Kvinder tjener fortsat mindre end mænd

En tredjedel af lønforskellen kan ikke forklares af kønnede forskelle i fx branche, uddannelse og arbejdsområde. Den uforklarede forskel, omkring 2.700 kroner om måneden, kan skyldes mulig kønsdiskrimination på arbejdsmarkedet.

Kvindelige akademikere tjener stadig mindre i det private.

Denne analyse tager udgangspunkt i DM’s lønundersøgelse blandt privatansatte medlemmer. Fokus er udelukkende beskæftigede akademikere uden ledelsesansvar, hvor akademikere defineres som medlemmer med enten en kandidat- eller ph.d.-grad.

Når medlemmerne opdeles efter køn, fremgår det, at mænd i gennemsnit har en fultidsomregnet månedsløn på 61.780 kroner, mens det for kvinder er 53.636 kroner. Det svarer til en forskel på 8.144 kroner, hvilket betyder, at kvindelige akademikere i det private erhvervsliv i gennemsnit tjener 13,2 procent mindre end deres mandlige kolleger.

Forskellen mellem de simple gennemsnitlønninger giver dog ikke et retvisende billede af den lønforskel, der direkte kan tilskrives køn. Dette skyldes, at de to grupper potentielt adskiller sig på en række andre parametre end netop køn. Hvis fx en større andel af mændene har en ph.d.-grad sammenlignet med kvinderne, kan en del af lønforskellen forklares ved denne uddannelsesmæssige forskel.

Andre relevante faktorer kan være stillingstype, branche og lignende. Af denne grund betegnes forskellen mellem de ukorrigerede gennemsnitslønninger for mandlige og kvindelige akademikere i den private sektor som den ikke-korrigerede lønforskel.

Som et eksempel tjener naturvidenskabeligt uddannede akademikere i gennemsnit mere end andre akademikere. Blandt privatansatte uden ledelsesansvar tjener en humanistisk uddannet uden andre forbehold for deres situation omkring 18.300 kroner mindre om måneden end en naturvidenskabelig. Ser man på kønsfordelingen, er der mere end dobbelt så mange kvinder med en humanistisk uddannelse som mænd, mens kønsfordelingen er tættere på ligelig for naturvidenskabelige kandidater.

En tredjedel af lønforskellen er ikke forklaret

Som nævnt er det nødvendigt at korrigere for faktorer, der påvirker lønniveauet. Nogle af disse er relativt uafhængige af køn, mens andre som fx uddannelsesretning, kan være præget af kønsmæssige strukturer. Uden korrektion risikerer man, at forskellen mellem mænd og kvinder blot afspejler forskelle i disse faktorer.

I denne sektion undersøges derfor lønforskellen mellem mandlige og kvindelige akademikere i den private sektor, efter der er korrigeret for en række relevante variable: alder, anciennitet, uddannelseshovedområde, branche, stillingstype og hvorvidt medlemmet har en ph.d.-grad.

Den statistiske metode, der er anvendt til analysen, er en Kitagawa decompostion, også kaldet Oaxaca-Blinder decomposition. De centrale resultater præsenteres i figur 1.

Når der korrigeres for forskelle mellem kvinder og mænd, kan 5.421 kroner af den samlede løn-forskel på 8.146 kroner forklares af de inkluderede variable. De resterende 2.724 kroner kan derimod ikke forklares ud fra de inkluderede faktorer. Med andre ord svarer det til, at 8,8 pro-centpoint af lønforskellen kan tilskrives kønsopdelte forskelle i fx uddannelsesretning, branche og anciennitet, mens de resterende 4,4 procent forbliver uforklarede. En tredjedel af lønforskel-len er dermed uden anden forklaring end kønsfaktoren.

De 2.724 kroner eller 4,4 procent lavere løn blandt de kvindelige akademikere i det private, der ikke kan forklares, kan skyldes kønsforskelle, der ikke er omfattet af det tilgængelige datagrund-lag, samt mulig kønsbaseret diskrimination på arbejdsmarkedet. Når der selv efter korrektion for en lang række relevante faktorer fortsat observeres, at kvinder tjener 4,4 procent mindre end mænd, indikerer det, at køn forsat spiller en (uforklaret) rolle i fastsættelsen af løn.

Lønforskellen er stabil over tid

Siden 2017 (med undtagelse af 2018) har DM gennemført den samme analyse af mandlige og kvindelige medlemmers løn. Figur 2 viser udviklingen over tid. Den ikke-korrigerede lønforskel har svinget mellem 17,6 procent og 13,2 procent, hvor 2025 med 13,2 procent ligger i den la-vere ende af spektret. Den uforklarede lønforskel har i samme periode ligget mellem 3,6 pro-cent og 6,0 procent. I 2025 er den på 4,4 procent, hvilket er på niveau med de seneste år.