Til 2. samtale skal du ikke bevise, at du kan jobbet

Når du bliver indkaldt til 2. samtale, har arbejdsgiveren allerede set dit CV, læst din ansøgning og mødt dig ved 1. samtale. Arbejdsgiveren har allerede vurderet, at din faglighed matcher jobbet. Ved 2. samtale handler det ofte mere om, hvordan du vil fungere i rollen.

"Du er ikke til 2. samtale ved en fejl. Du er der, fordi arbejdsgiveren allerede kan se dig i rollen," siger karriererådgiver Christina Vorm.

Hvor 1. samtale ofte handler om erfaringer, kompetencer og tidligere resultater, bliver 2. samtale typisk mere konkret: Hvordan vil du gribe opgaverne an? Hvordan samarbejder du? Hvordan tænker du, når du møder komplekse problemstillinger? Og hvordan vil du passe ind i teamet?

De leder efter svar på deres sidste usikkerheder

Mange kandidater tror, at de skal skrue endnu mere op for salgstalen ved 2. samtale. Men arbejdsgiveren leder ofte efter noget andet, forklarer Christina Vorm. De forsøger nærmere at finde svar på de spørgsmål, de stadig sidder med.

"Måske er de nysgerrige på, hvordan du arbejder under pres. Måske er de i tvivl om, hvor selvstændigt du løser opgaver. Eller måske vil de forstå, hvordan du samarbejder med andre", siger Christina Vorm og fortsætter:

"Ved 2. samtale bliver du ofte udfordret mere direkte. Det er ikke nødvendigvis et tegn på skepsis. Tværtimod kan det være et udtryk for, at arbejdsgiveren gerne vil forstå dine kompetencer endnu bedre".

Derfor får du måske en case

Mange møder en case eller anden form for opgave ved 2. samtale. Formålet er sjældent at finde det perfekte svar, forklarer Christina Vorm.

Arbejdsgiveren er ofte lige så interesseret i processen som i resultatet. Derfor er det ikke kun vigtigt, hvad du kommer frem til, men også hvordan du griber opgaven an.

"De vil gerne se dit arbejdsmodus. Hvordan omsætter du dine kompetencer til de konkrete opgaver, de har brug for hjælp til? Når du løser en case, er det ikke kun svaret, der tæller. Arbejdsgiveren er også nysgerrig på, hvordan du tænker, og hvilke overvejelser du gør dig undervejs”, siger Christina Vorm.

Du behøver ikke have alle svarene klar

Noget af det, der overrasker mange jobsøgere, er, at de ikke behøver svare øjeblikkeligt på alt.

En jobsamtale er en samtale. Ikke en afhøring.

Derfor er det helt legitimt at sige:

Det skal jeg lige tænke over. Eller: "Vil du sige lidt mere om det? Jeg vil gerne være sikker på, at jeg har forstået spørgsmålet rigtigt.

Faktisk kan det signalere refleksion og dømmekraft, påpeger Christina Vorm.

”Når tempoet bliver højt, og man er lidt høj på adrenalin, risikerer mange desværre at give standardiserede svar, som ikke viser et ægte billede af, hvem de egentlig er. Ved at tage en kort pause giver du plads til at formulere et mere ærligt og gennemtænkt svar”, siger Christina Vorm.

Dine spørgsmål fortæller også noget om dig

Mange fokuserer så meget på at forberede svar, at de glemmer deres egne spørgsmål.

Men de spørgsmål, du stiller, fortæller også noget om dig. Gode spørgsmål viser nysgerrighed, interesse og lyst til at forstå opgaven ordentligt. Det kan eksempelvis handle om samarbejdsformer, forventninger til rollen eller de udfordringer, teamet står overfor.

"Når du stiller gode spørgsmål, viser du ikke bare interesse. Du viser også, hvordan du tænker”, siger Christina Vorm.

Hvis samtalen ikke går som planlagt 

Selv ved en god 2. samtale kan der komme spørgsmål, som får dig ud af komfortzonen. 

Hvis det sker, er Christinas råd enkelt: Træk vejret. Arbejdsgiveren undersøger ikke kun dine styrker. De er også interesserede i din selvindsigt.

Hvordan reagerer du, når du bliver usikker? Hvordan taler du om det, du ikke mestrer perfekt?

"Selvindsigt er blevet en vigtig kompetence. Når du kender både dine styrker og dine begrænsninger, bliver det lettere for arbejdsgiveren at vurdere, hvordan du vil fungere i jobbet."

Målet med 2. samtale er derfor sjældent at levere fejlfri svar. Det er at give arbejdsgiveren et realistisk billede af, hvem du er, og hvordan du arbejder.