Jobløn
Jobløn betyder, at du ikke har en højeste arbejdstid, og arbejdstid ud over den aftalte tid bliver ikke honoreret – hverken kontant eller med afspadsering.
Mange akademikere er i dag ansat i fleksible stillinger uden højeste arbejdstid og modtager i stedet det, man kalder jobløn. Det bør betyde, at du får en højere løn, end du ellers ville kunne opnå, og at din arbejdstid øges.
I mange tilfælde bliver arbejdstiden dog øget så meget, at din reelle timeløn kan falde på trods af lønstigningen. Hvis du takker ja til jobløn, skal du sikre dig, at din løn står mål med den aftale, du indgår.
DM anbefaler, at du får en aftale om afspadsering ind i din kontrakt, hvis du bliver ansat på jobløn. Det kan fx være en aftale om, at du har mulighed for at afspadsere arbejdstimer ud over 40 timer om ugen.
Flekstid
Du kan forsøge at aftale med din arbejdsgiver, at I indfører en ordning om flekstid med mulighed for afspadsering. En flekstidsordning kan være et godt alternativ til jobløn for både dig og din arbejdsgiver.
Flekstidsordningen kan være udformet på mange forskellige måder. Men der er nogle punkter, du og din arbejdsgiver bør være særligt opmærksomme på.
Det er vigtigt, at I fastlægger regler for, hvordan du afspadserer opsparede flekstimer, og om afspadseringen kræver en godkendelse fra din arbejdsgiver.
Derudover bør din arbejdsgiver overveje, om der skal være en fikstid. Fikstid er det tidsrum, hvor du skal være til stede på arbejdspladsen. Herudover kan du frit placere dine resterende timer før eller efter fikstiden, så din arbejdsdag bliver fleksibel.