Det er aldrig rart at se, når en kollega har det dårligt. Så hvordan hjælper man bedst en kollega, der har det svært? Det får du her en række gode råd til.
Slip berøringsangsten
Hvis du kan fornemme, at en kollega har det svært så slip berøringsangsten. Ring for eksempel kollegaen op og hør, hvordan det går - det skader aldrig.
Når du taler med kollegaen, som du tror har det svært, så er det en række ting, der er gode at huske på:
- Start ud med brede spørgsmål om, hvordan det går, så du ikke virker konfronterende.
- Lad være med at komme med konklusioner og antagelser, men fortæl om dine observationer. Fx ”Jeg kom til at tænke på, hvordan du har det, fordi jeg har lagt mærke til, at du ikke siger så meget til møderne for tiden”.
- Sørg for at være lyttende frem for straks at komme med en masse gode råd. På den måde får din kollega mulighed for at tale ud om sine problemer, og det kan ofte i sig selv være en stor hjælp.
- Respekter kollegaens grænser. Ikke alle har lyst til at dele ud af deres problemer. Hvis du er virkelig bekymret, kan du overveje at vende situationen med jeres tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant eller jeres nærmeste leder.
- Respekter dine egne grænser. Hvis samtalen overskrider dine egne grænser for, hvad du vil vide om din kollega, så sig at du gerne vil hjælpe, men at du nok ikke er den rette at tale med om det her, men gerne vil hjælpe med kontakt til jeres tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant. De har tavshedspligt, og de er derfor også gode at tale med om følsomme emner.
Forebyg i fællesskab
Det er selvfølgelig ikke alene dit ansvar at sørge for, at dine kollegaer har det godt. Det er først og fremmest en opgave, som I bør løfte i fællesskab på arbejdspladsen.
Og I skal helst alle vide, hvor man kan gå hen, hvis man har det svært på jeres arbejdsplads.
Derudover er det også en god ide, hvis I i kollegafællesskabet taler om, hvad I gør, hvis en kollega har det svært, før det rent faktisk sker.
Prøv fx at tage en åben snak om, hvordan man kan se på jer, at I er pressede. Er der nogle bestemte faresignaler? Og hvad skal jeres kollegaer i så fald gøre?
Kilde: Cecilie Burkal Cohrt, konsulent i DM
© Lasse Martinussen
