Kandidatudvalget kom i sidste uge med sin delafrapportering, der gjorde status på udvalgets arbejde med de mange elementer af Reform af universitetsuddannelserne i Danmark.
I det følgende kan du læse om, hvad DM vil have fokus på i det videre arbejde med reformen, og hvilke analyser, debatindlæg, udtalelser og andet, som DM indtil videre har været afsendere på ifm. reformen. Endeligt er der en kort opsummering af de overordnede konklusioner fra Kandidatudvalgets afrapportering.
DM’s fokus i det videre arbejde med reformen
Et overordnet budskab fra DM er, og vil fortsat være, at der er brug for mere tid til at sikre en ordentlig implementering af reformen. Både af hensyn til universiteter og undervisere og i høj grad af hensyn til kommende studerende. DM vil derudover have særligt have fokus på det følgende i det videre forløb:
- Undervisningstilrettelæggelse mv. er nærmest ikke berørt i delafrapporteringen. DM kommer til at have fokus på, at der findes en løsning på, at de etårige kandidater forventes at skrive afsluttende opgave hen over sommerferien og de udfordringer de giver ift. vejledning og ferieafholdelse for studerende, undervisere og forskere. Dertil kommer de udfordringer, der følger med, at alle kandidater fremover skal være færdige 1 måned tidligere, og derfor måske skal starte studieåret 1. august i stedet for 1. september – dette vil også være et fokuspunkt for DM.
- Udfordringen i arbejdet med de nye erhvervskandidatmodeller er den arbejdsbelastning, reformøkonomien pålægger de studerende. Derfor vil DM arbejde for, at beskæftigelseskravet i de nye erhvervskandidatmodeller sænkes fra 25 til 20 timer ugentligt – med andre ord, at hensynet til arbejdsudbud i reformen bliver mindre, og hensynet til uddannelse bliver større.
- I den politiske aftale er det besluttet at 20 pct. af kandidatuddannelserne skal være erhvervskandidatuddannelser og 10 pct. skal være etårige 75 ECTS. I delafrapporteringen forventer universiteter, at 23 pct. bliver korte kandidatuddannelser, da udvalget ikke tror på erhvervskandidatmodellernes levedygtighed. DM kommer til at arbejde for, at man finder en løsning, så de politisk aftalte omlægninger bliver til virkelighed, eller at man nedskalere omlægningsprocenterne, så vi ikke ender med, at hver fjerde kandidatuddannelse bliver etårig.
Foreløbige udtalelser, debatindlæg, analyser mv. fra DM om Kandidatreformen:
Minikampagne: Generation Forsøgskanin
- SoMe kampagne
- Debatindlæg fra DM Studerende, Danske Studerendes Fællesråd og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Dimensionering
- Analyser: Dimensionering uden effekt og arbejdsudbud fra internationale studerende
- Artikel i Weekendavisen: Den forkerte medicin
- Artikel på Altinget om dimensionering
- Artikel i Forskerforum om dimensionering og internationale studerende
Øvrige debatindlæg og udtalelser
- Debatindlæg om behov for længere tid til implementering af reformen
- Debatindlæg om kandidatudvalgets umulige opgave med en utaknemmelig tidsfrist
- Artikel i Weekendavisen om korte vs. lange kandidatuddannelser og social slagside
- Artikel i Forskerforum om lukketheden i Kandidatudvalgets arbejde
- Pressemeddelelse ifm. Kandidatudvalgets delafrapportering
Væsentligste overordnede konklusioner fra udvalgets afrapportering
Delafrapportering viser, at man er meget langt fra mål og meget tæt på deadline. Der er behov for mere tid og mere fleksible rammer om implementeringen af reformen, hvis Kandidatudvalget og universiteterne skal nå i mål med ambitionerne i reformen.
Universiteternes rektorer og Danske Studerendes Fællesråd, der sidder i Kandidatudvalget, mener ikke, at man kan leve op til intentionerne i den politiske aftale mht. de nye kandidatuddannelser. De økonomiske rammer, der er lagt ned over reformarbejdet, betyder, at udvalget har svært ved at finde nye levedygtige erhvervskandidatmodeller. Det kan ende med at betyde, at knap hver fjerde studerende på kandidatuddannelserne bliver tilbudt en 1¼-årig kandidatuddannelse i stedet for hver tiende, som blev aftalt politisk af forligspartierne.
Fremtidens kandidatlandskab er stadig meget uafklaret, og der er mange ting, der ikke er svar på endnu. Det er stærkt problematisk, at unge, der starter på en bacheloruddannelse i 2025, 2026 og 2027, reelt ikke ved, hvilken kandidatuddannelse, de kan se frem til efter endt bachelor. Det er 20 pct, eller ca. 5.000 studerende alene i 2025, der kan ende med at starte på universitetet uden at kende deres uddannelsesmuligheder og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder.
