Spring menu over

Arbejdstidsregistrering

Del artikel:

I arbejdsmiljøloven og arbejdstidsloven er der bl.a. fastsat nogle bestemmelser om den ugentlige maksimale arbejdstid højst må være 48 timer i gennemsnit over en 4 måneders referenceperiode, at der skal være en daglig hvileperiode på 11 timer og et ugentligt hviledøgn. De regler har været gældende siden 1993. Reglerne skal sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det nye er, at alle lønmodtagere fra 1. juli 2024 skal tidsregistrere arbejdstiden. Tidsregistreringen har til formål at sikre, at ovennævnte bestemmelser overholdes.

Hvem skal tidsregistrere?

Det er alle lønmodtagere, der skal tidsregistrere. Det gælder uanset, om du er ansat på en offentlig og en privat arbejdsplads. Det gælder også, hvis du er ansat uden højeste tjenestetid eller på jobløn.

I de nye regler om tidsregistrering er der en snæver undtagelse for kravet om tidsregistrering og dermed for overholdelse af 48-timers-reglen mv. Undtagelsen kaldes populært, hvis du anses for selvtilrettelægger.

Undtagelsen som selvtilrettelægger gælder kun, hvis du er ansat som højtstående leder eller medarbejder fx administrerende direktør, hvor du selv fuldstændig fastsætter din arbejdstid.  Din arbejdsgiver kan ikke undtage hele grupper af medarbejdere. Der skal ske en konkret vurdering af den enkelte medarbejders stilling, og det skal fremgå af din ansættelseskontrakt.

Det er ikke en mulighed, at du og din arbejdsgiver individuelt aftaler, at du skal anses som selvtilrettelægger og derfor ikke skal tidsregistrere.

Hvis din arbejdsgiver mener, at du er at anse for at være selvtilrettelægger og du ikke er enig eller usikker på om det er korrekt, kontakt DM for nærmere rådgivning.

 

Hvordan skal jeg registrere min arbejdstid?

Der er ikke nogen regler for, hvilket og hvordan systemerne for tidsregistrering skal være. Det skal bare være et objektivt og pålideligt system.

Timerne må gerne være for-udfyldte til fx 7,4 timer hver dag, således, at du kun skal registrere, hvis du arbejder mere eller mindre. Det er kun antallet af timer, som der er pligt til at registrere.

Det er alt effektiv arbejdstid, som du skal registrere – også hvis du arbejder om aften eller i weekenden.

Du har ret til at have adgang til dine egne oplysninger om tidsregistrering under ansættelsen, og din arbejdsgiver skal opbevare de registrerede oplysninger i fem år.

 

Hvad skal registreringerne bruges til?

De nye regler handler kun om at sikre, at du ikke arbejder mere end 48-timer om ugen. Det ændrer ikke på, hvad der i øvrigt gælder om arbejdstid for din ansættelse. Vilkårene for afspadsering eller overarbejdsbetaling gælder uændret, og fremgår af din ansættelseskontrakt, overenskomst og/eller personalehåndbog.

Du kan altid kontakte DM, hvis du er i tvivl, om dine vilkår.

 

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje