Kandidatreformen

I juni 2023 blev et politisk flertal bestående af regeringen, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og SF enige om en politisk aftale om Reform af universitetsuddannelserne i Danmark. 

De væsentligste elementer af reformen, og hvordan den kommer til at ændre universiteterne for studerende, medarbejdere mv. kan du læse mere om i DM's faktaark.

Kandidatudvalget

En del af den politiske aftale var, at der blev nedsat et Kandidatudvalg, bestående af centrale aktører, der har til opgave at lave en plan for implementering af reformens mange elementer. Kandidatudvalget kom i juni 2024 med sin delafrapportering, der gjorde status på udvalgets arbejde. Herunder kan du læse de væsentligste konklusioner:

• Delafrapportering viser, at man er meget langt fra mål og meget tæt på deadline. Der er behov for mere tid og mere fleksible rammer om implementeringen af reformen, hvis Kandidatudvalget og universiteterne skal nå i mål med ambitionerne i reformen.
• Universiteternes rektorer og Danske Studerendes Fællesråd, der sidder i Kandidatudvalget, mener ikke, at man kan leve op til intentionerne i den politiske aftale mht. de nye kandidatuddannelser. De økonomiske rammer, der er lagt ned over reformarbejdet, kan ende med at betyde, at knap hver fjerde studerende på kandidatuddannelserne bliver tilbudt en 1¼-årig kandidatuddannelse i stedet for hver tiende, som blev aftalt politisk af forligspartierne.
• Fremtidens kandidatlandskab er stadig meget uafklaret, og der er mange ting, der ikke er svar på endnu. Det er stærkt problematisk, at unge, der starter på en bacheloruddannelse i 2025, 2026 og 2027, reelt ikke ved, hvilken kandidatuddannelse, de kan se frem til efter endt bachelor. Det er 20 pct, eller ca. 5.000 studerende alene i 2025, der kan ende med at starte på universitetet uden at kende deres uddannelsesmuligheder og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder.

DM’s fokus i det videre arbejde med reformen

Et overordnet budskab fra DM er, og vil fortsat være, at der er brug for mere tid til at sikre en ordentlig implementering af reformen. Både af hensyn til universiteter og undervisere og i høj grad af hensyn til kommende studerende. DM vil derudover have særligt have fokus på det følgende i det videre forløb:

• Undervisningstilrettelæggelse mv. er nærmest ikke berørt i Kandidatudvalgets delafrapportering. DM kommer til at have fokus på, at der findes en løsning på, at de etårige kandidater forventes at skrive afsluttende opgave hen over sommerferien og de udfordringer de giver ift. vejledning og ferieafholdelse for studerende, undervisere og forskere. Dertil kommer de udfordringer, der følger med, at alle kandidater fremover skal være færdige 1 måned tidligere, og derfor måske skal starte studieåret 1. august i stedet for 1. september – dette vil også være et fokuspunkt for DM.
• I den politiske aftale er det besluttet at 20 pct. af kandidatuddannelserne skal være erhvervskandidatuddannelser og 10 pct. skal være etårige 75 ECTS. I delafrapporteringen forventer universiteterne, at 23 pct. bliver korte kandidatuddannelser, da udvalget ikke tror på erhvervskandidatmodellernes levedygtighed. DM kommer til at arbejde for, at man finder en løsning, så de politisk aftalte omlægninger bliver til virkelighed, eller at man nedskalere omlægningsprocenterne, så vi ikke ender med, at hver fjerde kandidatuddannelse bliver etårig.
• DM er fortsat kritiske overfor den dimensionering af universiteternes bacheloruddannelser, der følger med reformen. I 2025 betyder det, at 10 pct. af pladserne på universiteterne forsvinder. Det er et problem for fremtidige studerende, da færre unge kan få opfyldt komme ind på deres drømmeuddannelse, og det et problem for erhvervslivet og den offentlige sektor, der efterspørger akademisk arbejdskraft. Finansministeriet vurderer samtidig, at det vil betyde et årligt velstandstab på 13 mia. kr. på sigt, så det er i høj grad også et samfundsøkonomisk problem.