Spring menu over

DM: DF-forslag vil forklæde politik som videnskab

Brian Arly Jacobsen

 Foto: Martin Bubandt

Politik, Forskningscentre, Forskning Brian Arly Jacobsen
Del artikel:

Dansk Folkepartis forslag om et politisk styret forskningscenter, der skal forske i islamistisk infiltration, er dybt problematisk. For forskningen må aldrig blive et politisk redskab, skriver Brian Arly Jacobsen.

Bragt i Altinget d. 12. november 2026.

Dansk Folkeparti har tilsyneladende så lidt tillid til danske forskere, at partiet nu vil oprette et politisk styret forskningscenter om islamistisk infiltration. Et center, hvor en politisk følgegruppe skal være med til at udpege lederen og følge forskningen tæt, og hvor lederen ifølge Dansk Folkeparti skal have det ”rigtige mindset”.

Det er et dybt problematisk forslag.

Jeg er enig i, at det er vigtigt at undersøge eventuel islamistisk infiltration, religiøs ekstremisme og negativ social kontrol. Vi har som samfund brug for solid viden om de udfordringer, der kan true vores demokrati og frihedsrettigheder.

Netop derfor er det afgørende, at forskningen er fri og uafhængig af politiske interesser. Ellers risikerer vi, at forskningen bliver et redskab til at bekræfte politiske forestillinger frem for at undersøge virkeligheden.

DF vil gøre forskningen mere politisk

Forslaget bygger på en grundlæggende mistillid til danske forskere. Partiets forskningsordfører, Nick Zimmermann, lægger over for Weekendavisen ikke skjul på, at han mener, at dele af forskningen på danske universiteter er politisk farvet, og at forskerne derfor ikke er til at stole på.

Politikerne skal ikke bestemme, hvilket sindelag forskerne skal have, eller hvilke resultater forskningen skal føre til
Brian Arly Jacobsen

Det er helt legitimt at kritisere forskning. Forskning skal kunne udfordres, efterprøves og diskuteres. Det er faktisk en helt grundlæggende del af videnskabens væsen. Men Dansk Folkepartis løsning på den påståede politisering af forskningen er altså at gøre forskningen endnu mere politisk styret.

Logikken er til at overse. Forestil dig et sundhedsforskningscenter, hvor politikerne på forhånd krævede, at lederen skulle mene, at vacciner er farligere end de sygdomme, de forebygger. Eller et forskningscenter om kriminalitetsforebyggelse, hvor forskerne skulle have den grundlæggende opfattelse, at hårdere straffe altid fører til mindre kriminalitet.

Det ville med rette blive mødt med massiv kritik, fordi forskningens opgave ikke er at bekræfte et bestemt verdensbillede, men at gøre os klogere.

Princippet er præcis det samme, når forskningen handler om islamisme. Forskningens troværdighed bygger på, at forskerne frit kan stille spørgsmål, vælge metoder og drage konklusioner på baggrund af deres resultater – uden politisk indblanding. Også når resultaterne udfordrer etablerede holdninger og forestillinger.

Politikere må naturligvis gerne prioritere forskningsområder og stille spørgsmål, som de ønsker belyst. Men de skal ikke bestemme, hvilket sindelag forskerne skal have, eller hvilke resultater forskningen skal føre til. Det vil være at brække armslængdeprincippet og forklæde politik som videnskab.

En farlig kurs

Hvis vi først accepterer, at politisk tillid og bestemte holdninger skal være adgangsbilletten til forskningsstillinger, risikerer vi at underminere tilliden til hele vores vidensgrundlag. For hvor går grænsen så?

Skal den næste regering kunne kræve et bestemt politisk mindset hos forskere, der beskæftiger sig med folkeskolen, sundhed eller trafik? Og hvad sker der med forskningens troværdighed, hvis den politiske farve på regeringen bliver afgørende for, hvem der kan stå i spidsen for et forskningscenter?

Der er brug for, at vi styrker armslængdeprincippet. Ikke svækker det
Brian Arly Jacobsen

Det er en farlig kurs. Især i en tid hvor forskning og fakta i stigende grad udfordres af politiske dagsordener og misinformation. Der er brug for, at vi styrker armslængdeprincippet. Ikke svækker det.

Konkret bør politikerne sikre, at forskningscentre ledes af fagligt kvalificerede forskere, som udpeges efter uafhængige og gennemsigtige kriterier. Samtidig bør politikerne styrke forskningsfriheden gennem flere frie forskningsmidler og bedre økonomiske rammer for universiteterne.

Når alt kommer til alt, er fri forskning ikke kun et anliggende for forskerne. Det er en grundlæggende demokratisk værdi og en forudsætning for, at vi som samfund kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

Derfor skal vi værne om armslængdeprincippet. Også når forskningen fortæller os noget, der ikke rimer på vores virkelighedsopfattelse.