Reguleringsordningen, der skal sikre en fair lønforskel mellem offentligt og privat ansatte i overenskomstforhandlingerne, har i en årrække undervurderet lønstigningerne i det private, konkluderer tænketanken Kraka i en analyse.
»Reguleringsordningen, som er af afgørende betydning for lønstigningerne i det offentlige, har gennem en årrække undervurderet lønstigningerne i den private sektor. Og det har smittet negativt af på lønstigningerne i det offentlige«, konkluderer tænketanken Kraka i en analyse fremlagt i dagbladet Politiken 30. januar.
Reelt kan en lille komponent i en regnemodel betyde en forskel på tusindvis af kroner om året for de mere end 800.000 offentligt ansatte danskere, ifølge analysen.
Til grund for beregningerne i dag er det såkaldt implicitte lønindeks, som Danmarks Statistik har udarbejdet, og som har været brugt i reguleringsordningen siden 1984. Indekset er forholdsvis simpelt og viser gennemsnitlige udviklinger i løn for forskellige sektorer.
»Havde Reguleringsordningen brugt de nyere lønindeks, som håndterer sammensætningseffekterne (af forskellige medarbejdergrupper, red.), ville den offentlige løn være vokset mere de senere år«, konkluderer Kraka.
»Som regnestykket gøres op i dag, tages der ikke højde for, når medarbejdersammensætningen i enten privat eller offentlig sektor ændrer sig«, siger seniorøkonom i Kraka Niels Storm Knigge.
KI afventer analyser
Forhandlingschefen i Forbundet Kultur og Information Anders Christian Grønbæk peger på, at analysen fra Kraka umiddelbart tyder på, at det statistiske grundlag for reguleringsordningen har mangler, og det skal der naturligvis ses grundigt på. Hensigten er jo, at reguleringsordningen reelt skal sikre, at der er parallelitet mellem lønudviklingen i den private og den offentlige sektor, således som parterne har aftalt. Hvis det aktuelle statistiske grundlag er fejlbehæftet, så skal det ændres. Det er naturligvis en helt central problemstilling for Lønstrukturkomitéen at belyse, men før det arbejde er udført, og resultatet af det foreligger, vil det være forkert og for tidligt at konkludere noget, siger han.
Formand for forbundet Tine Segel afventer også analyserne på området.
- Der er mange faktorer, der p.t. analyseres for at sikre overblik på et meget kompliceret spørgsmål, siger hun og peger på, at hun synes, det er positivt, at man nu får set grundigt på reguleringsordningen.
REGULERINGSORDNINGEN
Siden 1984 har den såkaldte reguleringsordning haft til formål at sikre en nogenlunde ens lønudvikling mellem det private og offentlige arbejdsmarked.
Når der bliver indgået overenskomst i det offentlige, bliver den aftalte lønstigning reguleret efter, hvordan lønudviklingen er i det private.
De offentligt ansatte kompenseres med 80 procent af forskellen, hvis den private lønvækst har været højere end i det offentlige. Ligeledes fratrækkes 80 procent af forskellen, hvis den offentlige lønvækst har oversteget den private.
Kilde: Københavns Universitet, Kraka, Politiken
