I den seneste uge har der været heftig debat om eReolen med beskyldninger om, at tjenesten betaler for lidt for ebøgerne og har en skadelig virkning på bogøkonomien.
Streamingtjenester, forfattere og forlag lider under manglende indtjening og en stor del af skylden får »den fuldfede e-bogstjeneste eReolen« af den administrerende direktør i JP/Politikens Hus Stig Kirk Ørskov. I et indlæg den 8. september i Kulturmonitor langer han ud efter eReolen i en debat, der har handlet om forlagene og forfatternes manglende indtægt på det digitale bogmarked.
Direktør for Gyldendal, Hanne Salomonsen, skrev i et indlæg 30. august at ”det er problematisk, at markedsstandarden for digital litteratur herhjemme er blevet det, man kan kalde buffet-modellen: All-you-can-eat-abonnementer, der giver en måneds ubegrænset adgang til hundredtusindvis af bøger til det halve af, hvad en enkelt nyudgivet roman koster på papir.” Det kan ikke føre til andet end en forringelse af kvaliteten og mangfoldigheden i dansk litteratur, skrev hun.
Her er det, at Stig Ørskov kalder eReolen for elefanten i rummet, fordi det er den der lægger et tungt pres på markedet. ”På eReolen er der gratis adgang til 25.000 titler. (…). Og man må i de fleste kommuner låne helt op til 10 bøger om måneden. Mere end rigeligt til at tilfredsstille de fleste danskeres bogforbrug”, skriver han.
Specialiseret formidling
Bibliotekerne bliver forsvaret af den administrerende direktør i forlaget Lindhart og Ringhof, der kalder det en upræcis påstand, at eReolen skulle indkøbe bøgerne til spotpris og forære dem væk, og dermed ødelægge markedet.
”eReolen er ikke mere gratis end DR eller motorveje, for vi betaler alle sammen til bibliotekerne over skatten”.
”Og eReolen er specialiseret i at formidle smallere litteratur, faglitteratur og gamle børnebøger – ikke ligefrem noget der hitter på de kommercielle streamingtjenester,” skriver han i et indlæg 10. september på Kulturmonitor.
Bestyrelsesformand for foreningen bag eReolen, Det Digitale Folkebibliotek (DDF), Jens-Ole Winther understreger, at eReolen netop ligger et andet sted i marked end de kommercielle tjenester, og det afspejler deres afregning.
»Hvis Politikens Forlag oplever, at deres afregning hos eReolen ikke helt er den samme som hos de kommercielle tjenester, skyldes det netop, at eReolen ikke har nogen interesse i at konkurrere på for eksempel de nyeste og hotteste krimier,« skriver Jens-Ole Winther, der også er bibliotekschef i Skanderborg Kommune til Kulturmonitor.
Til gengæld er eReolens afregning bedre for forlagene på børnetitler, smalle titler og »bagkataloget«.
Jens-Ole Winther mener ”eReolen har skabt et helt nyt marked for forlagene på de ikke kommercielt interessante titler, og har været med til at bygge læsning op som et alternativ til alt mulig anden digital underholdning.”
