemplarer til almenheden eller fremføre værket offentligt uden aftale og ofte økonomisk kompensation til rettighedshaveren. De ideelle rettigheder handler om, at ophavsmanden har ret til at få sit navn nævnt, selv om man har betalt for at bruge værket, og at det skal bruges i overensstemmelse med den oprindelige tanke med værket. Det er blandt andet grunden til, at sangerinden Nanna kan nægte Det Konservative Folkeparti at bruge hendes sang på et landsmøde, uanset om partiet har betalt Koda, der forvalter ophavsrettigheder for komponister, sangskrivere og musikforlag, for at spille den.
2. Undtagelser fra reglerne
Undtagelser til de to grundlæggende hovedregler er nødvendige, ellers kunne vi ikke surfe på nettet, hænge malerier op, sælge designmøbler i Den Blå Avis eller lade børn tegne Mickey Mouse. Kapitel 2 i ophavsretsloven handler om tre typer af undtagelser. 1: Regler om fri afbenyttelse. 2: Regler om tvangslicens. 3: Regler om aftalelicens. Det er for eksempel disse, der gør det muligt at citere værker og at kopiere og dele værker inden for privatsfæren. For bibliotekerne betyder undtagelserne eksempelvis, at en bruger må kopiere en bog, en film eller en cd over på sin computer til evig eje, så længe det sker på biblioteket, og brugeren reelt ikke har lånt materialet. Bibliotekarer må gerne hjælpe lånerne med at kopiere litterære værker til privat brug, men ikke med at lave digitale eksemplarer ved at scanne en bog ind eller ved at kopiere musikværker, noder eller film.
3. §16 Biblioteker, arkiver og museer må mere
Ophavsretslovens paragraf 16 giver offentlige arkiver, biblioteker og museer en række særtilladelser. De må for eksempel fremstille eksemplarer af værker i beskyttelsesøjemed, eller hvis de ikke længere kan fås hos udgiveren. På bestilling må de for eksempel gengive artikler fra aviser, tidsskrifter og kortere afsnit fra bøger, hvis de har en aftale med Copydan.
4. Kollektiv forvaltning af ophavsrettigheder
Nogle gange behøver man ikke tilladelse fra ophavsmændene, før man bruger et værk. I stedet kan man nøjes med tilladelse fra en forening, der forvalter deres rettigheder. Så eksempelvis en lærer slipper for at ringe til hundredevis af forfattere og fotografer for at samle stof til et kompendium, i stedet kan han ringe ét sted hen. Når det handler om brug af tekster, billeder og tv-udsendelser kan man i vidt omfang få tilladelse fra Copydan Tekst & Node, Copydan Billedkunst og Copydan AVU-medier. Komponister, tekstforfattere og musikforlag får nogle af deres rettigheder varetaget i foreningerne KODA og NCB.
5. ACTA
ACTA står for Anti Counterfeiting Trade Agreement og er en handelsaftale mod forfalskning mellem en lang række lande, der lægger op til, at hvert enkelt land lovgiver for at stoppe piratkopiering af musik, film, og litteratur, men også af fysiske varer som møbler, medicin og tøj. Til juni skal EU-parlamentet stemme om traktaten. Den danske regering er positiv og mener, at aftalen blandt andet kan beskytte danske virksomheder, mens kritikere mener, at det er en glidebane mod, at private rettighedshavere får mere kontrol med internettet.
6. Hvad er PIPA og SOPA?
Amerikanske lovforslag, der skulle give regeringen og rettighedshaverne flere redskaber i kampen mod piratkopiering på nettet. Forkortelserne står for henholdsvis Protect IP Act og Stop Online Piracy Act. 18. januar 2012 gik Wikipedia i sort i protest mod lovforslaget SOPA, og samtidig gennemførte hackergruppen Anonymous et angreb, hvor den lagde blandt andet FBI’s og det amerikanske justitsministeriums hjemmesider ned. Protesterne har været så voldsomme, også fra Google og Facebook, at forslagene, der ellers lå til at glide ubesværet gennem kongressen i USA, nu er skudt til hjørne på ubestemt tid.
7. Princippet om Fair use
Fair use er et princip i den amerikanske ophavsret, der betyder, at man på trods af ophavsret på et værk alligevel kan gengive det uden tilladelse fra rettighedshaveren – i visse situationer. For eksempel i forbindelse med omtale eller kritik af værket og i visse undervisningssammenhænge. Et tilsvarende princip findes ikke direkte i dansk eller europæisk ophavsret. Dansk ophavsretslov har i stedet de såkaldte låneregler, hvor det for eksempel er tilladt at citere offentliggjorte værker »i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet«. Betingelsen om god skik minder om Fair use, men i forhold til brug af værker til undervisning er vi i Danmark omfattet af aftalelicensbestemmelserne.
8. For og imod Fair use i Danmark
Advokat Peter Schønning med speciale i ophavsret er imod Fair use-princippet i dansk ophavsret. Han kalder det en gummiparagraf, som der vil komme tvivl og retsusikkerhed ud af. Han mener, at det danske system er langt mere gennemskueligt med skræddersyede undtagelsesregler i ophavsretten i forhold til citater, privatbrug og undervisning, hvorimod det amerikanske system ofte medfører retssager.
Professor i jura, Jens Schovsbo, så til gengæld gerne en øget fleksibilitet i ophavsretten. Han mener, domstolene indimellem må træffe afgørelser, hvor de har svært ved at finde argumenter i ophavsretsloven. Derfor bør de have nogle videre rammer at udøve deres skøn indenfor.
Professor i ophavsret ved Københavns Universitet, Morten Rosenmeier, mener, Fair use-princippet vil kunne løse små ophavsretsmæssige problemer, men når det kommer til de store digitale udfordringer såsom e-bogsproblematikken, så kræver det nytænkning og nye forretningsmodeller.
9. UBVA – gratis kurser og viden
Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et udvalg under Akademikernes Centralorganisation (AC) og kan svare på mange spørgsmål omkring ophavsret. Udvalget afholder løbende gratis kurser i ophavsret, blandt andet i samarbejde med Bibliotekarforbundet.
Download blandt andet gratis bogen Ophavsret for begyndere – en bog for ikke-jurister af professor Morten Rosenmeier på ubva.dk. Her kan man også se UVBA’s årlige ophavsretsymposier som web-tv.
Kilder: Retsinformation.dk, Wikipedia, Bibliotekarforbundet, www.ubva.dk, professor Morten Rosenmeier, lektor Clement Salung Petersen, Dagbladet Politiken.
