De unge læser primært nyheder på de sociale medier

Ifølge rapporten Internetbrug og sociale medier er sociale medier den kilde til nyheder, der bliver nævnt oftest af den gruppe blandt 15-24-årige, der bruger internettet til at finde nyheder. 69 % af denne gruppe benyttede i 2020 sociale medier som nyhedskilde. Det er en stigning på 10 procentpoint i forhold til 2019. Den næst vigtigste kilde til nyheder på internettet for de unge er tv-stationernes hjemmesider, som 44 % bruger.

Ser man på det samlede tal for nyhedsbrugere på internettet i aldersgruppen 15-75 år, så er andelen af nyhedsbrugere, der bruger de sociale medier som primær nyhedskilde på 42 %

Rapporten viser også, at de unge bruger meget tid på de sociale medier. Både de 12-18-årige og 19-34-årige har på en tilfældig dag et samlet brug af sociale medier på over 5 timer på de sociale medier. Det er væsentligt mere end i de øvrige aldersgrupper. YouTube er den største tidssluger for begge de unge aldersgrupper fulgt af TikTok og Snapchat for de 12-18-årige og Facebook og Instagram for de 19-34-årige.

Brug for regulering

I en pressemeddelelse siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen:

"Det maner til refleksion, at sociale medier er unges primære kilde til nyheder. Det er kanaler, der underlagt meget lidt regulering, og som vi har meget ringe demokratisk indflydelse på. Men de er blevet infrastrukturen i mange danskeres nyhedsforbrug. Derfor er vi nødt til at regulere de sociale medier bedre fra politisk hold. Regeringen har med det udspil om sociale medier, der blev fremlagt 15. august, taget første skridt mod at beskytte børn og unge, når de færdes på de sociale medier, og vi skal have de sociale medier til at tage mere ansvar. Og så er det vigtigt, at vi styrker public service, så vi som borgere har adgang til troværdige nyhedskilder."

Vi skal klæde danskerne på

Formand i Forbundet Kultur og Information Tine Segel understreger, at hun hilser velkomment, at man vil se på en større regulering af sociale medier.

- Men vi skal samtidig klæde danskerne på til at navigere mere trygt på de sociale medier. Der er til stadighed brug for at skærpe befolkningens evne til at forholde sig kritisk til kilder, samt skabe en forståelse blandt danskerne af, hvad algoritmer er, og hvad data og privacy betyder. Desuden ser vi jo desværre også, at mange danskere undgår at deltage i den demokratiske samtale på nettet, fordi tonen ofte bliver meget barsk. Det er ikke en opgave, som Forbundet Kultur og Informations medlemmer kan løse alene. Her er brug for tværfaglige løsninger, men bibliotekerne bør tænkes ind som en del af løsningen, når det handler om at klæde danskerne på til at begå sig på nettet. Det gælder både for skoleelever, unge under uddannelse og hele den voksne befolkning, siger Tine Segel.