Hvis vi skal løfte læsningen, er vi nødt til at samarbejde

Børn skal læse, og de skal ikke kun læse i skolen. Derfor har Nationalt Videnscenter for Læsning taget initiativ til ”Læsekultursatsning”, der har til formål at undersøge og udvikle læsekultur for både vuggestuebørn, børnehavebørn, skolebørn og teenagere – og gøre det på tværs af dagtilbud, skole, uddannelsesinstitutioner og fritidsliv. 

- Vi mener, det er vigtigt med et mere helhedsorienteret syn på læsning, hvor vi samler den viden, der allerede findes, men også undersøger børn og unges læsning på tværs af de arenaer, de bevæger sig og lærer i, så vi kan blive klogere på f.eks. hvilket forhold de har til læsning, og hvilke værdier der ligger bag, siger Marianne Eskebæk Larsen. Hun er er faglig konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning og lektor på pædagoguddannelsen. Og sammen med sine kolleger Henriette Romme Lund og Kristiane Hauer er hun projektkonsulent på Læsekultursatsningen. 

- Børn og unges læsning er presset. Og i en del år har det været sådan, at man har fokuseret meget på børnenes præstationer i forbindelse med læsning: Hvor dygtige er de til at læse, hvor ofte gør de det osv. Man har gerne ville måle, hvor gode de er til at læse, men har ikke været så interesseret i, hvordan læsning praktiseres, og hvilke værdier og sammenhænge læsning indgår i. Og det er nogle af de ting, vi gerne vil undersøge og udvikle, og vi vil gerne gøre det på tværs af de sammenhænge, børn læser i. Det vil sige ikke kun på skolen, men heller ikke kun derhjemme eller i daginstitutionerne. Hvis vi skal løfte læsningen, er vi nødt til at samarbejde. Vi har alle et ansvar: biblioteket, hjemmet, skole og dagtilbud.

- Hvis man vil gøre det at læse til en måde at være i verden på, må man understøtte det i alle sammenhænge. Børn færdes jo aldrig kun i en arena, og hvis de forskellige arenaer taler sammen, bliver man også bedre til at støtte op om læsningen. Det kan man også kan se på tidligere tiltag: Der, hvor det batter, er, når man har arbejdet på tværs.

Læsning starter tidligt

Nationalt Videnscenter for Læsning startede Læsekultursatsningen op i januar, og lige nu er Marianne Eskebæk Larsen og hendes kolleger i gang med at søge penge til kommende projekter. 

- Vi vil bl.a. gerne se på læsekultur i vuggestuen. Hvordan et lille menneske forstår en bog, er ikke særlig grundigt undersøgt, men det er virkelig spændende, for det er i vuggestuen, at socialiseringen af en læser begynder, siger hun og fortæller, at selv vuggestuebørn praktiserer læsning for hinanden.

- Vi har set vuggestuebørn, der to og to kravler op i sofaen med en bog, og så åbner den ene bogen for den anden og begynder at fortælle, og når de gør det, så er det jo fordi, de har været blandt pædagoger, der har læst for dem. Og det siger jo noget om, hvor vigtigt det, pædagogerne og andre voksne gør, er.

Og ifølge Marianne Eskebæk Larsen skal der ikke nødvendigvis særlig meget til at gøre læsningen mere tilgængelig.

 - Vi har bl.a. set eksempler på, at når daginstitutioner køber nye bøger, stiller de dem op, så børnene ikke kan nå dem, for at passe på bøgerne. Men hvis man vil have, at børnene omgås bøger, så skal de være tilgængelige. Man må have tiltro til, at det er noget, som børnene kan lære, ligesom de f.eks. også lærer at hælde vand op selv – og det lærer de ikke uden at spilde i starten.

Voksne rollemodeller

En anden ting Marianne Eskebæk Larsen og hendes kolleger gerne vil undersøge er, hvordan voksne i dagtilbud – her i blandt også skolelærere og gymnasielærere - fungerer som rollemodeller.

- Når børnene i folkeskolen for eksempel sidder og læser i klassen, hvad gør læreren så? Læser han eller hun også selv? Og hvad betyder det, om han eller hun gør det eller ej? Taler han eller hun med børnene og de unge, om hvilke bøger de har valgt og hjælper dem med at vælge? Og hvilken betydning har det, om man gør det ene eller andet? siger Marianne Eskebæk Larsen og fortæller, at man også sagtens kan forestille sig, at man vil kigge nærmere på bibliotekarernes rolle i forhold til børn og unges læsning.

- Bibliotekarer har en meget vigtig rolle i det her arbejde. Bare tænk på en skolebibliotekar, som siger til et barn: ”Jeg kan høre, at du er totalt vild med zombier, og nu slider du dig igennem en bog, som du ikke orker, skulle vi ikke hellere finde en med nogle zombier til dig?” I det helt taget har bibliotekarer en kolossal viden. De er meget velorienterede og dygtige til at formidle, ligesom de er iderige og hele tiden ser muligheder i forhold til nye læseinitiativer.

Kommende konference

Målet med Læsekultursatsningen er ifølge Marianne Eskebæk Larsen både at kortlægge viden på området og udvikle det.

- Vi er sat i verden både for at undersøge og udvikle praksis. Vi er optaget af, hvad folk gør, hvorfor de gør, som de gør, og hvad der kan gøres bedre, siger hun og fortæller, at første tiltag fra Læsekultursatsningen er konferencen ”Læsekultur: fra toddler til teen”, der afholdes i november, men ambitionerne rækker langt videre.

- Helt overordnet ønsker vi at sætte mere fokus på læsekulturen i vores samfund - både som noget der allerede i er i gang, og som noget der skal næres og løftes i alle aldersgrupper og på tværs af kultur, uddannelse, undervisning og forskning.