Op mod hver fjerde elev i 4. klasse læser usikkert, og gruppen af svage læsere er vokset i forhold til tidligere undersøgelser. Det viser den nyeste internationale læseundersøgelse PIRLS 2021.
Det er desværre ikke lykkedes at øge danske børns læselyst eller gøre en større andel af danske børn til stærke læsere. Det viser den nyeste undersøgelse PIRLS 2021.
Blandt hovedresultaterne i undersøgelsen er, at danske 4. klasseelever scorer signifikant lavere end i tidligere PIRLS-undersøgelser. Faldet skyldes primært, at der er kommet flere svage læsere i gruppe af 4-klassebørn, og undersøgelsen viser, at afstanden mellem de dygtigste og svageste læsere bliver større og større. Især er det vanskeligt for børnene at læse fagtekster, mens skønlitterære tekster læser de lidt bedre.
Et andet fund i undersøgelsen er, at danske elevers læseglæde er faldet signifikant siden 2015, især for pigerne, og sammenligner man på tværs af lande, så er Danmark og Norge de to lande, der har færrest børn, der angiver, at de godt kan lide at læse.
Samlet set viser undersøgelsen flere bekymrende tendenser trods et øget fokus på børns læselyst generelt i samfundet.
Simon Skov Fougt, lektor på DPU, Aarhus Universitet, står bag den danske del af undersøgelsen.
”Faldet i de danske elevers gennemsnitlige læsescore hænger sammen med, at der er kommet flere svage læsere. Op mod 25 procent af eleverne kan i dag kategoriseres som svage læsere, der hverken kan fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk. Og faktisk er de svageste 5 procent blevet endnu dårligere læsere siden 2021,” siger han i en pressemeddelelse og påpeger, at i en tid med fake news, og hvor eleverne i stigende grad er i fare for at blive manipuleret med på sociale medier, er det et kæmpe problem.
Vi har brug for tværfaglighed og prioritering
Formand i Forbundet Kultur og Information Tine Segel ærgrer sig over, at danske børns læseglæde fortsat daler, samt at andelen er svagere læsere er blevet større.
- Det er bekymrende, at vi fortsat ser en negativ udvikling på læseområdet – samtidig med, at vi ser, at børn generelt har sværere ved at fordybe og koncentrere sig. Det er jo netop kompetencer, man træner, når man læser. I KI har vi deltaget i flere samarbejder om læselyst, og senest har mange af vores medlemmer været involveret i Bogglad-projektet, og vi har udpeget et medlem til projektets følgegruppe. Boggla-projektet køber bøger til fritidsordninger, SFO’ere og dagtilbud og har fokus på det tværfaglige samarbejde mellem pædagoger og bibliotekarer. Jeg tror, at der er brug for endnu flere tiltag som det, og ikke mindst, at de prioriteres i den daglige drift, siger hun.
Forældre er vigtige for læselysten
PIRLS-undersøgelsen viser også, at der er en positiv sammenhæng mellem forældrenes læsning og elevernes gennemsnitsscore i læsning. Det gælder både den tid, forældrene bruger på at læse højt for børnene derhjemme og deres egen læseglæde.
”Det handler blandet andet om tid og ressourcer i hjemmet. Hvis forældrene har bøger liggende fremme og er optaget af dem, så kan det inspirere børnene, som har brug for gode rollemodeller, der for eksempel kan vise dem glæden ved at være opslugt af en bog,” siger Simon Skov Fougt.
Pas på den kulturelle ulighed
Tine Segel er glad for, at der også peges på forældrenes rolle i forhold til børns læsning, selvom hun også understreger, at der skal et særligt fokus på den kulturelle ulighed på dette område, fordi læsning ikke er naturligt i alle hjem.
- Det er en mærkesag hos KI, at børns læseglæde og læsekultur/læsevaner skal skabes i et bredt og tværfagligt samarbejde. Det er ikke kun folkeskolens ansvar, jeg ser det som en meget bred og tværfaglig opgave, hvor det er alle voksne omkring børnene, der kan bidrage. Lige fra sundhedsplejersker, dagplejere, pædagoger, lærere, bibliotekarer til forældrene. Og indtil vi anerkender, at læselysten og læseevnen trives i et samarbejde mellem relevante fagligheder, forældre og børn, så er jeg bekymret for, om vi kommer til at skabe en reel forbedring. Eksempelvis ved børnebibliotekarerne meget om børne- og ungdomslitteratur og læselyst, men de møder ikke naturligt de børn fra 4. klasse, der er svage læsere eller deres forældre med mindre, at dagtilbud, skoler med mere bygger broen, siger Tine Segel.
Hendes håb er, at man tværfagligt mødes i gruppen omkring en national læsestrategi, der kom med syv anbefalinger tilbage i 2019 (link til læsestrategien) og har opmærksomhed omkring at udbygge alliancen, så den favner endnu bredere.
Om undersøgelsen
PIRLS er en international læseundersøgelse, (Progress in International Reading Literacy Study), der hvert femte år giver en status på, hvor godt de danske elever læser, og som samtidig gør det muligt at sammenligne læseresultater deltagerlandene i mellem. Den nyeste undersøgelse er PIRLS 2021.
