Få børn i gang med at læse

Der er selvfølgelig stadig børn og unge at finde på bibliotekerne, men ikke så mange som der har været. Samtidig er der bred enighed om, at læsning er godt for dannelsen, for følelseslivet og alskens andre ting. Så hvordan får vi flere børn og unge til at komme på biblioteket og låne bøger? Og hvordan sørger vi for, at dem, der kommer, bliver ved med at komme?  

Det har Thomas Illum Hansen nogle bud på. Han er forskningschef ved UCL Professionshøjskole og Erhvervsakademi og leder af Center for Anvendt Skoleforskning. På baggrund af sin forskning har han skrevet bogen Læsningens Drivkræfter. Mellem læselyst og litteraturinteresse, der omhandler børn og unge i skolealderen.  

Men inden vi går til drivkræfterne: Hvor slemt står det så til med børns lystlæsning herhjemme? 

- Det ser ikke så godt ud. Der er en faldende læselyst, og det har der været i flere år. Det, man kan se, er, at den ikke kun falder over tid, den falder også med stigende alder, så når læseglæden er lav i 4. klasse, er den endnu lavere i 8. klasse, fortæller Thomas Illum Hansen. 

Det er nærliggende at tro, at den manglende læselyst, hænger samme med digitaliseringen, og det gør den også, men det er ikke den eneste forklaring. 

- Digitaliseringen er en af årsagerne. Man ser f.eks., at der er en negativ sammenhæng med dem, der bruger rigtig meget tid på sociale medier: De har også mindre læselyst. Men man ser bl.a. også, at de nordiske velfærdssamfund ligger lavt, når det gælder læselyst, i modsætning til lande, hvor læsningen spiller en større social rolle som incitament til at klare sig karrieremæssigt, altså hvor læsningen bliver tillagt en vigtigere betydning, hvilket den gør i bl.a. et land som Portugal. 

- Derudover er der også kulturelle årsager. F.eks. har man i Frankrig en anden tilgang til kulturen, der tillægges en større værdi i offentligheden. Efter corona så man f.eks. at landets boghandlere var noget af det første, man åbnede op. Og franske præsidenter har også være ude at sige, at litteratur er vigtigt for at bevare forbindelsen til virkeligheden, fortæller Thomas Illum Hansen. 

Derudover mener han også, at måden man bliver undervist på herhjemme i folkeskolen, spiller en rolle for den manglende læseglæde. 

- Der er meget stort fokus på læsekompetencer, og læsning som nytteredskab og ikke som noget, man gør af lyst. Det vil sige, at man som barn f.eks. ikke får blik for det litteraturen kan, de universer den kan åbne op osv. - alt det der gør det meningsfuldt at læse, men som ikke kan måles, siger han.  

De fire drivkræfter 

Hvad gør man så ved det? Via sin forskning er Thomas Illum Hansen kommet frem til fire drivkræfter i forhold til det at læse. Altså fire faktorer, der gør, at man som barn eller ung sætter sig ned med en bog.  

- Alle fire drivkræfter handler om noget forskelligt, og hvis man som f.eks. bibliotekar har et blik for dem, kan man ved at tage hensyn til dem, være med til at tænde læsegnisten, siger han. Han understreger, at der i den enkelte som regel er flere drivkræfter på spil samtidig.

1.Læselyst 

Læselyst handler om, at man lader sig opsluge. Man læser, fordi det er sjovt, og man nyder det. I læsningen glemmer man sig selv, man identificerer sig med noget, får et sprog for sine følelser og bliver måske i stand til at bearbejde f.eks. sorg, ensomhed og svære relationer. Den gruppe, der har lysten som drivkraft, er nem at få til at læse, her vil det som regel bare dreje sig om at hjælpe barnet eller den unge med at finde frem til noget, der falder i hans eller hendes smag.  

2. Læsemotivation

Her læser man for at kunne noget og vide noget. Det handler om videnstilegnelse, anerkendelse, og om at man har et formål med at læse – der er noget, man gerne vil med sin læsning. Det kan være, at man gerne vil blive klogere på et emne som transfer indenfor fodbold. Og her handler det selvfølgelig om, at man som bibliotekar sørger for at præsentere de materialer, der giver mulighed for det. Samtidig er det også en drivkraft man kan bruge, hvis man vil hjælpe de læsere, der ikke er særlig gode til at læse, men som er motiveret for at blive klogere på et emne.  

3. Litteraturengagement

Her læser man med henblik på deltagelse og identitetsdannelse. Litteraturen er noget, man diskuterer med andre. Det kan f.eks. være bøger om køn, seksualitet eller klima. Sammenlignet med de to ovenstående drivkræfter; Læselyst og Læsemotivation, så er der mere engagement i denne drivkraft, litteraturen er en social ting, og også noget man bruger til selviscenesættelse. Og det er også her, man ser, at influencers kan nævne en bog, der lige pludselig så spreder sig på de sociale medier og bliver en stor ting, og dermed en bog som mange gerne vil låne. Og her er det jo en fordel, at man som bibliotekar er opmærksom på den slags og følger med. Samtidig betyder selve rummet på biblioteket også noget, da indretningen kan være med til at støtte op om det dialogiske engagement. Hvor det i de to ovenstående punkter f.eks. vil være hensigtsmæssigt med læsekroge og huler, så kan man her tænke i rum, der understøtter fællesskaber og arrangementer, hvor man kan være sammen om læsningen og have en dialog. 

4. Litteraturinteresse

Her læser man for at fordybe sig. Det er litteraturen i sig selv, der er i forgrunden, og det at læse litteratur er så funderet i en, at den som oftest holder ved resten af livet, fordi det at læse har en dybere karakter. Så læsningen er ikke så afhængig af, at det skal være sjovt, eller at man når et mål med at gøre det, det handler i højere grad om, at man værdsætter litteraturen i sig selv, billedsproget, det poetiske osv. Som bibliotekar kan man engagere denne gruppe i læseklubber og være bevidst om, at det kræver noget at servicere den, for den gruppe er kvalitetsbevidst, men samtidig skal man som litteraturformidler også have respekt for, at læsningen for dem er kontekstafhængig, så måske det er fint med en krimi, når den unge skal på sommerferie.