“At gå på museum er noget, man skal lære”

"Det interesserer mig ikke." 

Det svar hører man ofte, når man spørger unge, der ikke bruger kulturinstitutioner som biblioteker og museer, om hvorfor. Men ifølge analysechef i Kulturens Analyseinstitut, Jens Christian Nielsen, skal vi ikke nødvendigvis tage det for pålydende. 

- Interesse er ikke noget, man har eller ikke har - det er noget, der skabes gennem berøring med et felt. For unge handler det især om, de har nogen at opleve tingene sammen med, og at de kan se sig selv som del af det fællesskab, der knytter sig til aktiviteten. Det sociale og samværet er det centrale, sagde Jens Christian Nielsen på et webinar i DM om unges kulturvaner. Han pointerede, at kulturen kan være løftestang for unges trivsel, "hvis den skaber fællesskaber, hvor de unge kan virke aktivt og føle sig vellidt”.

Museet Kunsten i Aalborg har flere forløb og arrangementer målrettet unge.  

- Vi forsøger at gøre meget for at tiltrække unge, og jeg synes, at vi har succes med meget af det. Men det kan være svært at regne ud, hvordan vi gør os relevante og bliver spændende for unge, for de har forskellige interesser og behov, og der er generelt mange ting, der fylder i deres liv, som afleveringer, fodbold, Jomfru Ane Gade og TikTok, siger formidlingsudvikler og -koordinator, Nana Agnete Flarup Hansen.  

- Vi havde et forløb med unge, som var i mere eller mindre udsatte positioner. Og noget de fortalte var, at de havde tilfælles, at de så det som en positiv identitetsmarkør, at de ikke kom på museet, fordi de anså det som værende for fint til dem. De sagde selv, at de var mere til Red Bulls og piercinger, og følte sig ikke set her, ligesom de heller ikke følte, at Kunsten var noget for dem. Det forsøgte jeg så at vise dem, at vi godt kunne være - f.eks. ved at tage dem med i værkstedet og lade dem lave deres egne værker, relateret til de værker, de havde set, siger hun. 

Samtidig med produktionen af værker, er der også en formidler, der faciliterer samtaler om værkerne. 

- Formidleren sporer sig ind på, hvad der rører sig i de unge og hjælper med at folde det ud. Og der er ingen ord, der er rigtige eller forkerte, når man taler om kunst. Jeg vil bare gerne have, at de mærker værkerne, siger Nana Agnete Flarup Hansen og fortsætter. 

- Og så lytter de unge til hinandens ofte meget forskellige oplevelser. Vi har f.eks. et værk af den svenske kunstner Maria Nordin, hvor nogle ser en gruppe kvinder, der ordner vasketøj, og andre ser kvinder, der går rundt i bunker af lig. Så man oplever, at de to oplevelser af det samme værk afhænger af alt muligt indeni en selv, og at man godt må have forskellige oplevelser, forklarer Nana Agnete Flarup Hansen. 

Rum for refleksion 

I værkstedet folder andre ting sig ud.  

- Når de unge laver deres egne værker i værkstedet, lærer de også noget om den kunstneriske proces: Hvad kan materialerne, hvornår skal jeg stoppe, og hvorfor blev det ikke, som jeg forestillede mig? Og de får en anden forståelse for, hvad der ligger bag værket i form af tanker og valg.  

Samtidig får de en anden stemme at udtrykke sig med. 

- Når vi skaber noget med hænderne, taler vi et andet sprog. Og det bliver meget tydeligt, at nogle får meget ud af at tale, mens andre får meget ud af at arbejde med hænderne – og alle får lidt ekstra ud af at gøre begge dele. De finder ud af, at de kan udtrykke sig visuelt, og det kan være utrolig rart bare at være og opleve og skabe sammen, siger Nana Agnete Flarup Hansen.  

Hun fortæller, at nogle af de unge vender tilbage til museet efterfølgende - på vidt forskellige måder.  

- Nogle har i løbet af et forløb oplevet, at museer er et rart sted at komme og bruger det lidt som et rum for refleksion, hvor der er sanseligt og roligt med et smukt lys, og hvor folk bevæger sig langsommere, taler lavere, og hvor tankerne virkelig kan flyve. Andre kommer for at få inspiration til farver og indretning, fordi de skal flytte, eller købe plakater i museumsbutikken. Der er også nogle, der kommer, fordi de godt kan lide det band, der spillede i forbindelse med en udstilling eller for at høre et foredrag, og nogle kommer også bare for at spise. Og det er helt okay, for så kan det jo være, at de med tiden også lige går forbi et enkelt værk i udstillingen, og derfra kan nysgerrigheden på kunsten vokse. 

Et andet billede af biblioteket 

At så et frø, som kan spire med tiden, er også noget, man arbejder med på Albertslund Bibliotek. Niels Offenberg er teamchef for Billedskole & Byudvikling og står i spidsen for den indsats, der skal til, for at tiltrække de unge til biblioteket.  

- Det handler selvfølgelig om, at du som bibliotek skal være skarp og have det relevante indhold, når de unge kommer. Men først er du jo nødt til at få dem ind på biblioteket, og her er de unge altså fyldt med fordomme om, at hvis de kommer ind på et bibliotek, så sidder der en bibliotekar klar, der vil have dem til at læse en bog. Så for mig handler det først og fremmest om at skabe et andet billede af biblioteket, siger han og fortæller, at han ofte gør det udenfor biblioteket – f.eks. tager han gerne ud på uddannelsesinstitutionerne. 

- Og det ikke sådan, at jeg kommer ud på uddannelsesinstitutionerne med en masse litteratur. I stedet kommer jeg som en repræsentant for en anden verden: Den kultur, de unge ofte ikke ved noget om, siger han, der for nylig præsenterede en gruppe unge fra Albertslunds ungdomsklubber for direktøren for Mungo Park, Anna Malzer, hvor hun fortalte om teater.  

- Da hun var færdig med at tale, var der en af de unge, der spurgte, hvad hun havde givet for teatret, og det gik det op for mig, at de unge havde siddet i halvanden time og kigget på en person, de troede havde købt et teater, og at de dermed havde en helt anden kulturopfattelse, så det er jo to forskellige sprog, der skal mødes.  

Og det møde kan sagtens finde sted udenfor biblioteket, mener han. Det kan faktisk være en fordel. 

- Jeg arrangerer også festivaler, hvor de unge bl.a. skal læse op af deres personlige tekster eller performe til musik. Og det gør jeg på det lokale spillested, fordi der er en bedre lyd end på biblioteket, og fordi det er vigtigere at give de unge en overraskende god oplevelse, som de ikke havde regnet med, end at sige til dem, ”I skal læse en bog!” Men jeg fortæller selvfølgelig, at jeg kommer fra biblioteket, siger han og fortsætter.   

- Det handler om, at de unge ikke skal tænke ”det bliver skidekedeligt”, når de står over for en bibliotekar. Det betyder ikke nødvendigvis, at de unge begynder at komme på biblioteket, men det betyder, at de nu ved, at det findes, og at der er blevet åbnet en dør ind til en anden verden.