Fokus på digital dannelse og flere bøger er to af de ting, centralbibliotekerne skal bruge pengene på i de kommende år. Forperson i bibliotekschefforeningen, May-Britt Diechmann, er med egne ord supertilfreds.
Centralbibliotekerne skal have flere materialer, så de bedre kan supportere folkebibliotekerne.
Der skal mere fokus på læsning og læseglæde - blandt andet ved, at centralbibliotekerne skal fungere som læsecentre.
Og endeligt skal centralbibliotekerne gøre en indsats for den digitale dannelse, både når det gælder børn og voksne.
Det er i korte træk sådan kulturminister Jakob Engel-Schmidt har besluttet, at centralbibliotekerne skal prioritere fem millioner kroner fra 2025 og frem til 2028.
- Det er fedt, at han er så klar i spyttet. Fokus er nu på læsning og den digitale dannelse, tidligere var det bredere – der var blandt andet et temaspor, der hed ”Kultur for alle”. Det håber jeg selvfølgelig stadig, at der vil være et øje på, og at alt det fine materiale, der er lavet på det område, videreføres. Men altså: Hurra for et øget fokus på børn og læsning! Det er der brug for, siger forperson i Bibliotekschefforeningen May-Britt Diechmann, der til daglig er biblioteksleder for Stevns Bibliotekerne.
I praksis håber jeg, at vi bredt i branchen kan få en dialog, om hvad der skal være på hylderne.
Hun er også glad for muligheden for at indkøb flere materialer.
- Der er behov for øget fokus på, om vi har de rigtige materialer på hylderne, så jeg er supertilfreds med, at man vil styrke den fysiske og digitale bogsamling, som regionerne trækker på, siger hun og fortsætter:
- I praksis håber jeg, at vi bredt i branchen kan få en dialog, om hvad der skal være på hylderne, sådan at centralbibliotekerne køber mere præcist ind i forhold til, hvad de regionale biblioteker har af behov. Måske vil det sige færre bestsellere og mere litteratur med en bredere vinkel. Lad os får den dialog.
Det kunne være fedt, hvis centralbibliotekerne kunne tilbyde et fælles onboardingprogram.
En svær faglighed
Temasporet om digitaldannelse er May-Britt Diechmann også yderst positivt stemt overfor.
- Digital dannelse er jo en del af bibliotekets dna, så der har vi en vanvittig vigtig rolle at spille, siger hun.
En ting, hun dog undrer sig over i forhold til bevillingen, er, hvad der helt konkret menes med, at centralbibliotekerne skal være læsecentre.
- Der er jeg sammen med resten af Bibliotekschefforeningen lidt nysgerrig på, hvad der menes med læsecentre. Hvad der ligger i det?
Derudover kunne hun også godt tænke sig, at der i fremtiden kom fokus på kompetenceudviklingen af bibliotekarernes faglighed.
- De er jo en meget svær faglighed, som vi har svært ved at løfte ude i kommunerne. Vi har jo ikke længere en bibliotekaruddannelse, så når vi har nyansatte, har vi brug for hjælp til onboarding – helt konkret handler det om at sætte nyansatte ind i, hvad et bibliotek er, hvordan det hænger sammen med Kulturstyrelsen, de andre biblioteker osv. Og det kunne være fedt, hvis centralbibliotekerne kunne tilbyde et fælles onboardingprogram, siger hun og understreger, at det er et ønske på sigt. For som hun siger, om kulturministerens nuværende økonomiske prioritering på centralbibliotekernes vegne:
- Generelt set er vi i bibliotekschefforeningen meget tilfredse og ser frem til at videreføre den gode dialog.
Det skal pengene bruges på
Landets seks centralbiblioteker, som ligger i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde og Gentofte, skal i perioden 2025-2028 anvende i alt fem millioner kroner mere årligt.
- En større del af centralbibliotekernes bevilling skal bruges til den såkaldte materialeoverbygning, der sikrer, at borgere i hele landet kan få en bred adgang til både fysiske og digitale bøger og andet materiale.
- Centralbibliotekerne skal over de næste fire år fungere som regionale læsecentre, der hjælper landets folkebiblioteker, folkeskoler og andre aktører til at skabe læseglæde.
- Centralbibliotekerne skal gøre en særlig indsats for digital dannelse – for både børn, unge og voksne.
Kilde: Kulturministeriet
