Hvor stærk er din arbejdsidentitet?

- Tallene går den forkerte vej på arbejdsmarkedet. Undersøgelser viser, at flere oplever stress, flere oplever at udføre pseudo-opgaver, der er faldende arbejdsglæde og dårligere præstationer. De seneste års undersøgelser viser en stigning i medarbejdere i det offentlige, der føler sig psykisk overbelastet og mangler arbejdsglæde, fordi de ikke føler sig i kontrol og ikke arbejder med det, de er gode til, siger forskningsleder og lektor i sprogpsykologi Billy Adamsen. Han har i mange år forsket i arbejdsidentitet og arbejdssprog og har på den baggrund skabt en konkret test til at give os indsigt i vores »arbejdsidentitet«. Viden om den kan nemlig give os mulighed for at ændre på det, der ikke er hensigtsmæssigt for os eller arbejdspladsen, og i sidste ende forbedre vores arbejdsglæde.

Stærk, hvis du arbejder med det, du er god til

Billy Adamsen definition af arbejdsidentitet er »den erfarede følelse af det, du kan« og handler om, hvordan man går til og løser problemer og opgaver.
En undersøgelse blandt sygeplejersker viser, at dem, der oplever at arbejde med det, de er gode til, og dermed har en stærk arbejdsidentitet, kunne arbejde i længere tid og under større pres uden at føle sig negativt påvirket, end den gruppe, der oplevede at skulle påtage sig opgaver, de ikke brød sig om eller følte, de var gode til, og dermed ikke tog ejerskab over. Og det er dér, man ifølge Billy Adamsen kan begynde at opleve stress, angst eller depression. Desuden er dem, der har en stærk arbejdsidentitet, bedre til at sætte grænser, for eksempel for deres egen arbejdstid. Dermed er det også enten en god eller dårlig spiral, siger han.
Tidligere var vores arbejdsidentitet mere kollektiv. En smed, en skolelærer, en journalist eller en bibliotekar fik en særlig identitet »forærende«.
- Igen en erfaret følelse af, at hvis man havde en bestemt uddannelse, så var man en del af én gruppe, og i en vis grad klædte og opførte man sig på en bestemt måde. Alle generaliseringer og fordomme om forskellige fag kommer fra stereotyper fra dengang. Men i 1970’erne og 1980’erne skete et skifte i de kollektive identiteter, der siden er blevet mere og mere udviskede. Man får stadig lidt identitet »forærende« inden for nogle meget konkrete fag, men langt de fleste fag på humaniora og til dels også naturvidenskab er meget brede, så de fleste skal selv skabe deres arbejdsidentitet, siger Billy Adamsen.
Derfor oplever mange studerende også, at der mangler en kobling mellem deres universitetsstudie og arbejdsmarkedet. De lærer en masse teori og får en masse redskaber, men oplever ikke, at de kan bruge dem i praksis, og at de »kan noget«, fordi de mangler konkret erfaring. Det er ikke nemt at komme ind i en virksomhed, der skal have løst konkrete opgaver, selv om man kommer med en universitetsuddannelse.

Test din arbejdsidentitet

For at få et billede af ens arbejdsidentitet har Billy Adamsen lavet en test, der kommer omkring seks ting: dit arbejdssprog, din personlige identitet versus din arbejdsidentitet (er du jeg- eller arbejdsorienteret?), din erfarede arbejdsidentitet og din følelse af, hvad du er god til, din narrativt fortolkede arbejdsidentitet (din fortælling om, hvad du er god til), og til slut fikserer eller udvikler din arbejdsidentitet dig.
Ud fra testen får du en indikator på, om du arbejder med det, du er god til, og hvor stærk din arbejdsidentitet er, og du får tips til at ændre på det, som ikke er hensigtsmæssigt. (Se boks med link til del af testen i bunden af artiklen).

Forstår din kollega dig?

For eksempel er dit arbejdssprog - den måde, du taler om dit arbejde og opgaver og med dine kolleger på - en del af din arbejdsidentitet. Som artiklens forfatter testede jeg mit arbejdssprog, der viste sig at være 50 procent »abstrakt« og 50 procent »rigid konkret«. Hvordan skal jeg tolke det? spørger jeg Billy Adams.
- Fra 1950’erne til i dag er arbejdsmarkedet blevet lullet ind i et mere og mere abstrakt arbejdssprogbrug. I en ansøgning skriver ansøgeren for eksempel: »Jeg kan tænke ud af boksen og er god til at kommunikere«, eller i et jobopslag kan der stå: »Du skal være agil og energisk«. Men altså, hvad betyder det? Der skal jo stå konkret, hvad opgaverne i jobbet er.
Undersøgelser viser, at vi bruger 30-40 minutter om dagen på at forstå og afkode, hvad vi egentlig siger til hinanden på en arbejdsplads, så jo mere konkret vi taler, jo bedre forstår vi hinanden, siger han.
- Så dit testresultat viser altså, at du godt kan være meget konkret og direkte, men at du lige så nemt kan forfalde til at være abstrakt og lidt »fluffy« i dit sprogbrug – værd at tænke over.
Hvis din arbejdsidentitet er svag, viser det sandsynligvis, at du ikke er på rette hylde og ikke trives. Hvilket ofte medfører, at du ikke har så meget fokus på dit arbejde, og at det ikke betyder det store for dig.
- Omvendt blev jeg ringet op af en kvinde, der havde fået 91 procent i testresultat – altså en meget stærk arbejdsidentitet. »Har jeg så ingen personlighed, hvis hele min identitet er arbejde?« spurgte hun. Men arbejdsidentitet handler om dig og din jobsituation. Så jeg svarede: »Jo, det har du. Du er bare topprofessionel«. Det er ligesom, at vi sagtens kan tage en arbejdsidentitet på os og trives med den rolle. Du kan være indadvendt og pessimistisk af natur, men have et udadvendt, optimistisk job, fordi du træder ind i en rolle og funktion, du er god til og trives i.