HK Privat og DM i fælles opråb: Flere privatansatte bør nyde godt af overenskomster
Foto: HK Privat og DM/Jakob Boserup
Flere privatansatte funktionærer bør blive dækket af en overenskomst, uanset længden på deres uddannelse. Det kræver, at vi som fagforbund tager et fælles ansvar og arbejder sammen. For overenskomster kommer ikke af sig selv. Dem skal man slås for, og sådan har det altid været, skriver Kim Jung Olsen og Janne Gleerup.
Bragt i A4 d. 25. september 2026.
Tager man en tur ud i de private virksomheder, vil man finde akademikere og HK’ere side om side. De løser opgaver i fællesskab, har den samme ledelse og mærker de samme forandringer, når virksomheden omorganiserer, indfører ny teknologi eller skruer op for tempoet.
Deres uddannelser er forskellige. Men det er deres behov for tryghed, indflydelse og ordentlige vilkår ikke.
Derfor har vi en fælles ambition: Langt flere privatansatte funktionærer skal omfattes af en overenskomst.
Det er ikke en opgave, som HK Privat, DM eller andre funktionærforbund kan løfte alene. Det kræver organisering fra bunden og et stærkere samarbejde på de arbejdspladser, hvor vi deler medlemmernes hverdag.
Plads til flere akademiske forbund
For overenskomster kommer ikke af sig selv. Dem skal man slås for, og sådan har det altid været.
Både i HK Privat og DM møder vi arbejdsgivere, som modsætter sig. Og forud for en overenskomst ligger ofte et langt sejt træk med at organisere, vække interessen for det kollektive frem for det individuelle, og dernæst venter opgaven med at få arbejdsgivere til forhandlingsbordet og nå frem til en aftale.
Netop det seje træk er et argument for at samle kræfterne. Det gælder ikke mindst blandt de akademiske fagforeninger, som kan bidrage til, at flere arbejdspladser med både akademikere og andre funktionærer bliver organiseret og overenskomstdækket.
For selvom individuelle vilkår kan være fint for den enkelte, så er det ikke et bæredygtigt fundament at bygge det private funktionærarbejdsmarked på.
Det er overenskomster, der sætter og flytter standarder, og det er på skuldrene af dem, at gode individuelle vilkår sættes og udvikler sig.
En overenskomst kan bl.a. sikre pension, løn under barsel, efteruddannelse og ekstra fridage. Den giver medarbejderne et fælles grundlag at forhandle ud fra og mulighed for at få indflydelse gennem en tillidsrepræsentant.
Man kan sagtens være glad for sit arbejde og have store ambitioner for sin karriere, men samtidig have brug for klare rammer om arbejdstid og have sikkerhed i, at pension og barselsvilkår ikke afhænger af ens individuelle forhandlingsevner.
Derfor kan vi ikke se, hvorfor overenskomster skulle være mindre interessante eller relevante jo længere uddannelse, man har.
Vi skal løfte vores ansvar
Som fagforeninger er vi ikke sat i verden for at acceptere en standard, hvor privatansatte funktionærer som udgangspunkt ansættes på individuelle vilkår. Vi skal løfte vores ansvar for at forbedre medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår i en kollektiv ramme og derved styrke den danske model.
Vi ønsker derfor at styrke samarbejdet på tværs af FH- og AC-familien. Et samarbejde om at finde de arbejdspladser, hvor vi kan gøre en fælles forskel til gavn for medlemmerne. Om at støtte medarbejdere, der vil organisere sig. Og om at stå sammen, når kravet om en overenskomst møder modstand fra arbejdsgiverne.
Vi behøver ikke at være enige om alt for at løse den opgave, men lad os starte med at se vores ansvar i øjnene.
Vores medlemmer arbejder hver dag tæt sammen om at opnå resultater. Det skal deres fagforeninger også kunne.
